Nazister og mafia: Fem forbryderiske museer

Rundt om i verden stiller museer og oplevelsescentre skarpt på fortidens forbrydelser begået af terrorregimer, diktatorer og forbrydersyndikater – her er fem bud på nogle af verdenshistoriens værste grusomheder

Indgangen til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor næsten en million jøder mistede livet. Foto: Colourbox
Indgangen til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor næsten en million jøder mistede livet. Foto: Colourbox

Kz-lejren Auschwitz-Birkenau


Der var mange kz-lejre spredt over hele Polen. Oswieecim-Brzezinka, bedre kendt under det tyske navn Auschwitz-Birkenau, var den største og er blevet symbol på holocaust og nazisternes udryddelse af jøderne som race og af polakker, sigøjnere, sovjetiske krigsfanger, psykisk syge og folk af ’forkert’ politisk eller seksuel observans under Anden Verdenskrig.

I alt blev 1,5 mio. mennesker fra 28 nationer koldblodigt myrdet og enten brændt eller begravet i massegrave her. Lejrene er i dag indrettet som museum og mindesmærker for ofrene.

Her er byen som 'Schindlers liste' har gjort verdensberømt  

Auschwitz står stort set intakt, som da nazisterne forlod den i januar 1945, kort før sovjettropper rykkede ind og befriede kz-lejren. Den berømte port med ’Arbeit Macht Frei’-inskriptionen leder ind til selve lejrområdet.

Nogle af de 30 røde murstensbarakker huser nu museumsudstillinger med bl.a. Zyklon B-dåser (gassen, der blev brugt ved massedrabene), billeder af nogle af fangerne, bjerge af afklippet hår, sko, træben og krykker, briller og kufferter – omhyggeligt sorteret til genanvendelse i Det Tredje Rige.

Andre af barakkerne er nu indrettet til minde over ofre fra forskellige lande, der mistede borgere i Auschwitz. Auschwitz huser også gaskamre og krematorier. Under kommunismen blev Auschwitz set som et antifascistisk museum, og hovedvægten blev lagt på de 140.000 polakker, der mistede livet her. Nu er fokus skiftet til også at omfatte de 1,1 mio. jøder af forskellig nationalitet, der mistede livet i lejren.

Auschwitz fortæller gennem ord, objekter og billeder om verdenskrigens rædsler og udryddelsen af de mange mennesker, der systematisk foregik her. Foto: iStock
Auschwitz fortæller gennem ord, objekter og billeder om verdenskrigens rædsler og udryddelsen af de mange mennesker, der systematisk foregik her. Foto: iStock
 

Birkenau – eller Auschwitz II – var den egentlige udryddelseslejr. Den ligger to km fra Auschwitz-lejren (busser transporterer besøgende på guidede rundture fra Auschwitz til Birkenau). Lejren rummede i 1944 90.000 mennesker, og det kæmpe areal er hegnet ind med pigtråd.

De fleste af træbarakkerne blev brændt ned i forbindelse med nazisternes rømning af lejren, men uendelige rækker af skorsten i røde mursten viser, hvor de engang stod. Enkelte af træbarakkerne kan besøges. De var oprindelig bygget til 50 heste, men under krigen husede de op til 1000 mennesker.

Murstensbarakkerne på den anden side af jernbanen er bedre bevarede, og enkelte af disse kan også besøges. Jernbanesporene ender ved gaskamrene og krematorierne, der blev sprængt i luften af nazisterne, kort før de forlod lejren.

Ved siden af ruinerne er en dyb sø, hvor asken fra de mange kremerede lig blev deponeret. På den anden side af ruinerne er en lang række gravsten til minde om ofrene indgraveret med ofrenes forskellige sprog, deriblandt norsk.

Wiezniów Oswiecimia 20, 32-603, Oswiecim, Polen

* * *

Antimafia-museet, Corleone (Sicilien)

Mange lokale har i dag vendt sig imod mafiaen og guider om byens voldelige historie. Foto: Cecilie Marie Meyer
Mange lokale har i dag vendt sig imod mafiaen og guider om byens voldelige historie. Foto: Cecilie Marie Meyer
 

Da den italo-amerikanske forfatter Mario Puzos roman ’The Godfather’ udkom i 1969 og siden blev til film i 1972, var skæbnen beseglet for den lille bjergby Corleone i Siciliens vestlige centrum. Den portrætterede gangsterfamilie bar nemlig navnet Corleone, og siden har en jævn strøm af turister valfartet til den søvnige by med 12.000 sjæle.

10 du ikke må misse på Sicilien  

Corleones egne klaner er dog barsk virkelighed: Siden 60’erne har byen nemlig fostret blodtørstige mafiosoer som Jack Dragna, Giuseppe Morello, Luciano Leggio, Leoluca Bagarella, Salvatore Riina og Bernardo Provenzano – sidstnævnte var så forhadt af de plagede corleonesere, at hans arrestationsdato 11. april 2006 siden er blevet fejret som en ’frihedens dag’.

I dag har mange lokale vendt sig mod mafiaen og åbnet et lille antimafia-museum, hvor guider fortæller om Corleones meget voldelige historie.

CIDMA, Centro di documentazione mafia e antimafia. via Orfanotrofio 7, Corleone

* * *

Menneskerettighedsmuseet, Santiago de Chile


Mindemuseet for Menneskerettighederne er en barsk og ucensureret skildring af Chiles nyere historie, nærmere bestemt tiden op til, under og lige efter diktaturet under general Augosto Pinochet 1973-90.

Som resten af Sydamerika havde Chile under store dele af den kolde krig katolske og erklærede antikommunistiske regimer, der med USA’s stiltiende samtykke holdt Sydamerika fri for en gentagelse af de socialistiske revolutioner i Cuba i 1959 og siden Nicaragua i 1979.

Som sidstnævnte, hvor den amerikanske præsident Ronald Reagan brugte de paramilitære grupper The Contras til bekæmpelse af den sandinistiske model i Nicaragua, har Chile også haft sin amerikanske indblanding. Statskuppet mod Chiles socialistiske præsident Salvador Allende 11. september 1973 var delvist finansieret og kendt i Washington.

Minderne for Menneskerettighederne åbnede i 2010, 200-året for indledningen på uafhængighedskrigen i Chile (og Argentina) og 20-året for demokratiets genindførelse. General Pinochets overgreb fra 1973 til 1990 er her dokumenteret ned til mindste detalje, og museet lægger ikke fingre imellem for at skildre virkeligheden gennem 17 års diktatur med 3000 forsvundne og 40.000 tortur-ofre.

Museo de la Memoria y los Derechos Humanos, Matucana 501

* * *

Stasi- og terrormuseum, Berlin

SS' hovedkvarter er blevet dokumentations-centrum for nazisternes forbrydelser. Foto: AP
SS' hovedkvarter er blevet dokumentations-centrum for nazisternes forbrydelser. Foto: AP
 

Spionkameraer gemt i potteplanter er ikke en myte. De blev virkelig brugt af Stasi (forkortelse af Ministerium für Staatssicherheit), den østtyske efterretningstjeneste under den kolde krig. Sammen med megen anden fantasifuld teknik, som f.eks. duftprøver på vat fra mistænkelige personer, ville meget af det være komisk, hvis ikke det var så tragisk.

For Stasi interesserede sig først og fremmest for DDR’s egne indbyggere, og med nidkær og paranoid omhu registreredes alle borgere, der kunne tænkes at være en trussel mod DDR. Det er fremragende vist i den tyske film ’Das Leben der Anderen’ (’De andres liv’) fra 2006. Mange almindelige mennesker blev presset til at fungere som spioner i deres egen omgangskreds.

10 ting du ikke må misse i Berlin  

Stasis hovedkvarter er nu omdannet til museum, og alt står mere eller mindre, som det gjorde inden Murens fald. F.eks. er den daværende kantine nu museumscafé, og selv møblementet er det samme, så man kan faktisk sidde i den samme stol, hvor Erich Mielke, minister for statssikkerhed og højre hånd for Erich Honecker, har spist sin frokost.

På første sal vises forskellige objekter, der havde med smugling og overvågning at gøre. Udstillingsteksterne er på tysk.

Der er i øvrigt flere grusomheder at komme efter i Berlin. SS’ hovedkvarter i Berlin var der, hvor Wannsee-konferencen blev forberedt. Hvor henrettelsen af sovjetiske krigsfanger blev besluttet. Og i kældrene har hundredvis af tyske modstandsfolk, kommunister og andre, som udgjorde en trussel mod det nazistiske styre, siddet fængslet og blevet brutalt forhørt.

Kældrene er nu det eneste, der er tilbage af den oprindelige bygning, Prinz Albrecht Palais, som blev sprængt bort efter krigen. I stedet er dette historiske sted blevet ramme om et dokumentationscentrum for nazisternes forbrydelser i Tyskland. Under udgravninger i 80’erne og 90’erne fandt man – ud over fængselscellerne – bl.a. resterne af et køkken og en kantine, der blev benyttet af SS.

Alt det kan ses i den udendørs udstilling, der er en integreret del af museet. Der er gratis adgang til museet med det sigende navn Topo-graphie des Terrors.

Stasi Museum, Ruschestrasse 103, Haus 1 (Lichtenberg)

Topographie des Terrors, Niederkirchnerstrasse 8

* * *

Gulag-museet, Moskva


I tsarrusland var der i 1912 183.000 fanger i de såkaldte Gulaglejre, mens der i 1937 under Stalin var 16 millioner! Helt frem til 70’erne sad der stadig tre millioner i de sovjetiske lejre og rådnede op. Der har i de senere år været en tendens til, at de russiske myndigheder, kirken og mange offentlige personer helst ville glemme fortiden. Putin er endda blevet beskyldt for at ville rehabilitere Stalin og Stalin-tiden.

Lidt har der selvfølgelig været om det. Men Putin og Medvedev har sammen med den tidligere Gulag-fange, dissident, forfatter og nobelprismodtager Aleksandr Solszjenitsyns hustru fået gennemført, at en forkortet udgave af hans banebrydende bog om Gulag-lejrene og Stalins terror nu er pensum i de russiske skoler.

Og det første egentlige Gulag-museum, som blev oprettet af en tidligere fange, Anton Antonov-Ovsejenko, i beskedne lokaler i Moskvas centrum, er nu genopstået som et stort, statsstøttet museum. Det nye museum viser hele historien om de hundredvis af lejre under Stalin, og de er tænkt som et forsøg på at bevise, at Rusland ikke har glemt denne grusomme side af sin fortid.

Gulag-museet. Samotetjnyj pereulok, Dom 9, str. 1

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time