Madrid for madører

Hvis du er på udkig efter fremragende måltider til rimelige penge, så er Madrid et must

Byens smukkeste plads, Plaza Mayor, er bestemt et besøg værd, men de tusinder af daglige turister gør, at restauranterne i området ikke strenger sig nok an. Så spis endelig et andet sted. Foto: Jesper Nielsen
Byens smukkeste plads, Plaza Mayor, er bestemt et besøg værd, men de tusinder af daglige turister gør, at restauranterne i området ikke strenger sig nok an. Så spis endelig et andet sted. Foto: Jesper Nielsen

Spanien har længe været et af danskernes absolutte favoritrejsemål. Og det forstår man godt. Det milde klima, de mange lækre strande og den gode mad.

Men som oftest vil pilen pege på Barcelona, Mallorca, De Kanariske Øer eller området omkring Malaga, når der skal vælges destination. Langt sjældnere er det, at danskerne vælger at tage til Madrid. Og det er faktisk en skam.

For selv om den spanske hovedstad mangler Barcelonas strande eller de sydspanske bjerge, så bliver det så rigeligt opvejet af stemningen, seværdigheder i verdensklasse og ikke mindst de mange vanvittigt lækre restauranter.

Det gennemsnitlige niveau på byens restauranter er skyhøjt. Foto: Jesper Nielsen
Det gennemsnitlige niveau på byens restauranter er skyhøjt. Foto: Jesper Nielsen
 

Madrid er et sandt madmekka, og byens centrum er så tilpas koncentreret, at du kan gå rundt til de fleste restauranter med stop på nogle af byens fremragende attraktioner.

Vi giver dig her et madrilensk bud på, hvordan en dag i den gastronomiske himmel kan se ud.

Se også: Warszawa - byen der byder på lidt af hvert

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Morgenmad

Husets specialitet er et 'must' på Pumpum Café. Foto: Jesper Nielsen
Husets specialitet er et 'must' på Pumpum Café. Foto: Jesper Nielsen
 

Morgenmad kan indtages på Pum Pum Café.

En rigtig hipster-perle, der emmer en hel del af Vesterbro på København. Bag den lidt klodsede stil, vippende stole og funky service gemmer der sig en superfin madoplevelse til en særdeles overkommelig pris.

Især er husets specialitet – pocheret æg på surdejsbrød med avocado, hollandaise sauce og sort sesam – et besøg værd.

Calle de Tribulete 6.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Frokosten

Foto: Jesper Nielsen
Foto: Jesper Nielsen
 

Når du er klar til dagens næste måltid, kan du fint slå vejen forbi et af Madrids mange fremragende madmarkeder.

Hvert kvarter har sin egen version, og hvad enten du er til fisk, frisk frugt, charcuteri, tapas eller færdigretter, er du i gode hænder.

Svinger man forbi slagteren, er det simpelthen ikke til at gå igen uden Jamon Iberico, også kaldet sortfodsskinke. Osteelskere kan lade sig forføre af de lokale oste som f.eks. manchego, cabrales og torta del casar, der er lavet af rå fåremælk. Foto: Jesper Nielsen
Svinger man forbi slagteren, er det simpelthen ikke til at gå igen uden Jamon Iberico, også kaldet sortfodsskinke. Osteelskere kan lade sig forføre af de lokale oste som f.eks. manchego, cabrales og torta del casar, der er lavet af rå fåremælk. Foto: Jesper Nielsen
 

Ofte ser markederne ikke videre imponerende ud udefra, men især markederne San Anton og Anton Martin er fantastiske, når du kommer indenfor.

Til gengæld skal du tænke to gange over at besøge San Miguel-markedet, der er det mest populære af slagsen.

Varerne er som sådan gode nok, men horder af turister gør, at priserne er skyhøje, hvorfor de lokale holder sig væk herfra. Og det er sjældent et godt tegn.

Se også: Heltenes by

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan du lave

Goya, Botticelli og Rembrandt er blandt de kunstnere, der betager på Prado-museet. Foto: Shutterstock.com
Goya, Botticelli og Rembrandt er blandt de kunstnere, der betager på Prado-museet. Foto: Shutterstock.com
 

Indimellem de mange måltider, du skal indtage, er det også rart, at der er lidt at tage sig til. Og også på den front, er der rigeligt at vælge imellem.

Hvis du ’bare’ har brug for en gåtur for at slå mave, så gå forbi Madrids smukkeste bygning, det kongelige palads på Plaza de Oriente. Du kan nøjes med bare at kigge udefra, eller du kan besøge et af flere royale museer med kongelige møbler, malerier og friser.

Eller du kan tage til fodboldkamp med en af de to megaklubber i storbyen (Real og Atletico Madrid).

Du kan besøge Reina Sofia-museet og se Pablo Picassos mest ikoniske værk, Guernica.

Prado-museet, der ligger lige op ad den underskønne Retiro-park, hører ligeledes til blandt de vigtigste kunstmuseer i verden med tusindvis af værker af kunstnere som Goya, Botticelli og Rembrandt.

Se også: Forlænget weekend i Polens fedeste by

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Eftermiddagstapas

Cava og tapas - bliver det meget bedre? Foto: Jesper Nielsen
Cava og tapas - bliver det meget bedre? Foto: Jesper Nielsen
 

I Spanien spiser man ofte sent, så for en rugbrødsdansker, der er vant til at spise aftensmad klokken 18, kan det være på sin plads med en god eftermiddagssnack. Og til det formål findes der vel nærmest ikke noget bedre end en stribe tapas og et koldt glas perlende cava.

Mulighederne er ekstremt mange i Madrid – og det gennemsnitlige niveau er skyhøjt.

I hvert fald så længe du holder dig væk fra gaderne omkring turistmagneten Plaza Mayor, der nok er smuk, men som tiltrækker et mylder af gadesælgere og plattenslagere.

Et konkret bud kunne dog være den glimrende Taberna La Concha på Calle de la Cava Baja 7. Stedet er ikke så stort og meget traditionelt madrilensk. Og udvalget af både alkohol og tapas er fænomenalt,

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Aftensmad

Triciclo er et fortrinligt alternativ til de allerdyreste spisesteder, og maden er pivskarp. Foto: Tripadvisor
Triciclo er et fortrinligt alternativ til de allerdyreste spisesteder, og maden er pivskarp. Foto: Tripadvisor
 

Madrid har hele 177 forskellige restauranter med Michelin-anbefalinger – heraf 22 med stjerner. Så udvalget af restauranter til dagens hovedmåltid er overvældende.

Hovednummeret er trestjernede DiverXO, der dog både er voldsomt dyr (400 euro for mad og vin pr. mand) og ekstremt svær at få bord på. Men mindre kan også gøre det.

Et glimrende bud er for eksempel den lille Triciclo, der ligger et stenkast fra Prado-museet. Her serverer de en 11-retters menu til 80 euro pr. person.

Retterne er simple, men uhyre skarpe, og stemningen på restauranten er afslappet, men utrolig professionel. Stilen er spansk, men med et tvist.

Se også: Kabelbaner og katedraler

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dinner and show

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Du kan også kaste dig ud i at se Flamenco. Den latinamerikanske dans er ikke udelukkende at finde i den spanske hovedstad, men det er her, du finder nogle af verdens absolut bedste dansere.

Prøv for eksempel den fremragende Corral de la Moreria på Calle Moreria 17, hvor du både kan få ’dinner and a show’.

Skal du ud og shoppe, så gå en tur ned af Gran Via, der er spækket med mærkevare-butikker.

Eller besøg ’El Rastro’ – et gigantisk loppemarked, der afholdes om søndagen på Plaza de Cascorro og Calle de le Ribera de Curtidores.

Du kan få timerne til at flyve på El Rastro-loppemarkedet. Foto: Tripadvisor
Du kan få timerne til at flyve på El Rastro-loppemarkedet. Foto: Tripadvisor

Se også: Madrid på discount

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Natmad

Foto: Tripadvisor
Foto: Tripadvisor
 

Efter en lækker middag er du forhåbentlig fortsat ud på en cava-bar i nærheden til et glas eller to mere. Og hvad er så bedre end en lille snack på vej hjem til hotellet?

I Spanien er det ikke en durumrulle med fritter, der er den typiske natmad, men derimod de søde og sprøde churros, der dyppes i varm chokolade. Desserten findes over hele byen, men især Chocolatería de San Ginés er populært. Og med god grund.

I Madrid er den natlige kebab erstattet af churros med varm chokolade. Chocolateria de San Giné leverer nogle af byens bedste rør. Foto: Jesper Nielsen
I Madrid er den natlige kebab erstattet af churros med varm chokolade. Chocolateria de San Giné leverer nogle af byens bedste rør. Foto: Jesper Nielsen
 

Butikken, der ligger på Pasadizo de San Giné, har åbent det meste af døgnet, men har især travlt i nattetimerne.

Selv om der er mange mennesker, er de myreflittige og hurtige, så man ikke venter for længe på at få sine ’spanskrør’, der smager fortræffeligt.
 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere