Annonce:
Annonce:

Khao Sok: Gear helt ned i overset nationalpark i Thailand

Khao Sok Nationalpark er lidt af en skjult perle i det sydlige Thailand. Her kan du opleve junglen til lands og til vands, bo i et tømmerflådehus på søen og stå op til den ene smukke solopgang efter den anden

Smiley Bungalow Lake House giver dig mulighed for at overnatte midt på søen. Foto: Sophie Schou Jensen
Smiley Bungalow Lake House giver dig mulighed for at overnatte midt på søen. Foto: Sophie Schou Jensen
Annonce:
Følg Ferie

Longtailbåden glider langsomt ned ad Cheow Lan Lake.

Det smaragdgrønne vand er blikstille, og de sporadiske skyer på den ellers blå himmel spejler sig ned i søen.

Stilheden er næsten skræmmende.

De kæmpemæssige kalkstensklipper skyder op fra havets overflade og er med til at danne det ene smukke postkortbillede efter det andet.

Khao Sok Nationalpark er ikke én af de mest kendte, men det er uden tvivl én af de smukkeste nationalparker i Thailand.

Hvis du har planer om at tage på eventyr i det sydlige Thailand, er det oplagt at lægge vejen forbi den helt særlige nationalpark i Surat Thani-provinsen.

Man kan selv padle ud fra tømmerflådehuset. Foto: Sophie Schou Jensen
Man kan selv padle ud fra tømmerflådehuset. Foto: Sophie Schou Jensen

Overnat i et tømmerflådehus
Khao Sok Nationalparks højdepunkt er den 185 kvadratkilometer store, kunstige sø Cheow Lan Lake. Den blev skabt i 1987 som en kilde til elektricitet. Lige siden har den været hjemsted for dyrene i den omkringliggende jungle.

Annonce:

Søen er også blevet hjem for en række små huse, som du kan overnatte i. Husene minder mest af alt om små tømmerflåder med bliktag over hovedet og en madras på gulvet. Det er primitivt, men det er med til at gøre oplevelsen særlig og autentisk.

Her vågner du op på søen til de smukkeste solopgange og går i seng til de mest maleriske solnedgange. I løbet af dagen er der rig mulighed for at tage en dukkert, ro kajak og komme ned i gear til lyden fra cikader, gekkoer og fugle, mens du nyder den billedsmukke udsigt til kalkstensklipperne.

Du kan også bo i hjertet af nationalparken. Eksempelvis på Montania Lifestyle Hotel. Foto: Sophie Schou Jensen
Du kan også bo i hjertet af nationalparken. Eksempelvis på Montania Lifestyle Hotel. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Safari til lands og til vands
Longtailbåden glider hen over vandet. Solen er ved at stå op, og junglen er så småt ved at vågne. Ved både solopgang og solnedgang er der rig mulighed for at få fornøjelsen af nogle af junglens dyr fra vands. Heriblandt forskellige abearter, som svinger sig i trækronerne, og alverdens forskellige fugle.

Annonce:

Det er også et must at vandre gennem junglen til fods sammen med en guide. Nationalparken huser både elefanter, bjørne, træleoparder og endda tigre. Uanset hvor længe du er i parken, skal du dog ikke gøre dig de store forhåbninger om at se netop disse dyr. Det er nemlig yderst sjældent, de er blevet spottet af mennesker.

På trods af det er det en særlig oplevelse at vandre gennem den smukke jungle. Der er også mulighed for at komme ind i nogle af junglens grotter og huler. Det er dog vigtigt, at du og din guide er opmærksom på, hvornår vandstanden stiger i grotterne, inden I bevæger jer derind.

Foto: Sophie Schou Jensen
Foto: Sophie Schou Jensen
 

Se nationalparken fra oven
Roen i den 739 kvadratkilometer store nationalpark er ikke til at tage fejl af.

Det er et must at se søen, men det er ikke et must at overnatte der. Du kan sagtens overnatte i en af nationalparkens mange ’jungle lodges’. Eksempelvis i træhusene på Montania Lifestyle Hotel, som ligger i hjertet af den tropiske regnskov.

I området er der også en række andre autentiske hoteller, hyggelige thai-restauranter og så kan du se nationalparken fra oven fra Khao Sok Tree House Resort - også selvom du ikke bor på hotellet.

Fra longtailbåden kan man opleve den smukke natur. Foto: Sophie Schou Jensen
Fra longtailbåden kan man opleve den smukke natur. Foto: Sophie Schou Jensen
 

Annonce:

Det er også muligt at opleve en af parkens dyr på nært hold - nemlig elefanterne hos rehabiliteringscentret Khao Sok Elephant Sanctuary.

Uanset hvor du bor i Khao Sok Nationalpark, kan du være sikker på, at parken vil tage pusten fra dig. Den er enestående smuk, og den vil give dig oplevelser, der ikke går i glemmebogen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan kommer du dertil

Foto: Sophie Schou Jensen
Foto: Sophie Schou Jensen
 

Thailand er én af danskernes favoritter blandt oversøiske rejsedestinationer. Især den sydlige del, som byder på et væld af vidunderlige øer. Selvom Khao Sok netop ligger i den sydlige del af landet, er den ofte en overset perle. Nationalparken er dog absolut et besøg værd. Her får du tre bud på, hvordan du kan komme til parken:

1. Tag nattoget fra Bangkok
Hvis du har planer om at hoppe på nattoget fra Bangkok til de populære paradisøer Koh Samui, Koh Phangnan og Koh Tao, kan du efter otte-ni timers køretur stå af ved byen Surat Thani. Herfra venter en to timers køretur til Khao Sok Nationalpark.

Annonce:

2. Tag bussen fra Khao Lak
Du kan også tage en bustur på cirka to og en halv time fra Khao Lak til Khao Sok. Det koster omkring 100 kroner. Hvis du gerne vil hurtigere frem, kan du hoppe ind i en taxa. Det koster typisk omkring 600 kroner.

3. Tag bussen fra Phuket
Knap fire timer og omkring 50 kroner. Det skal du bruge for at komme med bus fra Phukets busterminal til Khao Sok. Hvis du vil halvere køreturen, kan du tage en taxa. Så skal du have omkring 800 kroner op af lommen.

Ti facts om Thailand

1. Navn: Fra 1782 til 1939 hed landet Siam. I 1939 skiftede landet navn til Thailand.

2. Placering: Thailand ligger i Sydøstasien. Landet grænser op til Myanmar, Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia.

3. Hovedstad: Bangkok.

4. Størrelse: Thailand er med sine 511.000 kvadratkilometer på størrelse med Frankrig og 12 gange så stort som Danmark.

5. Befolkningstal: Omkring 69 millioner indbyggere.

6. Sprog: Thai.

7. Religion: Omkring 95 procent af Thailands befolkning er buddhister. Buddhismen er statsreligion, men der hersker religionsfrihed.

8. Valuta: Thailandsk baht.

9. Styreform: Thailand er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk politisk system. Monarken har dog en større rolle end i andre monarkier.

10. Klima: Thailand har et tropisk klima, som er præget af monsunen, og man skelner mellem regntid og tørtid. I Nordthailand regner det typisk fra juni til september. I Sydthailand regner det derimod typisk fra maj til oktober.

Sukker du efter sol, og må det meget gerne være billigt? Kom med sydpå for under 2000 kroner lige her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: