Istanbul: Mellem fiktion og virkelighed

Gør din tur til Istanbul eventyrlig og autentisk ved at dykke ned i romantisk fiktion, et hemmeligt museum samt tyrkisk kultur og historie

Forfatteren og opfinderen af både bog og museum, tyrkiske Orhan Pamuk, har tidligere til fortalt medierne, at han brugte seks år på at indsamle genstandene til sit museum. Foto: Helle Fuusager
Forfatteren og opfinderen af både bog og museum, tyrkiske Orhan Pamuk, har tidligere til fortalt medierne, at han brugte seks år på at indsamle genstandene til sit museum. Foto: Helle Fuusager

4.213 cigaretskodder sirligt hængt op hver for sig med en knappenål og en lille note. Det er det første, man møder på Uskyldens Museum i Istanbul. Cigaretterne tilhørte den måske virkelige, måske fiktive frøken Füsun. En tyrkisk pige fra jævne kår, som tog rigmandssønnen Kemal med storm. Så meget, at hans kærlighed til hende blev en besættelse.

- Hvert enkelt cigaretskod registrerer på sin egen unikke måde Füsuns dybeste følelser i det øjeblik, hun slukkede den, lyder begrundelsen for udstillingen af frøken Füsuns mange skodder.

Füsuns 4.213 cigaretskodder udstillet på Uskyldens Museum i Istanbul. Foto: Helle Fuusager
Füsuns 4.213 cigaretskodder udstillet på Uskyldens Museum i Istanbul. Foto: Helle Fuusager

Uskyldens Museum tager afsæt i en roman af samme navn, hvori man også finder det kort, der kan føre en til det 'hemmelige', men dog virkelige museum.

Som besøgende, der har læst bogen, bevæger du dig på grænsen mellem fiktion og virkelighed. En meta-verden, hvor en fiktiv historie vækkes til live, idet man er omgivet af alle de genstande, fortællingen er bygget op omkring.

Füsuns 4.213 cigaretskodder udstillet på Uskyldens Museum i Istanbul. Foto: Helle Fuusager
Füsuns 4.213 cigaretskodder udstillet på Uskyldens Museum i Istanbul. Foto: Helle Fuusager

Romanen og museet kredser om, hvordan vores liv på godt og ondt er forankret i ting, genstande og fysiske materialer. Hvordan et glemt billede, en oldgammel sodavandsflaske eller et særligt, aflagt stykke tøj kan minde os om en glemt eller gylden tid og repræsentere en milepæl i vores historie eller følelsesmæssige liv. Men også hvordan banale hverdagsting som tandbørster og underbukser kan berette om mennesker, liv og kultur.

Museets 74 montre indeholder originale genstande fra 70'ernes Istanbul. Tingene skulle forestille at være indsamlet af bogens hovedperson Kemal. Foto: Helle Fuusager
Museets 74 montre indeholder originale genstande fra 70'ernes Istanbul. Tingene skulle forestille at være indsamlet af bogens hovedperson Kemal. Foto: Helle Fuusager
 

Forelsket kleptoman
I bogen møder man 30-årige Kemal fra det gode borgerskab i Istanbul. Bedst som den rige forretningsmand er blevet forlovet med en overklassekvinde, møder han den unge, jævne Füsun og bliver lidenskabeligt forelsket i hende.

Museets 74 montre indeholder originale genstande fra 70'ernes Istanbul. Tingene skulle forestille at være indsamlet af bogens hovedperson Kemal. Foto: Helle Fuusager
Museets 74 montre indeholder originale genstande fra 70'ernes Istanbul. Tingene skulle forestille at være indsamlet af bogens hovedperson Kemal. Foto: Helle Fuusager

Året er 1975, og Istanbul, der ellers forsøger at være vestlig, frigjort og moderne, hænger endnu fast i traditionelle værdier, når det kommer til social status og jomfrudom. Kemal tøver derfor en kende for længe med at forlade sin forlovede til fordel for den banale, men smukke arbejder-pige.

Dette kort forestiller Istanbul by. Områderne markeret med rødt, er de steder i byen, som bogens hovedperson Kemal skulle undgå for ikke at tænke på sin ulykkelige kærlighed til Füsun. Foto: Helle Fuusager
Dette kort forestiller Istanbul by. Områderne markeret med rødt, er de steder i byen, som bogens hovedperson Kemal skulle undgå for ikke at tænke på sin ulykkelige kærlighed til Füsun. Foto: Helle Fuusager

Fejltrinnet resulterer i et ni år langt forsøg på at vinde Füsun tilbage. Undervejs indsamler og stjæler han genstande, der minder ham om den fattige pige og deres, i starten, lykkelige, kortvarig affære. Alt fra Füsuns øreringe og læbestifter til tekopper, kvitteringer og postkort stjæler han. Hele molevitten udstilles sluttelig på Uskyldens Museum.

I bogen oplever Kemal ofte at se kvinder på afstand, som han ved første øjekast tror, er Füsun. Han bliver ulykkelig, hver gang det går op for ham, at han forvekslede hende med en fremmede. Kortet markerer de steder i byen, han har oplevet denne skuffelse. Foto: Helle Fuusager
I bogen oplever Kemal ofte at se kvinder på afstand, som han ved første øjekast tror, er Füsun. Han bliver ulykkelig, hver gang det går op for ham, at han forvekslede hende med en fremmede. Kortet markerer de steder i byen, han har oplevet denne skuffelse. Foto: Helle Fuusager
 

Tyrkisk hverdag
Alt det Kemal skulle forestille at have stjålet fra Füsun, hendes familie og rundt omkring fra restauranter og klubber, befinder sig således på Uskyldens Museum i Istanbul. Stedet er anonymt både af udseende og placering, og det kan findes via et kort i romanen af sammen navn.

Bygningen er helt rød og anonym. Kun et lille guldskilt vidner om, at der ligger et museum. Foto: Helle Fuusager
Bygningen er helt rød og anonym. Kun et lille guldskilt vidner om, at der ligger et museum. Foto: Helle Fuusager
 

Museet skal også forestille at være fiktive Füsuns hus, hvor Kemal besøgte hende gennem de mange år, han prøvede at vinde hende tilbage. Udover elskerindens 4.213 cigaretskodder indeholder museet 74 montre, der alle udstiller epoker i parrets kærlighedshistorie. Gamle reklamer fra dengang de sås, avisudklip, tandbørster, plakater, makeup, biografbilletter, tøj, smykker, menukort fra restauranter og sodavandsflasker, hun har drukket af.

Kemal udstiller en masse af Füsuns ejendele. Kjoler, badetøj, hårnåle, smykker og så videre. Foto: Helle Fuusager
Kemal udstiller en masse af Füsuns ejendele. Kjoler, badetøj, hårnåle, smykker og så videre. Foto: Helle Fuusager
 

Alle genstandene er banale hverdagsting for en tyrker af bogens samtid. På den måde giver museet også sine besøgende et anderledes indblik i tyrkernes liv, dagligdag og kultur i 70'erne. Ud over en unik og speciel meta-bogoplevelse vil man derfor som turist også opleve en anden forståelse for Istanbuls historie og kultur, hvis man læser bogen før turen og besøger museet på rejsen.

I 70'erne i Istanbul blev kvinder, der fik taget sin jomfrudom før ægteskab, udstillet i de lokale aviser med en bjælke for øjnene. Det samme gjorde man ved byens prostituerede. Museet giver således også de besøgende et godt indblik i den daværende kultur. Foto: Helle Fuusager
I 70'erne i Istanbul blev kvinder, der fik taget sin jomfrudom før ægteskab, udstillet i de lokale aviser med en bjælke for øjnene. Det samme gjorde man ved byens prostituerede. Museet giver således også de besøgende et godt indblik i den daværende kultur. Foto: Helle Fuusager
 

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Istanbuls melankoli

Manden bag bogen og museet, Orhan Pamuk, er en tyrkisk nobelprisvindende forfatter. Han er selv født og opvokset i Istanbul og kom til verden i 1952. Han var således, ligesom hovedpersonen Kemal, ung i Istanbul i 70'erne.

Orhan Pamuk er den bedst sælgende forfatter i Tyrkiet. Hans bøger er blevet oversat til mere end 50 sprog, og Uskyldens Museum er blot et af hans mange populære værker. FOTO: Helle Fuusager
Orhan Pamuk er den bedst sælgende forfatter i Tyrkiet. Hans bøger er blevet oversat til mere end 50 sprog, og Uskyldens Museum er blot et af hans mange populære værker. FOTO: Helle Fuusager

Har man læst forfatterens biografi 'Istanbul', vil man vide, at Uskyldens Museum skildrer Istanbuls reelle liv, kultur og historie.

Indtil første verdenskrig var Tyrkiet en del af det store og velhavende Osmanske Rige. Da riget faldt, efterlod det Tyrkiet og Istanbul fattigt og nedslået. Afsavnet til storhedstiden førte til en særlig melankolsk stemning, som forfatteren Orhan Pamuk også forsøger at vise læseren og de besøgende på sit museum.

Her ses forfatterens mange noter til bogen og museet. FOTO: Helle Fuusager
Her ses forfatterens mange noter til bogen og museet. FOTO: Helle Fuusager

I den vestlige tradition er melankoli en individuel følelse, men i Tyrkiet antog den – i hvert fald i 70’ere, som Pamuk beskriver – en særlig kollektiv form, kaldet 'hüsün'. En fælles nederlagsstemning. Istanbul var kasseformede, brune jakkesæt, grå gader og politisk stilstand, mens Europa piskede af sted lige ovre på den anden side af det kulturelle hegn.

- Mens Vesten er stolt af sig selv, lever det meste af resten af verden i skam. Men hvis de genstande, der bringer os skam, udstilles på et museum, omdannes de øjeblikkeligt til ejendele, vi kan være stolte af, lader Orhan Pamuk sin hovedperson Kemal sige i romanen.

Orhan Pamuk forsøger på den måde med sin bog og museum at vise det smukke i det trivielle. At huske os på, at kunst og kultur ikke kun findes på Louvre, Tate Modern og og Pradomuseet, men at du med lidt god vilje kan risikere af finde det i dine egen vasketøjskurv.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere