Kort før covid-19 lukkede verden ned, mødtes jeg med en god ven i København og en håndfuld af hans portugisiske venner.
De skulle tilbringe en weekend i København, og da portugisere går højt op i madkultur, stod der dansk mad på menuen.
Men da jeg mødte dem, var de indtil videre ikke imponerede. Jo jo, dansk smørrebrød var morsomt, men så hellere ikke mere end det.
Jeg tog dem derfor med på Salon i Bredgade, hvor der var vaskeægte dansk biksemad med hele svineriet til.
Det portugisiske selskab stirrede med undren på denne helt igennem brune ret.
Stille, folkens. Spis, og tag en håndbajer til.
Så blev der ro et kort øjeblik, hvorefter hele selskabet nærmest jublede i kor over denne meget traditionelle danske spise.
Man skal vide om portugisere, at de knuselsker kartofler. Så en fattigmandsret båret hele vejen til målstregen af kartofler i samspil med kødrester, løg, saucer og spejlæg var et pletskud på højde med deres hjemlands kødgryder.
Afsted til Lissabon
Og så til Lissabon.
Portugal er på vores breddegrader kendt for de store strandområder ved Algarves kyststrækninger, hvor skal man unde eller udfordre sig selv at spise grillede sardiner, men hovedstaden, Lissabon, er en sand perle i samlingen af europæiske storbyer.
Portugal har haft ry for at være Europas fattige mand. Gemt af vejen i periferien af den iberiske halvø i skyggen af Portugal, men bybilledet er et mastodontisk vidnesbyrd om en fortid som verdensmagt.
Med placering lige ud til Atlanterhavet spillede den portugisiske trone en hovedrolle i koloniseringen af Sydamerika og Afrika, og den rigdom, som det portugisiske kongehus og købmænd sugede til sig fra fjerne egne, ses i dag med pladser, paladser og palæer som vidnesbyrd.
Men for hver konge og dronning har der været et utal af fattigrøve, og det afspejler sig i det portugisiske køkken.
Kartoflen er med
Det er umanerligt sjældent, at man på en restaurant i Lissabon serverer en ret med torsk uden kartofler. Sker det, præsenteres fisken i sammenhænge, vi ikke ville drømme om at servere på vores breddegrader. Den simple løsning med smør og sennep er ikke rigtig slået igennem hernede.
Porco Alentejana er en sådan ret. Her får svinekød i tern, hjertemuslinger og stegte kartofler selskab af en sauce baseret på hvidvin og rød peber, og retten er i bund og grund en opsamling af rester eller overflødige udskæringer, der har fundet sammen. Altså biksemad på portugisisk.
Fattigmands-køkkenet består typisk af en kreativ brug af, hvad man nu har, tilsat evnen til at fremstille langtidsholdbar aftensmad til en kedelig regnvejrsdag.
Smagen af Portugal og Lissabon er derfor saltet, tørret torsk, der som vores klipfisk får nyt liv, og så fisk på dåse. Fiskekonserveres er ikke bare en industri, men en livsstil.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Tre særlige bygninger
Vandreture er en god måde at opleve storbyer på, men en plan for ruten er ingen skade til.
Ikke mindst i Lissabon, der hviler på syv højdedrag.
Der er ingen vej uden om at begynde ved borgen São Jorge. Her har været bosættelse længe før vor tidsregning, og 48 år før Kristus blev det første militær bygget her. Placeret på en højderyg, så udsigten er god, og borgen bygget i maurisk arkitektur er et storslået syn.
Herefter kirken Carmo Convent grundlagt i 1389, men er i dag mere et syn værd som monument over det altødelæggende jordskælv i 1755. Denne katastrofe formede ikke kun det moderne Lissabon, men den skeletagtige kirkeruin står som interessant mindesmærke over den ødelæggelse.
Herfra videre til tårnet Belem. Det var herfra, at opdagelsesrejsende som Vasco da Gama og andre portugisiske søfarere stævnede ud på eventyr og erobringer med havnetårnet som sidste synlige punkt bag dem.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Sardiner er godt for de små grå
Undersøgelser viser, at ældre portugisiske borgere spiser dåsesardiner tre gange om ugen i gennemsnit, og den lille fisks indhold af blandt andet omega 3 er kraftigt medvirkende til at holde dem åndsfriske til en høj alder.
Sardiner på dåse er ganske enkelt godt for de små grå, men derudover har Lissabon og omegn et udbud af dåsefisk, der giver torskerogn og makrel i tomat baghjul.
Besøg således Conserveira de Lisboa på Rua dos Bacalhoeiros. En butik dedikeret til dåsefisk i farverig indpakning, så langt øjet rækker.
En sådan butik ville næppe overleve i Vanløse, men her og i tilsvarende butikker i hele Portugal er det en selvfølge.
Lokale husstande har nemlig et solidt lager af dåsefisk - tun, makrel, sardiner, muslinger, blæksprutte, ansjoser, torsk og meget andet fra det store Atlanterhavs dybe spisekammer.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
