Ilulissat - is, is, is

Ilulissat ligger ved Kangia-isfjorden nord for polar- cirklen i Vest- grønland. Igennem fjorden presses enorme mængder af is ud i Diskobugten. Isbjerge i alle nuancer og sprøjtende hvaler er uforglemmelige syn. Og så er Grønland ikke helt så dyrt, som du måske tror

Indlandsisen, der er knækket af til isbjerge, danner skulpturer. Alle isbjerge er forskellige, og man bliver aldrig træt af at betragte dem. Foto: Rune Stefansson
Indlandsisen, der er knækket af til isbjerge, danner skulpturer. Alle isbjerge er forskellige, og man bliver aldrig træt af at betragte dem. Foto: Rune Stefansson

Der er is overalt. I fjorden, i havet. Isen er dragende.

Størrelsesforholdene er ufattelige heroppe. Isbjergene er op til 150 meter høje og ligger side om side i Ilulissat Isfjord – eller Kangia, som den hedder på grønlandsk. Siddende oppe på det grønbrune fjeld har vi udsigt over hele den hvide fjord. Der er is, så langt øjet rækker. Vi føler os små og bliver stille.

Vi begynder at bemærke isens lyde, når den knækker og brager. Små stykker ryger i vandet. En konstant murren. Isen er altid aktiv. Fugle glider lydløst hen over himlen.

Rune Stefansson er kriminalforfatter til bøgerne 'Højt spil' og 'Den sidste olie', der foregår i Ilulissat og Nuuk. Foto: Rune Stefansson
Rune Stefansson er kriminalforfatter til bøgerne 'Højt spil' og 'Den sidste olie', der foregår i Ilulissat og Nuuk. Foto: Rune Stefansson
 

Isen er den store attraktion heroppe i Ilulissat, der ligger ved Isfjordens udmunding i Diskobugten – et stykke hav, der er opkaldt efter Diskoøen, hvis konturer kan anes i horisonten, 60 km væk.

Ilulissat, tidligere kendt som Jakobshavn, har 5000 indbyggere og modtager 35.000 besøgende om året. Den lille storby har ud over en pulserende havn en international lufthavn og en række hoteller til at tage imod gæsterne. Og forbavsende mange taxier og minibusser kører rundt i byen.

Turisterne kommer fra hele verden. Byen summer af især kinesisk, engelsk og dansk – foruden det bløde, uforståelige grønlandsk. Som minister og senere EU-kommissær har Connie Hedegaard inviteret et utal af toppolitikere herop, bl.a. José Manuel Barroso, Ban Ki-moon, Angela Merkel og John McCain. Senest har John Kerry været heroppe.

Se også: Ø-hop blandt Thailands skjulte skatte

Alle sammen skal op at se isen. Bræen, der trækker sig tilbage. Isen, der smelter. Hvis hele den grønlandske indlandsis en dag skulle forsvinde, vil verdens have antageligt stige med halvanden meter. Ilulissat Isfjord producerer hvert år samme mængde vand, som der forbruges i hele USA.

Ingen forlader Ilulissat upåvirket af naturens storhed og bevidstheden om dens sårbarhed.

Fra udmundingen i havet til bræen, hvor isstykker på størrelse med Oslo-både brækker af indlandsisen, er der 40 km. Det hele er hvidt.

Eller rettere, ved nærmere øjesyn har isen forskellige nuancer i det gyldne lys: lyseblå, turkis, gråhvid, ja, til tider beskidt. Isen fører sten, jord og sand med sig. Den er ikke ren som nyfalden sne, og inde i Ilulissat smager vandet faktisk af tilsat klor.

Slædehundene ser søde ud, men husk, at de er rovdyr i familie med ulve, når du besøger hundegårdene. Foto: Rune Stefansson
Slædehundene ser søde ud, men husk, at de er rovdyr i familie med ulve, når du besøger hundegårdene. Foto: Rune Stefansson
 

Vi sidder stadig og betragter isen. Der er tårne og takker, glinsende glatte sider, lodrette vægge, runde former, småskosser i det grønblå fjordvand, der åbner sig, når et lille stykke falder i vandet. Det er som at kigge på skyer – isformerne begynder at få liv og ligne ansigter, dyr og fantasifostre som dem, tupilakskærerne inde i byen laver af rensdyrtak og hvalben.

Vi vandrer op langs fjorden. Ilulissat har et net af lettilgængelige ruter. Stierne begynder ved hundegårdene i udkanten af byen, hvor de lyspelsede slædehunde slapper af oven på vintersæsonens strabadser.

Isfjorden er kommet på Unescos verdenskulturarvsliste, og i den anledning har man lavet en trærampe, der fører de første 1,3 km ned til fjorden. Rampen fører forbi en gammel boplads, Sermermiut. Her på stranden skal man dog ikke opholde sig for længe, for der er risiko for tsunami, 20-30 meter høje bølger, der opstår, når isfjeldene kælver.

Se også: Alle kan sejle: Se Norge fra havet

Fra kælvingen ved bræfronten ved indlandsisen i bunden af fjorden til dens udmunding tager det ifølge geologerne 12-15 måneder for isen at bevæge sig ud til havet ved fjordens udmunding. Men hvor resten af fjorden er op til 1,2 kilometer dyb, er der ved udmundingen blot et par hundrede meter dybt.

Da kun omkring ti procent af isen stikker op over vandoverfladen i fjordvand med lavt saltindhold, er det for lavt til, at de største af isbjergene kan komme forbi. De må ligge og vente på afsmeltningen – eller på, at de brækker over. Det er disse afbrækninger, der kan foranledige flodbølger.

De største afbrækninger sker et par gange om året. Lyden kan høres kilometer væk. Når vi betragter fjorden, ved vi, at den er levende. Hvert øjeblik kan den svage buldren blive til øresønderrivende brag. Isfjorden gør os bevidste om naturens mægtige kræfter.

Besøg bygden Ilimanaq 15 km syd for Ilulissat. Om sommeren kan man sejle dertil – om vinteren er der behov for snescooter eller slæde. Foto: Rune Stefansson
Besøg bygden Ilimanaq 15 km syd for Ilulissat. Om sommeren kan man sejle dertil – om vinteren er der behov for snescooter eller slæde. Foto: Rune Stefansson
 

Tilbage i Ilulissat hviler vi ud efter dagens vandring. På Ilulissat Vandrehjem smider vi vandrestøvlerne i entréen og gynger ned ad den pilskæve gang mod vores værelser. Hvad vandrehjemmets bygning mangler i både finish og i rengøring, har dens indre i charme og hjerterum.

I køkkenet er der gode råd og gode historier at hente. En midaldrende dansker har været ude med en fisker hele dagen – han er forbrændt og lykkelig. Han sad bare nede ved havnen og kiggede et par timer. Så spurgte en fisker ham, om han ville med ud. De fangede 200 hellefisk på halvanden km line, to mand i en lille båd med påhængsmotor.

Vi beslutter os til at tage til bygden Ilimanaq (Claushavn) dagen efter. Vi skal sejle ned forbi Isfjordens udmunding. Med lidt held får vi også set hvaler.

Skibet hedder Esle. Det har form som en kutter. Vi trækker huerne ned over ørerne. Hvis vi er heldige, kommer vi til at se hvaler, fortæller skipperen, en skaldet, storsmilende grønlænder.

Et par fiskere står i deres små både og er ved at hale liner op. De vinker til os og smiler over hele hovedet. Redningsvest er ikke noget, de gør det i. Mågerne flokkes om de rester, der ryger i vandet. Isen knaser under Esles skrog.

Se også: Tre kulinariske udfordringer i Nordatlanten

15 km længere mod syd går vi i land i Ilimanaq. Regine, den lokale skolelærer, tager imod. Den frodige, unge kvinde viser rundt, veksler mellem godt dansk og et usikkert engelsk. Der er en lille købmandsforretning med posthus, 30-40 kulørte huse, beklædt med træ. En lille skole. En rød trækirke.

Vi følger stierne gennem det langhårede græs. Klippesider spejler sig i en lille sø i udkanten af bygdeområdet. Befolkningen er næsten halveret på fem år. I dag bor der 49 mennesker fordelt på syv familier.

Regine stiller to dampende gryder på bordet, og vi øser selv op. Vi kigger nysgerrigt på suppen med små, lysebrune stykker finhval. Vi begynder forsigtigt, men finder hurtigt ud af, at finhval smager hen efter kalvekød. Enkelte nøjes med den anden suppe, lavet med friskfanget lokal laks.

Hval i karry – nyd smagen og udsigten fra Café Hong Kong. Foto: Rune Stefansson
Hval i karry – nyd smagen og udsigten fra Café Hong Kong. Foto: Rune Stefansson
 

Efter frokosten når vi at inspicere den lille købmands varelager. Frossent kød, dåser, langtidsholdbar mælk, kartofler og de små, buttede Carlsberg-flasker, som heroppe stadig kærligt kaldes Hof og koster 15-20 kroner stykket, er blandt de dominerende produkter.

Større ting som møbler og elektronik kan bestilles hjem via en lille terminal, der er stillet op til formålet. Regine følger os ned til Ilimanaqs lille anløbsplads, hvor Esle venter på os neden for trappestigen.

20 minutter og mange isbjerge senere tager skipper pludselig farten af skibet. Whale! råber han, så alle kan forstå det. Vi kigger rundt. Pukkelhval, forklarer han på dansk. Pukkelhvaler lever af plankton, som der er mest af på lavt vand. Vi drejer ind mod den blokerede munding af isfjorden.

Vi kigger i diverse retninger. Hvor er hvalen? Ingen kan få øje på den. Forvirringen er stor. Spændingen ligeså. Kameraerne kommer frem. Skibet drejer igen.

Vi vil så gerne se den, pukkelhvalen. Det er hvalen med den smukke, areodynamiske halefinne, som ligner hækspoileren på en Formel 1-bil. Akrobaten blandt hvalerne, en overdimensioneret delfin. Det 15-18 meter lange og 30 tons tunge pattedyr er i stand til at skyde op af vandet og slå med luffer og hale i luften.

Båden drejer. Skipper peger og forklarer på dansk. Han har set pukkelhvalens blåst derhenne. Blåsten er hvalens sprøjt, en tre-fire meter høj søjle af damp og vand, dens udånding, når puklen bryder vandoverfladen.

Vi andre har stadig ikke set hvalen. Men så pludselig ser vi et sprøjt på den anden side af dækket, 100 meter væk. Og en pukkel! Men ingen hale. Skipper drejer skarpt, jagten begynder igen. Hvalen er væk, vil formentlig dykke et par minutter.

Skipper er grebet af jagten. Hans øjne bliver endnu smallere, end de er i forvejen. Og Nu! Mod bagbord glider puklen op til overfladen. Vi holder vejret, smiler. Dette sker måske kun én gang i vores liv. Flere meter af ryggen er synlig. Den pruster og begynder allerede nu sit dyk på det lave, turkisblå vand, hvor den filtrerer plankton fri af vandet med sine store barder.

Så! Halen kommer op. Vandet fosser af finnen, der hælder skråt ned mod havoverfladen. Hundredvis af liter vand skyller ned fra finnen, et kortvarigt vandfald. Sekundet efter står den vandret i luften, perfekt som en enorm fuglevinge. Ryggen forsvinder, halen presses op. Vi ser, at halen har en trekantet form, og undersiden er hvid.

Som en kniv skærer den sortkantede, hvide trekant ned gennem vandoverfladen. Den forsvinder lydløst. Kun det hvide skum viser, at den var her. Et drømmesyn, der blev virkeligt og forsvandt i løbet af få sekunder.

Esle sætter i gang. Nu ved vi, hvad der gemmer sig under overfladen. Vi smiler. Ingen årstid kan slå den arktiske sommer.

Undgå at blive flået

  • Køb flybilletten i god tid.
  • Slå et telt op i udkanten af Ilulissat eller længere ude i naturen. Eller reserver plads på Ilulissat Vandrehjem.
  • Køb ind i de lokale supermarkeder, og lav selv mad til de fleste måltider.
  • I supermarkedernes bagerafdeling er der fremragende grovbrøds-sandwich med lokalfanget hellefisk og rejser til en billig penge.
  • Prøv Café Hong Kongs hval i karry eller andre af deres retter til under 100 kroner. Udsigten over Knud Rasmussens fødehjem og over den isfyldte bugt er fremragende.
  • Vandreture langs Isfjorden er gratis, og de afmærkede ruter er lette at følge, når sneen er smeltet om sommeren.
  • Isbjergene skal ikke bare ses fra land. Book en halvdagstur til Ilimanaq 15 km syd for Ilulissat. Så får du både oplevet livet i en bygd, og du kommer tæt forbi isbjergene, hvor Isfjorden munder ud i Diskobugten. Er du heldig, ser du også hvaler. Så sparer du en hvalsafari.
  1. Du behøver ikke investere i gletsjerudflugter eller en tur med helikopter over Isfjorden, hvis budgettet ikke rækker til det. Naturen er overalt – nyd de gratis glæder.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen