Islands fantastiske natur

Har man ikke mulighed for den store rundtur eller tid til ekspeditioner til det indre højland, så byder hovedstadens nærområder på store oplevelser

Gullfoss transporterer hvert sekund året rundt enorme mængder smeltevand fra gletsjeren Langjökull. Foto: Kim Vadskær
Gullfoss transporterer hvert sekund året rundt enorme mængder smeltevand fra gletsjeren Langjökull. Foto: Kim Vadskær

Når man har passeret Reykjavíks nyeste kvarterer mod øst, mærker man straks, at der er god plads. Udsynet er stort, luften er klar, og der er ikke mange træer. Kører man mod Pingvellir ad den korteste vej, kommer man gennem dalen Mosfellsdalur og passerer et fint, funktionalistisk-inspireret hus, nu museum, hvor forfatteren Halldór Laxness boede til sin død i 1998.

Herefter fører vejen op mod fjeldheden Mosfellsheiði og den første fornemmelse af det typiske islandske landbrugsland. Nederst små, dyrkede marker og ellers store arealer gennemskåret af åbne dræn-grøfter og længere oppe åbne arealer med spredte flokke af får.

Snart ser man de blålige bjerge mod øst, og inden længe får man de første glimt af Islands største sø, Pingvallavatn. Dette er første stop på den tur, der også tæller attraktionerne Geysir og Gullfoss, som populært kaldes Den Gyldne Cirkel.

Se også: Her tror de på alfer

På en god dags udflugt kan man besøge alle tre steder og opleve en utrolig variation af geologiske formationer. Der arrangeres mange busture, og der er mulighed for at leje en bil. På samme tur kan man nemt besøge det tidligere domkirkested Skálholt, vulkan-krateret Kerið og byen Hveragerði.

Vær opmærksom på, at der kommer voldsomt mange turister i dette område, men naturligvis mest i højsæsonen. Hvis man besøger stederne enten tidligt om morgenen eller om aftenen – om sommeren er her heldigvis lyst hele tiden – så er der en god chance for at undgå den værste trængsel.

* * *

Gullfoss – det gyldne vandfald

Kaskaderne fra Gullfoss hænger i luften som finregn, og i solskin dannes prægtige regnbuer. I to søjler styrter vandet 32 meter ned for at forsvinde i en 70 meter dyb og to en halv kilometer lang kløft. Her kan det blive rigtig koldt om vinteren.

Kommer temperaturen ned på 15-20 minusgrader i længere perioder, vokser enorme is-formationer frem omkring vandfaldet. Det kan blive ved så længe, at vandet til sidst strømmer frem under tykke lag af is. Det er et smukt syn.

Det Gyldne Vandfald ligger på den vandrige elv Hvítá, som stammer fra Langjökull inde i højlandet. I klart vejr ses gletsjerens lysende kuppel mellem de takkede fjeldtoppe.

Den nederste p-plads giver lettest adgang til kanten af kløften, hvor man kan mærke vandfaldets umådelige kræfter.

Se også: Nordkap: Rejsen til verdens ende

Vær varsom ved færdsel i området. Stierne og klipperne er ofte meget glatte, der er ikke meget hegn, og man kan gå helt ud til kanten af vandfaldet. Det hænder, at en turist forsvinder i Gullfoss.

Drømmer man om at besøge Gullfoss uden at møde for mange andre turister, skal man gøre det morgen, aften eller i nattens let dæmpede lys.

Trænger man til at få udfordret nerverne, kan man nedstrøms fra Gullfoss komme på river-rafting på elven Hvítá. Det er dog ikke vildere, end at de fleste vil nyde udfordringen, godt pakket ind i dragter og redningsveste.

Hotel Gullfoss ligger to-tre km fra vandfaldet og er indrettet i en tidligere bondegård. Der er dog efterhånden bygget så meget til, at der ikke er meget gård tilbage.

* * *

Gejseren Strokkur

Man kan bevæge sig rundt i området ved gejseren Strokkur. Her er mange flotte og spændende steder, ikke mindst oppe i bakkerne. Foto: Kim Vadskær
Man kan bevæge sig rundt i området ved gejseren Strokkur. Her er mange flotte og spændende steder, ikke mindst oppe i bakkerne. Foto: Kim Vadskær

Med få minutters mellemrum sender gejseren Strokkur kogende vand og damp op i 25-30 meters højde. Det bobler og syder i hele området. Den gamle gejser, der har givet navn til fænomenet, hedder Geysir. Den menes at have sprunget siden 1300-tallet, men er nu næsten uvirksom. Området er fredet, og det er forbudt at kaste fremmedlegemer i kratere og varme pytter.

Man skal holde sig til de afmærkede stier, da man ellers kan risikere at skolde sig alvorligt. Overalt dækker grålige kisellag overfladen. Kisel kan også danne en tynd skal over et kogende hul.

Efter et par meget kraftige jordskælv sommeren 2000 – omkring 50 km sydligere – begyndte Geysir overraskende at springe igen. Ikke med høje, klassiske søjler, men med mere diffuse sprøjt. Nu er den efterhånden faldet til ro igen. Men hold øje med den – måske vågner den pludselig.

Området er åbent fra tidlig morgen til kl. 22.

Lige på den anden side af vejen ligger Hotel Geysir med en ret særpræget arkitektur og indretning. Der har næppe været en professionel arkitekt på spil, for det er en sær blanding af japansk inspirerede tagflader, amerikanske skovhuse og islandske specialiteter. De har hytter og naturligvis udendørs bassin.

Samme sted kan man aftale overnatning på campingpladsen, der ligger over for hotellet. Fra Reykjavík køres ad hovedvej 1, derefter hovedvej 35 (2 timer).

* * *

Druknehullet ved Pingvellir

Foto: Kim Vadskær
Foto: Kim Vadskær
 

Fremme ved søens nordvestligste hjørne bør man gå op på kanten af lavaskrænten ved Hakið og nyde den formidable udsigt over Islands største sø Pingvallavatn og sletten Pingvellir. Når man går ned gennem den smalle slugt Almannagjá, der er omgivet af høje, lodrette fjeldvægge på begge sider, bliver man nemt ydmyg.

Længere fremme er der et lille bassin ved elven. Det hedder Drekkingarhylur (Druknehullet) og blev brugt til at drukne kvinder, der havde slået deres børn eller ægtefælle ihjel. Her blev også den kendte hekseprøve foretaget.

Se også: En tur til Grønland: Tilbage til Den Kolde Krig

Var en kvinde mistænkt for at være heks, blev hun solidt bastet og bundet og kastet i hullet. Kom hun op, havde hun dermed bevist sine overnaturlige evner og måtte derfor lade livet. Kom hun ikke op, ja, så var ingenting jo bevist …

I 1930 blev området gjort til Islands første nationalpark. Der ligger en lille kirke og et gavlhus, der delvist fungerer som statsministerens officielle sommerhus.

På Pingvellir samles den islandske nation fortsat, når vigtige hændelser sker. Da Republikken Island blev udråbt i 1944, skete det her. Det er landets symbolske hjerte og fra 2004 på Unescos verdensarv-liste.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere