Kør din egen Tour de France-etape i Provence

Det lavendel-indhyllede landskab og Mont Ventoux i franske Provence opleves perfekt fra cyklen

Efter omkring to timer er bestigningen fra Malaucene-siden overstået. Foto: Peter Christiansen
Efter omkring to timer er bestigningen fra Malaucene-siden overstået. Foto: Peter Christiansen

Vækkeuret ringer allerede klokken fem, og jeg lister ned i restauranten, hvor værten i løbet af natten har gjort morgenmaden klar.

Der er helt stille på hotellet. De øvrige gæster sover stadig, og mens jeg hurtigt bladrer dagens L’Équipe igennem, nyder jeg to croissanter og et pain au chocolat sammen med den varme kaffe.

Men rastløsheden banker på. Det er i dag, jeg skal prøve kræfter med feriens store udfordring.

Se også: Denne vare køber flest i Københavns Lufthavn  

Det er i dag, jeg vil finde ud af, om al træningen har båret frugt.

Det er i dag, jeg skal cykle op ad ’Giganten i Provence’, Mont Ventoux – udfordring- en, som man skal opleve i løbet af sin cykelkarriere.

Ingen andre bjerge besidder den samme magnetiske tiltrækningskraft på cykelryttere og motionister som Mont Ventoux.

Se også: Sådan undgår du sygdom på flyveturen  

For selv om bjerget med en højde på 1912 meter ikke virker skræmmende – når man sammenligner med andre alpetoppe, hvoraf mange rager betydeligt højere op – så er turen op til toppen mere end tyve kilometer lang og med så heftig en stigningsprocent, at bjerget regnes for den måske allerskrappeste udfordring, man kan byde Tour de France-feltet.

Tidlig start er et must
Samtidig med at kirkeklokken slår syv slag, sætter min kone og jeg os i sadlen i den lille by Malaucene, der ligger for foden af Ventoux.

- Bonjour, ca va? lyder det bagfra, og tre ensklædte ryttere på svinedyre carboncykler overhaler os, mens de smiler og vinker.

Vi er langtfra de første på Ventoux, selv om det er tidligt på dagen.

Se også: Endelig kan du få en strandstol: Her er det slut med håndklæde-reservation  

Varmen kan nemlig i løbet af dagen blive ulidelig, og toppen kan blive indhyllet i en tåge, der er så tæt, at man intet kan se.

Så det er om at komme af sted i dagens tidlige timer, hvor vejrforholdene er mere forudsigelige.

Allerede nu, ved halv otte-tiden om morgenen, hvor solen endnu ikke har fået nogen særlig magt, begynder sveden dog langsomt at dryppe fra hagen, og indholdet i drikkedunken svinder mere og mere.

Godt at vide om at cykle på Mont Ventoux

Hvor: Mont Ventoux ligger tæt på Carpentras og Orange i det sydøstlige Frankrig. Turen fra Bedoin (22 kilometer/1.617 højdemeter) regnes for den hårdeste, mens turen fra Sault (26 kilometer /1.210 højdemeter) er den letteste. Midt imellem er turen fra Malaucene (21 kilometer /1.550 højdemeter).

Inspiration: I bogen Tyve Tinder i Tour de France, der er skrevet af Jesper Ralbjerg, finder man masser af inspiration, gode historier og praktiske oplysninger. Bogen er udgivet på Muusmann’ Forlag.

Udstyr: En carboncykel med lav gearing er optimal, men mindre – f.eks. en alu-racer eller mountainbike – kan også gøre det. I de tre byer, der er udgangspunkt for bestigningen, ligger talrige cykelforretninger, hvor man både kan købe og leje udstyr. Husk vandflaske og en vest eller regnjakke, da vejret hurtigt kan skifte.

Træning: Inden turen skal der trænes på bakker, og kan man smide et par kilo undervejs, gør det turen endnu lettere. Find en god lang bakke med en stigning på otte til ti procent og tag den et par gange om ugen i perioden op til Ventoux-turen.

Tossernes Klub: Hvis man tager alle tre officielle opkørsler på samme dag og får det dokumenteret med stempler i et særligt pas, kan man blive optaget i Club des Cinglés du Mont Ventoux.

 

Læs mere på clubcinglesventoux.org

 

De første knap to timer kører vi ellers i den lægivende cedertræsskov, der blev plantet, efter at Napoleon fik fældet de fleste træer på Ventoux til sit flådebyggeri.

Smukt syn
Fra skoven har vi et smukt udsyn over bjergkæderne i horisonten, men i samme øjeblik, vi kører ud af skoven, forandrer landskabet sig markant.

Intet, absolut intet, kan gro på den øverste del af Mont Ventoux, der består af kalksten.

Se også: Guide: Sådan kommer du billigt i lufthavns-loungen  

Her er hverken skygge for solen eller læ for vinden, og al erfaring siger, at det sidste stykke op også er langt det hårdeste – heldigvis er vejrguderne os venligt stemt. Vi mærker en let brise og kommer til sidst helt til toppen – godt ømme i benene, men alligevel med et overskud, der gør det hele umagen værd.

Langs vejene står markerne flot lavendel-farvede. Foto: Flickr/Mike Slone
Langs vejene står markerne flot lavendel-farvede. Foto: Flickr/Mike Slone
 

Mod syd ligger det azurblå Middelhav, mod øst tårner Alperne sig op, og langt nede vokser de lilla lavendelplanter og vinrankerne på de velplejede marker.

Lige så gold og nøgen Ventoux’s top er, lige så smuk er udsigten.

* * *

Væk fra sadlen

Provence – meget mere end cykelmæssige udfordringer at byde på

Dagene efter cykelturen går med afslapning og rundvisning på vingården. Foto: Peter Christiansen
Dagene efter cykelturen går med afslapning og rundvisning på vingården. Foto: Peter Christiansen
 

Efter slidet på cyklerne finder I en restaurant for bunden af Mont Ventoux i Malaucene.

- Var det noget med en trøffelmenu? spørger værten, mens han hælder kold rosévin i vores glas.

Vi nyder aperitiffen, bliver enige om at give trøflerne en chance og siger ja tak. Vi ved nemlig, at området omkring Mont Ventoux skulle være et af Frankrigs bedste trøffelsteder – her går man med optrænede hunde på jagt efter ’de sorte diamanter’, der gror mellem egetræernes rødder.

Til natten har vi indlogeret os på Domaine de Cabasse, der både fungerer som vingård, hotel og restaurant, og som med en beliggenhed få kilometer fra Ventoux er helt ideel for vores tur.

Gæsterne her er typisk i en alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra, så god vin og kulinariske oplevelser prioriteres højt.

Se også: Lufthavn evakueret: Teenager havde vækkeur formet som bombe i tasken  

Og på Domaine de Cabasse får man det hele.

Køkkenet serverer gourmetmad, og en af de vine, man selv producerer, er Gigondas, der rangerer lige under områdets mest kendte vin, Chateauneuf du Pape.

Efter feriens cykelstart sætter en vis dovenskab ind, så mens vi tager på opdagelse i området hver formiddag, tilbringes eftermiddagene ved poolen i selskab med en god bog. Sammen med hotellets øvrige gæster inviteres vi med i marken, hvor vinstokkene plejes, og hver aften ved seks-tiden indbyder restaurantens sommelier til fælles vinsmagning.

At opholde sig et sted, hvor der i den grad appelleres til nydelsen, er stærkt vanedannende, og det kræver en vis standhaftighed at bryde op efter en halv uges tid. Men sydpå venter Rivieraen og endnu et par høje alpetinder og gode spiseoplevelser.

1 kommentar
Vis kommentarer