Kunstnerens inspirationskilde

Pablo Picasso voksede op i Málaga i spanske Andalusien – byen og livet i den går igen i mange af kunstnerens værker

Udsigten over byen er imponerende – både i dagtimerne og i skumringen. Foto: Flickr/Paolo Trabattoni
Udsigten over byen er imponerende – både i dagtimerne og i skumringen. Foto: Flickr/Paolo Trabattoni

På en bænk på torvet Plaza La Merced, kystbyen Málagas knudepunkt, sidder en statue af Pablo Picasso og kigger imod det hus, hvor hans forældre boede, og han selv voksede op.

Omkring ham er der meterhøje palmer og hundredvis af duer, der leder efter noget spiseligt, på samme måde som de gjorde, da han levede her og sad samme sted og betragtede livet på pladsen.

Facaden på barndomshjemmet har fået en renovering, og det samme har rummene indvendigt, hvor vi bevæger os rundt.

Plaza La Merzed ligger i knudepunktet af Malaga. Sætter du dig på en bænk, kan du her fra følge med i byens liv. Foto: Emil Brix
Plaza La Merzed ligger i knudepunktet af Malaga. Sætter du dig på en bænk, kan du her fra følge med i byens liv. Foto: Emil Brix
 

I et af rummene er der fotografier, der viser os, hvor meget den nu berømte maler må have holdt af sine søskende. I et andet er hans dåbskjole placeret i en montre.

Gulvet knirker, som man forestiller sig, det gjorde, da kunstneren som barn løb frem og tilbage i rummene, og dørene er også bevarede skæve.

Picasso var et gudsbenådet talent. Det er få i tvivl om, og slet ikke málagueños, som de lokale hedder.

De mener, at deres bysbarns talent var på niveau med Michelangelos, Rafaels og Da Vincis. Store ord. Men omtvisteligt er hans fodaftryk trådt markant ind i historien, så de har jo nok ret.

Kunstneren selv berettede senere i sit liv, at han følte sig så inspireret, at han var nødt til at lave så meget som muligt hver dag – hvilket ofte var mellem 10 og 20 værker – for at al hans kreativitet kunne nå at komme ud, inden han døde.

Arabisk invasion
Picassos store aktivitet betyder, at der i dag er en kæmpe samling af Picasso-malerier i verden.

I Málaga kan man se nogle af dem på Picassomuseet midt i centrum. En stor bygning, som er en udstilling i sig selv. Med en gårdhave, en café og en souvenirshop. Alt sammen fint renoveret uden at tage opmærksomheden fra kunsten.

Der er dog også andet at opleve i den store kunstners hjemby.

Noget, der har sat særligt præg på Málaga, der ligger i den spanske region Andalusien, er, at området var arabisk fra 711-1492. Her kom Maurerne fra Algeriet og Marokko i Nordafrika og erobrede både Spanien og Portugal.

De ældste bygninger i byen er derfor bygget i klassisk arabisk stil.

Dørene er samlet i en spids, og tårnene er med en kuppel foroven. Som vi kender fra Disneys Aladdin.

På torvet Plaza la Merzed sidder Pablo Picasso og våger over livet på pladsen og sit barndomshjem. Foto: Emil Brix
På torvet Plaza la Merzed sidder Pablo Picasso og våger over livet på pladsen og sit barndomshjem. Foto: Emil Brix
 

Også sproget i Andalusien har været under tydelig arabisk indflydelse.

Hvor man i Barcelona har adopteret en masse franske ord og i Baskerlandet taler baskisk, taler man i Andalusien spansk med adopterede arabiske ord. Det gælder bl.a. regionens navn, dansen ’Flamingo’ og ’Corrida’, som betyder tyrefægtning.

Både tyrefægtningen og flamingo er således bragt til Andalusien af araberne og fylder stadig i området.

Om sommeren bliver der danset på byens torve til aftensolens stråler, samtidig med at den lokale vin bliver nydt sammen med en skål med nogle af de mandler, som bliver dyrket i stor stil i bjergene.

De er en lokal specialitet, og derfor løber man også på gadesælgere på hver anden brosten, der forsøger at sælge dem.

Oftest er de ristet i salt og dyppet i honning. Og smager fortrinligt.

Picassos favoritter
Flamingodansere og gadesælgere må være noget af det, Picasso så, når han sad på bænken foran hjemmet. I hvert fald figurerer dansende kvinder utallige gange på hans malerier, og det samme gør den mad, der blev spist i byen.

En anden ting, som Picassos malerier afslører, at han holdt af, er havet og den mad, der kommer ud af bølgerne. Og disse to ting er også særligt vigtige for Málaga.

Gibraltarstrædet fungerer nemlig som en tragt, hvor fiskene blive lukket ind, og hvor de har svært ved at slippe ud igen, hvilket betyder, at der er mange fisk i farvandet ved Málaga.

Og lige netop derfor er der også mange fiskerestauranter langs stranden i byen, hvis lokale navn, ’Malaka’, betyder ’Byen, hvor man salter fisk’.

Langs stranden tilbereder lokale kokke friskfanget fisk - det skal prøves. Foto: Emil Brix
Langs stranden tilbereder lokale kokke friskfanget fisk - det skal prøves. Foto: Emil Brix
 

Restauranternes kokke er at finde overalt. I sandet. Under en parasol, så de ikke bliver solskoldede. Og ved siden af de gamle fiskebåde, som er trukket på land.

Èn båd på stranden er hævet lidt over jorden og fyldt med jord, og på den har man tændt et bål, hvor de friskfangede fisk bliver grillet på bambusspyd.

Fisken får du frisk fra bålet – og dermed står du med en specialitet, som skal prøves, når du er i Málaga.

Ekstra Bladet var inviteret af SAS.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere