Kairo fra toppen

Trods flere års optøjer i Egypten holder den egyptiske gæstfrihed ved, og her bliver turister modtaget med varme og åbenhed

Der findes over 1000 moskéer i Kairo, som er med til at præge byens horisont. Foto: Diana Skyum
Der findes over 1000 moskéer i Kairo, som er med til at præge byens horisont. Foto: Diana Skyum

- Velkommen til Kairo. Hvor kommer I fra? Ah, Danish Dynamite, lyder det fra en egyptisk mand, der præsenterer sig som Muhammed, efter at han har opremset navnene på en række rød-hvide fodboldhelte.

Vi er end ikke kommet helt ud af taxaen, før Muhammed byder os velkommen, giver os hånden og gør det til sin opgave at være vores guide for en stund.

Først takker vi nej, men Muhammed insisterer – han kender området ud og ind. Det er hans hjem og omdrejningspunktet for det meste af familiens forretninger.

Familiedrevne butikker ligger side om side i de smalle smøger, og selv om aftenen er her fuld af liv. Foto: Diana Skyum
Familiedrevne butikker ligger side om side i de smalle smøger, og selv om aftenen er her fuld af liv. Foto: Diana Skyum
 

Let tøvende følger vi efter vores selvudnævnte guide ind i basaren omkring den sydlige del af hovedvejen i et labyrintisk virvar af krydderier, farver, stoffer, æsker, hatte, høns og andre levende dyr. De lokale, vi passerer på vejen, lyser op i smil og byder os ’velkommen, velkommen til Kairo’.

En varm velkomst
Selv om landet har været igennem en hård periode, er den varme modtagelse hos lokalbefolkningen karakteristisk for Egypten.

- Du vil møde smilende ansigter, når folk får øje på dig, fortæller Hisham Zazou, der er Egyptens turistminister.

Han er i øjeblikket i fuld gang med at få folk til landet, så de kan sprede budskabet om, at Egypten er et trygt og sikkert sted at rejse hen.

Pyramiderne og Sfinksen ligger en halv times kørsel fra Kairo centrum i byen Giza. Omkring dem er en masse gadesælgere, der kæmper mod de ældgamle vidundere om turisternes opmærksomhed. Foto: Diana Skyum
Pyramiderne og Sfinksen ligger en halv times kørsel fra Kairo centrum i byen Giza. Omkring dem er en masse gadesælgere, der kæmper mod de ældgamle vidundere om turisternes opmærksomhed. Foto: Diana Skyum
 

De seneste par års demonstrationer og optøjer imellem folket, militæret og regeringsmagten har nemlig haft store konsekvenser for landet, der normalt beskæftiger omkring ti procent af befolkningen inden for turisme. Antallet af turister faldet fra 14,7 millioner i 2010 til 9,5 millioner i 2013.

- Vi har været igennem nogle virkelig hårde tider her i Egypten. Men vi har store forhåbninger til, at turisterne vil komme tilbage. Egypten er ’open for business’, så kom og nyd jeres ferie, lyder det fra turistministeren.

Gæstfriheden vinder
Muhammeds mor er det første familiemedlem, vi møder i basaren.

Hun har en kiosk for enden af en smal gyde, hvor hun sælger forskellige snacks, drikkevarer og fornødenheder. Hun smiler bredt til os.

Den sydlige del af Al Muiz er ikke nær så turistet som den nordlige del, hvor basaren Khan El Kahlili ligger. Da turismen i Egypten var på sit højeste, var Khan El Khalili velbesøgt af turister, men her i den sydlige del ser vi ganske få.

Turister er et glædeligt gensyn og bliver mødt af en masse smil i basaren. Her er det Muhammeds mor i sin kiosk. Foto: Diana Skyum
Turister er et glædeligt gensyn og bliver mødt af en masse smil i basaren. Her er det Muhammeds mor i sin kiosk. Foto: Diana Skyum
 

Og det er nok de færreste af dem, der når helt her ned i bunden af gyden.

Inden vi går, har Muhammed arrangeret, at hans bror henter os i sin taxa på holdepladsen, hvor vi mødtes, og kører os tilbage til hotellet.

Vi når ikke at tilbringe mange minutter alene, før en mand, Ahmed, tilbyder at vise os rundt. Tiden inden vores taxa-aftale er knap, men da Ahmed lover os en solnedgang fra toppen af en moské med udsigt ud over Kairo, kan vi ikke sige nej.

Uventet udgift
Nær den gamle, sydlige byport, Bab Zuwila, stopper vi. Solen er ved at gå ned, og vi er nået til Sultan al-Mu’ayyad-moskéen med den lovede udsigt.

Moskéen er stor og tom, og den virker kølende, når man kommer ind ude fra gaden. Før vi kan fortsætte, skal vi dog betale en opsynsmand for at få lov til at tage turen op til toppen.

Det er ikke unormalt i Egypten, at man pludselig skal betale for noget, der ikke havde en pris til at begynde med. Selv om entréen var en uventet udgift, er udsigten de sølle 30 kr. værd.

For på toppen af trappen bliver vi mødt af et varmt, orange skær, der har lagt sig over byen og oplyser moskéens lyse sten.

Det er en befrielse at stå på moskéens tag, hvor der er rent, stille og enkelt.

I det sidste lys fra solen, der går ned over Kairo, stikker byens mange moskéer op og giver horisonten papirklip-agtige silhuetter.

I Danmark kan man næppe forvente, at en taxachauffør venter i tyve minutter på turister, som han kun har en mundtlig aftale med.

Men i Egypten tager man ikke tiden så tungt, for ingen overholder deres aftaler alligevel.

Og rigtig nok står Muhammed og venter, mens hans bror holder i sin taxa, klar til at tage os tilbage til hotellet – præcis som aftalt.

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Egyptens Turistministerium.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere