Mystiske Machu Picchu

Den gamle inkaby tager vejret fra en i mere end én forstand. Luften er tynd, og oplevelsen enestående

Hvis Machu Picchu ikke allerede står på din ønskeliste over rejsemål, vil jeg anbefale dig at tilføje den omgående. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Hvis Machu Picchu ikke allerede står på din ønskeliste over rejsemål, vil jeg anbefale dig at tilføje den omgående. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Dis, tåge og skyer driver ind og væk igen. Den genkendelige mørkegrønne bjergtop fra postkortene tårner sig op foran den bagvedliggende kæde, og forrest er de velbevarede ruiner fra den gamle inkaby. Synet foran mig er blandt verdens syv vidundere: Machu Picchu i Peru.

Inkabyen Machu Picchu er omgærdet af mystik. Placeret i 2280 meters højde og omgivet af stejle skrænter er byen næsten umulig at opdage fra dalen. Sikkert et bevidst valg.

Men ingen ved med sikkerhed, hvad hensigten med Machu Picchu egentlig var. Nogle mener, at Machu Picchu var et religiøst samlingspunkt for dem, der havde viet deres liv til Solguden, mens andre mener, det var en rekreationsby for inkaledere og adelsfolk.

Lamaerne går frit omkring og græsser på Machu Picchu. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Lamaerne går frit omkring og græsser på Machu Picchu. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Uanset hvem der boede der, boede de der ikke længe. Det antages, at byen blev bygget omkring år 1440 af inkaherskeren Pachacuti. Men allerede 100 år senere formoder man, at inkaerne af uvisse årsager forlod byen.

Machu Picchus eksistens blev glemt og først genopdaget i 1911 af den amerikanske historiker Hiram Bingham. Dog tyder dokumenter på, at en tysk iværksætter ved navn Augusto Berns fandt og plyndrede stedet allerede i 1867. Vigtigst er det dog, at de spanske erobrere aldrig opdagede byen og dermed aldrig fik muligheden for at smadre den. Derfor er Machu Picchu en af de mest velbevarede inkabyer.

Udsigten er bjergtagende. Jeg kunne bruge timevis på at betragte Machu Picchu. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Udsigten er bjergtagende. Jeg kunne bruge timevis på at betragte Machu Picchu. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Synet ud over Machu Picchu fascinerer. Jo længere tid jeg kigger, jo flere detaljer opdager jeg. Samtidig er det et syn i konstant forandring. Det ene øjeblik driver mørke skyer med regn og torden ind, men kort efter bryder solen igen gennem skyerne og lyser inkabyen op. Jeg forestiller mig, hvordan inkaerne mon levede, mens jeg bevæger mig ind og ud mellem de sagnomspundne ruiner.

Byen består af omkring 150 stenbygninger med templer, grave og boliger, og man mener, at byen havde 750 indbyggere.

Man kan sagtens komme helt tæt på lamaerne, men pas på. Hvis man gør dem sure, sender de en spytklat efter en. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Man kan sagtens komme helt tæt på lamaerne, men pas på. Hvis man gør dem sure, sender de en spytklat efter en. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Selvom Machu Picchu ligger i et område, der kan være plaget af jordskælv, er ruinerne velbevarede – sandsynligvis på grund af inkafolkets særlige byggeteknik. De murede uden mørtel. I stedet udhuggede de store stenblokke så præcist, at de passede sammen – som i et spil tetris. I Cuzco kan man for eksempel finde en mur med en 12-kantet sten, som på trods af de mange kanter passer perfekt med de omkringliggende sten.
Her kan man se inkafolkets byggeteknik. I stedet for at bruge mørtel, er stenene udhuggede, så de passer præcist sammen. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Her kan man se inkafolkets byggeteknik. I stedet for at bruge mørtel, er stenene udhuggede, så de passer præcist sammen. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Min respekt for inkafolket vokser, jo mere jeg bevæger mig rundt. Til fods har de taget den cirka 80 kilometer lange rejse fra Cuzco af det, som vi i dag kender som inkastien. Selv var jeg gennemblødt af sved og meget forpustet efter de blot tre stejle kilometer til fods fra togstationen i Aguas Calientes til indgangen af Machu Picchu.

Den mystiske inkaby kan nås på flere måder. Tusindvis af turister snører hvert år vandrestøvlerne og går i dagevis ad inkastien. Andre hopper på toget i Cuzco eller Ollantaytambo og står af på endestationen Aguas Calientes. Herfra kan man tage bus til toppen eller gå det sidste stykke. Busturen tager cirka 20 minutter, mens gåturen tager en time til to alt efter tempo. Hvordan man end når Machu Picchu, er det hele turen værd.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den eventyrlige oase i ørkenen

Det ligner et fatamorgana, men Huacachina er ægte nok. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Det ligner et fatamorgana, men Huacachina er ægte nok. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Der er sand, så langt øjet rækker. Jeg befinder mig i Perus ørken – et af de tørreste steder i verden. Men midt mellem sanddynerne ligger en smuk lagune omgivet af palmer. Nej, det er ikke et fatamorgana. Den er god nok. Huacachina lagune er en naturlig sø midt i ørkenlandskabet.

De lokale børn bader i den ene ende, mens forældrene tager en slapper i palmetræets skygge. Turister slentrer langs bredden, hvor et par gadesælgere febrilsk forsøger at fange deres opmærksomhed. Der er en håndfuld hoteller og hostels samt en række restauranter, men den lille by er ikke større, end man kan nå rundt til fods på 15-20 minutter.

Solnedgang i ørkenen. Foto: Maja Grønholdt Jensen
Solnedgang i ørkenen. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Efter den fredfyldte by er udforsket, er det tid til et adrenalinrush i ørkenlandskabet. En stor gul ’dune buggy’ står parat. Jeg når kun lige at spænde sikkerhedsselen, inden vores chauffør gasser op, og vores monster af en bil flyver over sandbankerne. Chaufføren griber fat i en stak ’sandboards’ og spørger, hvem der vil have en rutsjetur ned ad de 30 meter høje sandklædte løjper.

Jeg lægger mig til rette på boardet, og chaufføren giver mig et ordentlig skub. Det bobler i maven, håret flyver til alle sider, og solbrillerne ryger helt ind til ansigtet. Få sekunder efter når jeg bunden, og hver en centimeter af min krop er smurt ind i små sandkorn.

Nu frister det med en tur i lagunen, men jeg nøjes med at børste mig sandfri.

En velfortjent pause på toppen af vores ‘dune buggy’. Sørg for at spænde sikkerhedsselen inden afgang. Chaufførerne giver den fuld gas. Foto: Maja Grønholdt Jensen
En velfortjent pause på toppen af vores ‘dune buggy’. Sørg for at spænde sikkerhedsselen inden afgang. Chaufførerne giver den fuld gas. Foto: Maja Grønholdt Jensen

Vandstanden i lagunen er faldet de senere år. Lokale har bygget brønde, som har drænet grundvandet. Både på grund af tilstrømningen af turister, men også for at kunne kunstvande afgrøder.

Heldigvis er lokale forretningsmænd gået sammen om at redde den største turistattraktion i området. Derfor pumpes der nu vand i lagunen fra nabobyen Ica for at holde vandstanden vedlige i den lille eventyrlige oase, som forhåbentlig kan eksistere mange år endnu.

Rejsetips

  • Machu Picchu er Sydamerikas største turistattraktion. Man tillader kun et begrænset antal besøgende om dagen, så bestil billet i god tid.
  • Området er åbent hele året rundt. Fra oktober til april er det regnsæson, hvilket betyder færre turister, mens højsæsonen med allerflest turister er juli og august.
  • Machu Picchu ligger i 2280 meters højde, og derfor er der risiko for at blive højdesyg. Tag dine forholdsregler, sørg for at akklimatisere, og overvej, om du vil tage forebyggende medicin.

17 kommentarer
Vis kommentarer