Klar, parat – skyyyd!

Festivalen for ’De Sorte og De Hvide’ i Colombia er lige så storartet, som den er skør og slibrig

Sådan så vi ud, ti minutter efter vi havde bevæget os ud på gaden i Pasto. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sådan så vi ud, ti minutter efter vi havde bevæget os ud på gaden i Pasto. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

– Ready?

En fuldstændig overmalet mand er kommet løbende og viser mig sine håndflader, der er fyldt med sort maling.

Jeg er en anelse ængsteligt, for jeg er ikke helt klar på, hvad der skal ske, men jeg ved også godt, at jeg før eller siden kommer til at ligne de andre tusindvis af festivaldeltagere i den sydcolombianske by Pasto.

Ligesom dem er vi her for at opleve den legendariske Blacks and Whites’ Carnival – på spansk Carnaval de Negros y Blancos.

Jeg nikker til den unge mand, som pænt har afventet mit svar, og så lægger han helt forsigtigt hænderne i ansigtet på mig – og gnider min hud ind i sort farve. Sådan. Min mødom er taget!

Herfra går det stærkt.

Ti minutter senere er både kæresten og undertegnede blevet fuldstændig smurt ind i både maling og barberskum og passer dermed perfekt ind i mængden af festende mennesker, som danser, krammer og kysser i takt med live-musikken.

Vi har endda købt vores egen ammunition, så vi kan give igen, når vi bliver angrebet med farve. Og takker i vores stille sind hotellet for at anbefale deres to uerfarne turister at købe et par ponchoer, så tøjet ikke bliver helt ødelagt.

Oprindeligt var det kun sort farve, som blev brugt på festivallens dag et, men det tager man ikke så tungt mere. Der var maling i alle regnbuens farver – og barberskum i læssevis. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Oprindeligt var det kun sort farve, som blev brugt på festivallens dag et, men det tager man ikke så tungt mere. Der var maling i alle regnbuens farver – og barberskum i læssevis. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Carnaval de Negros y Blancos hylder lighed og etnisk diversitet og finder sted hvert år i januar over en lille uge. De sidste to dage, som vi deltog i, er de mest betydningsfulde og stammer helt tilbage fra kolonitiden.

5. januar er en fejring af slavernes årlige fridag, hvor selv slaveejerne efter sigende i sin tid farvede deres ansigter sorte.

Den følgende dag farvede slaverne til gengæld deres ansigter hvide, og den tradition holder colombianerne også fast i.

Derfor gik der heller ikke lang tid, før vi var kridhvide af talkum, da vi 6. januar bevægede os ud på gaderne igen iført vores noget medtagne ponchoer.

Talkum var det helt store ammunitionsmiddel på festivallens sidste dag. Og lad det være sagt med det samme – der er ikke det sted på kroppen, man ikke finder pulver bagefter. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Talkum var det helt store ammunitionsmiddel på festivallens sidste dag. Og lad det være sagt med det samme – der er ikke det sted på kroppen, man ikke finder pulver bagefter. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Vi startede dagen ved det kæmpestore karnevalsoptog, hvor vi sammen med de øvrige tilskuere kunne stå og se det ene imponerende pyntede køretøj efter det andet og uendeligt mange udklædte artistgrupper.

Nogle gange føltes det alligevel, som om vi var en større turistattraktion end selve optoget. I hvert fald ville de lokale mægtig gerne have taget billeder sammen med os blege nordboere, så vi stillede op til diverse familieportrætter, mens optoget valsede forbi bagved.

Til gengæld blev vi taget under kærlig oplæring og blev udstyret med hatte, så det flyvende talkum ikke røg i øjnene, og vi stod det meste af tiden i sikkerhed bag en flok menneskelige skjolde bevæbnet med det hvide pulver.

Et flere kilometer langt karnevalsoptog dansede gennem Pasto på festivalens sidste dag og fik stemningen i vejret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Et flere kilometer langt karnevalsoptog dansede gennem Pasto på festivalens sidste dag og fik stemningen i vejret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Fri gik vi dog ikke, og efter nogle timer med fest og farver listede vi i sikkerhed på hotellet. Tog imod personalets drilske kommentarer på vej op i bad og holdt os inden døre resten af dagen.

Vi havde fået nok – men vil til enhver tid gøre det hele en gang til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Flere farverige festivaler

Carnevale di Ivrea, Italien

Næste gang: 2. til 5. marts 2019

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Appelsinkrigen er højdepunktet under festivalen i Ivrea nord for Torino. Den afholdes som en rigtig konkurrence med ni forskellige hold, men så ordnede har forholdene ikke altid været.

Traditionen stammer fra midten af 1900-tallet, men har rødder tilbage til middelalderen. Ifølge sagnet gav feudal-herren de fattigste familier en krukke med bønner to gange om året. For at vise deres vrede smed de fattige bønnerne på jorden.

Senere blev det en tradition under karnevalet at kaste bønner efter venner og fjender, men i 1950’erne begyndte byens unge kvinder at kaste appelsiner, konfetti og blomster på karnevalsoptogets vogne for at få de unge mænds opmærksomhed. Det endte ofte i deciderede appelsinkampe, som til sidst måtte reguleres.


Holi Festival, Indien

Næste gang: 20. og 21. marts 2019

Foto: AP/Rajesh Kumar Singh
Foto: AP/Rajesh Kumar Singh

Med festivalen Holi markerer hinduerne begyndelsen på foråret ved at fylde gaderne med farverigt pulver, som de kaster på hinanden.

Den to dage lange festival indledes med båltænding for at mindes legenden Prahlad. Han blev efter sigende reddet af guden Vishnu, da en dæmonkonge forsøgte at brænde ham på bålet. Ved festivalen springer hinduerne over et bål eller ofrer mønter i flammerne for at bringe lykke.

Dagen efter kastes pulver på alle for at beskytte mod sygdomme og vise kærlighed til familie og venner. Det ender i en fest i alle regnbuens farver.


Boryeong Mud Festival, Sydkorea

Næste gang: 19. til 28. juli 2019

Foto: AP/Ahn Young-joon
Foto: AP/Ahn Young-joon

Mudderbrydning, mudderpool, mudder-rutsjebaner og mudder-skikonkurrencer er blot nogle af de ting, du kan kaste dig ud i, når byen Boryeong hvert år inviterer til mudderfestival. Du kan også få muddermassage og ansigtsbehandlinger og nyde livemusik og barbecue om aftenen.

Festivalen, som afholdes 200 kilometer syd for Seoul, er relativt ny – fra 1996 – og opstod som en event, der skulle gøre opmærksom på byens mudder. Det skulle nemlig være fyldt med mineraler og bruges til kosmetik.


La Tomatina, Spanien

Næste gang: 28. august 2019

Foto: AP/Fernando Bustamente
Foto: AP/Fernando Bustamente

Sidste onsdag i august bliver der afholdt tomatfestival i byen Buñol i Valencia. I virkeligheden er der tale om én stor madkamp midt på gaden. Under festivalen bliver der kastet ikke mindre end 160 ton tomater ud over byens borgere og de tusindvis af turister, der gæster byen.

Festivalen startede i 1945, hvor en flok drenge havde en madkamp på gade under en parade. Politiet brød kampene op, men året efter tog drengene tomaterne med hjemmefra og skrev historie. Festivalen blev forbudt flere gange i 1950’erne, men det stoppede ikke deltagerne, og til sidst blev det en officiel begivenhed.

Kilder: The Telegraph, religion.dk, festivalernes officielle hjemmesider, Lonely Planet, Marco Polo, ekstrabladet.dk, carnifest.com, italientouristoffice.dk, Unesco.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere