Jeg har altid drømt om at besøge ...
- Det er et stort ønske for mig at komme til Japan – jeg har altid været meget fascineret af Asien og har rejst en del i Thailand, på Bali og på Filippinerne, men ikke Japan. Jeg vil gerne opleve det høje gear i storbyen Tokyo samt den unge befolkning med deres farverige tøj og musikkultur.
- Lige så meget vil jeg gerne opleve stilheden, det historiske og det anderledes æstetiske, som man finder på landet i Japan med kirsebærtræerne, der afblomstrer, kimonoerne, rismarkerne og de gamle templer.
Min sidste ferie var til ...
- Gik til Aruba med min mand. Jeg har været meget i Caribien i mit liv – både på solorejser, men også på bådrejser – og det er bare generelt et paradis med dejlige mennesker.
- Aruba havde ingen af os besøgt, og det var et godt valg i december måned. Det var meget varmt, dog lidt blæsende, hvilket nok er grunden til, det også bliver kaldt The Windy Island.
- Der var lækre strande, dykkemuligheder, vidunderlige måltider og rendyrket afslapning med firbenede naboer i form af smukke kamæleoner, der gik rundt mellem paraply-drinks og klip-klappere.
Min næste ferie går til ...
- Jeg rejser jo en del, da min mand spiller fodbold i Palermo på Sicilien, Italien – og netop derfor har vi valgt at holde dansk sommer. Vi har lige købt et sommerhus, som vi vil gå og små-fikse lidt på – bl.a. skal vi lave en bålplads, en urtehave og et anneks, og det bliver møghyggeligt.
- Vi tager dog nok nogle afstikkere til London og til Disneyland i Paris med min søn, Anakin.