Annonce:
Annonce:

New York-legeplads er mekka for film-nørder

Fans af kultfilmen 'The Warriors' valfarter til stedet

Bevæbnet med en selfiestang står manden på stedet, hvor Cyrus bliver dræbt i filmen. Et bevis på, at ’The Warriors’ stadig er stor kult. Foto: Sune Fischer
Bevæbnet med en selfiestang står manden på stedet, hvor Cyrus bliver dræbt i filmen. Et bevis på, at ’The Warriors’ stadig er stor kult. Foto: Sune Fischer
Annonce:
Følg Ferie

En tilsyneladende anonym legeplads på det vestlige Manhattan drager filmnørder i alle aldre.

Det var nemlig her, at den første scene i filmen ’The Warriors’, der havde premiere i 1979, blev optaget.

I filmen hedder den fiktive plads Van Cortland Park og ligger i det nordlige Bronx, og det var her, at alle New Yorks betydningsfulde bander i filmen var blevet kaldt til for at høre bandelederen Cyrus holde talen, om hvordan han ville samle alle den store bys bander til én stor kriminel organisation.

Det lykkedes ikke. I stedet blev han skudt. Uretmæssigt blev Warriors-banden beskyldt for drabet, og efterfølgende måtte de kæmpe sig vej ned gennem den natmørke storby til byens anden ende, Coney Island, hvor The Warriors havde deres hjemmebane.

Scenen i parken med Cyrus kort før han bliver skudt. Foto: All over
Scenen i parken med Cyrus kort før han bliver skudt. Foto: All over

 

Kort om filmen

’The Warriors’ ramte biograf-lærredet i 1979, hvor den blev en øjeblikkelig succes.

Unge rundt om i den vestlige verden lod sig inspirere og dannede selv bander med rygmærker. I Danmark var det især unge lømler på knallerter, der lod sig inspirere af filmen.

Filmen er baseret på en novelle fra 1965 med samme navn, der igen er baseret på den oldgræske fortælling ’Anabasis – Marchen ind i landet’ forfattet af soldaten Xenofon.

Værket er den europæiske litteraturs første krigsreportage og handler om, hvordan en græsk hær omkring 400 år før Kristi var fanget dybt inde i fjendeland i Persien, efter at deres karismatiske general var blevet snigmyrdet.

Fortællingen beskriver derefter, hvordan den græske hær imod alle odds kæmper sig tilbage – præcis som The Warriors gør det i løbet af en hæsblæsende nat i filmen.

Siden filmens premiere har den opnået kultstatus. Og undertegnede er blot en af mange fans.

Annonce:

Det stod klart, da jeg på en ferie i New York selv opsøgte legepladsen, der i virkeligheden hedder Dinosaur Playground og ligger i Riverside Park ud til Hudson Floden tæt ved W 96th Street.

Undertegnede boede tilfældigvis på et hotel ikke langt derfra, og stadig ramt af jetlag og tidsforskydning tog jeg derhen en tidlig morgen ved 6.30-tiden.

Vejret var dejligt, og selvom det var tidligt om morgenen, var jeg ikke den eneste film-nørd i parken.

Da jeg kom derhen, stod der nemlig en lille, tæt mand bevæbnet med en selfiestang og snurrede langsomt rundt om sig selv.

For de uindviede lignede han en tosse. Men for de indviede stod det lysende klart, hvad han havde gang i.

Han stod præcis på stedet, hvor bandelederen Cyrus stod filmen, da han holdt sin ’can you dig it’-tale, der blev filmet på samme snurrende måde. I mindst 20 minutter iagttog jeg hans koncentrerede optræden. Og da jeg forlod pladsen igen, blev han tilbage. Ægte nørder holder fanen højt.

* * *

Succesen fortsætter

Annonce:

Den ikoniske scene, hvor de overlevende bandefolk endelig når hjem til Coney Island. Foto: All Over
Den ikoniske scene, hvor de overlevende bandefolk endelig når hjem til Coney Island. Foto: All Over

39 år efter premieren er ’The Warriors’-filmen stadig en vældig populær. Det kan man forsikre sig om, hvis man besøger Coney Island – bandens hjemmebane i filmen, der ligger på bydelen Brooklyns sydkyst.

Området er også kendt for sine tivoli-forlystelser og for den kilometerlange træpromenade, der også for de indfødte newyorkere er et yndet udflugtsmål.

Rundt om i de mange souvenir-butikker kan filmens fortsatte popularitet måles ved de mange forskellige T-shirts med filmens motiver.

Tilbage i 2015 gentog magasinet Rolling Stone bandens tur gennem New York i storbyens subway sammen med fem af filmens skuespillere.

Håret var blevet hvidt, og der var kommet rynker i skuespillernes ansigter. Iklædt de karakteristiske veste med rygmærket blev de dog overalt genkendt og tiljublet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: