Folk i Kyoto er kendt for at holde fast i gamle værdier og vaner, og de har skabt en by, hvor mange ting ser ud, som de gjorde i resten af Japan for flere årtier siden. Det er med vilje. Et flertal af dem ønsker det sådan. Kommunen giver rabat på entréen til templer, caféer og forlystelser, hvis man møder op i traditionel kimono – og man ser derfor langt flere kimonoer i gadebilledet.
Der er også flere små butikker, flere lave træhuse, flere gammeldags toglinjer og flere praktiserende munke på fortovene, end der er i resten af Japan.
* * *
Nogle opfatter mange af japanerne som reserverede og lukkede og optagede af deres egne ting. Men det er kun på overfladen. Har en typisk japaner, som man møder på gadehjørnet, først rodet sig ud i at vise vej til den restaurant, man leder efter, så tager han eller hun ansvar for situationen – og det ender tit med, at man bliver fulgt hele vejen til det rigtige sted.
* * *
Vil man begå sig i Japan – og vil man leve op til al den høflighed, man møder – er det en god idé at kende en række tommelfingerregler. Man skal huske at bukke for folk i den rette vinkel i forhold til ens hierarkiske forhold til den, man bukker for. Man skal have pænt tøj at tage på ved til formelle anledninger.
Man skal måske ligefrem have visitkort med og præsentere dem på den korrekte måde, når man møder folk. Man skal hælde op for hinanden, når man er ude at spise og drikke sammen. Man skal lade være med at stikke sine spisepinde ned i risen, mens man ikke bruger dem, og man må ikke pege på folk med sine fodsåler.
* * *
Især blandt kinesiske turister er det blevet populært at iklæde sig kimono i nogle timer og gå rundt i Kyoto og ligne japanere. Der er mange butikker, hvor man kan leje en kimono – spørg på hotellet om nærmeste udlejningsbutik og bed dem evt. reservere en tid.
* * *
Det japanske køkken er stort, og mad og drikke er en helt særlig oplevelse i Japan, hvor man kan få overraskende og raffinerede smagsoplevelser. Maden anrettes smukt, og råvarerne tilberedes skånsomt og så enkelt, at hver enkelt ingrediens kan smages.
Thailands 6 fedeste nationalparker
* * *
Man kan spsie godt på alle niveauer i Kyoto, fra fine restauranter til gademad. I Pontocho, en hyggelig meget smal gade langs Kamofloden og mættet med atmosfære, er alle typer restauranter, og på mange af dem findes menuer på engelsk. Men vær forberedt på, at det koster ekstra at sidde med flodudsigt.
* * *
Nishiki Ichiba er et mad- og køkkenmarked, der ligger i en lang, overdækket gade. Her er naturligt lys fra loftet med fint kulørt glas. Markedet har eksisteret i 400 år med udsalg af japanske og lokale madvarer. Her er alle mulige ingredienser som tønder med pickles og miso, fiskeindmad, grøntsager og meget andet, som bruges i Kyotos køkken.
I midten af gaden ligger Aritsugu, der sælger håndlavede knive og har eksisteret siden 1560. Desuden huser gaden flere spisesteder.
* * *
Helligdommen blev bygget i 1895 for at fejre Kyotos 1100 års fødselsdag og er en lettere nedskaleret udgave af det første kejserpalads i Kyoto. Man kan kende den 23 meter høje, røde torii-port på lang afstand. Bag bygningerne ligger en japansk have, hvor man i et lille tehus kan opleve en forenklet version af te-ceremonien.