Norditaliens skjulte perle

Camogli er stedet, hvis du er interesseret i den ægte italienske stemning med tøj hængende i tørresnore fra vinduerne og spillemænd i gaderne

Havnen i Camogli er samlingspunktet for byen. Her mødes alle aldre for at på fiskerne, der kommer ind med dagens fangst. Her shoppes der løs i specialbutikker – og når solen begynder at gå ned mødes folk over et glas. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Havnen i Camogli er samlingspunktet for byen. Her mødes alle aldre for at på fiskerne, der kommer ind med dagens fangst. Her shoppes der løs i specialbutikker – og når solen begynder at gå ned mødes folk over et glas. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg

Langs den italienske riviera er der fyldt med muligheder for at besøge kendte, smukke byer, der alle står omtalt i adskillige rejse-guides.

De lokker med deres pastelfarvede bygninger og hyggelige restauranter tæt på vandet og ved havnen.

En af dem, der endnu ikke er overrendt af turister, er den lille perle midt i Ligurien kaldet Camogli.

Her er endnu ikke overrendt af turister. Det hele står på syngende italiensk, og skal man tro de lokale, er det også her, at mange af Italiens egne feriebørn elsker at komme for at tilbringe deres stund væk fra arbejdsmarkedet.

Hver aften spilles der op i Camoglis gader. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Hver aften spilles der op i Camoglis gader. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

På hyggelige murstensveje, der snor sig igennem de farverige bygninger, finder du nogle af den italienske kysts bedste fiskerestauranter.

Her er alle pastaretter krydret med muslinger i forskellige størrelser og farver, og mens du spiser på en af de utallige udendørs restauranter, kan du være så heldig at opleve byens ældste spillemand, der de sidste mange år har underholdt med sin harmonika, og som altid er god for ’O solo mio’ eller ’Quando, quando, quando’.

Efter koncerten, der ofte varer mellem tre og fire numre, er det normalt, at hvert bord lige smider en skilling i mandens hat, som han efter de mange år som spillemand i den bakkede by går lidt langsomt rundt med mellem de spisende gæster.

På stranden anbefales det at skaffe sig et par gode badesko - medmindre man er en af de virkelig seje og kan gebærde sig på de varme sten på bare fødder. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
På stranden anbefales det at skaffe sig et par gode badesko - medmindre man er en af de virkelig seje og kan gebærde sig på de varme sten på bare fødder. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

Om morgenen kan du smutte ned på stranden, der er belagt med sten. Hvis du ikke er garvet som italienerne og måske heller ikke helt kan se den sundhedsmæssige fordel i at smide ryggen på en omgang sten, er det muligt at leje liggestole, som solbrune, unge italienske mænd gladelig slår op for dig for tre euro.

På nogle af de lidt dyrere hoteller er prisen på liggestole dog langt dyrere. Det kan derfor anbefales at bruge de stole, som byen selv udlejer.

Når det ikke længere er spændende at dase på en liggestol, er tiden kommet til at udforske de mange barer, der serverer drinks både før og efter middag.

Ved hver eneste bar får du et fad med lokale tapas med. Her er specialiteten butterdej med pestocreme i midten. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Ved hver eneste bar får du et fad med lokale tapas med. Her er specialiteten butterdej med pestocreme i midten. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

Det gode ved især denne del af Italien er, at alle bestillinger kommer med et overdådigt tapasfad, der næsten gør det umuligt at forestille sig en middag senere på aftenen. En drink i Camogli koster omkring syv euro. En øl kan du få til fire.

Mens du sidder med din drink, kan du se solen gå lige så stille ned bag dig og nyde bølgerne, der stille og roligt slår mod stranden.

Det bliver ikke mere postkort-billedskønt end her.

Om Camogli

  • Der bor omkring 5600 mennesker i Camogli i dag. I 1800-tallet var byen langt større grundet den store fiskeindustri. Her regner man med, at der var omkring 12.000 beboere i den lille by.
  • De farvede huse har et vigtigt formål. De hjalp fiskerne med at finde vej til byen, når de havde været ude og fiske.
  • Camoglis store stolthed er deres vandpolohold, som har vundet adskillige mesterskaber og er kendt rundt om i Italien.
  • Hvert år fejrer Camogli deres skib Dragun, der i gamle dage var kendt for at være stedet, hvor de unge mænd første gang prøvede kræfter med at være på et skib. Hvis du besøger byen i slutningen af juli, kan du være med til at fejre begivenheden med fadøl og focaccia.
  • Byen har store problemer med parkeringspladser. Selvom man godt kan køre til byen, skal man klare en tilladelse inden og nok gøre brug af byens offentlige muligheder for transport, hvis du endelig finder en parkeringsplads.

Se også: Portvinens berusende hjemland

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skal du opleve

Overalt i Ligurien mødes man af farverige bygninger, der er en fryd for øjet. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Overalt i Ligurien mødes man af farverige bygninger, der er en fryd for øjet. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

Markedet i Camogli
Det er åbent hver onsdag. Her samler byen sig i de små gader for at handle ind til både stort og småt. Her kan du finde alt fra olie, vin og grønt til kjoler, tasker og badehåndklæder. Overalt i boderne handles der på livet løs, og det er helt sikkert, at du kan finde al det, du står og mangler (og alt det, du ikke vidste, du manglede).

Bådtur i havnen
Tag på en bådtur fra havnen i Camogli, og besøg steder, der ligesom Camogli er indbegrebet af italiensk charme. Båden kan tage dig til San Fruttuoso, en lille lagune med et gammelt kloster, der klart er et besøg værd, uanset om du er til at hike rundt og udforske det lille indhak – eller bare vil bade i det azurblå vand, mens du drikker en kold øl eller sodavand.

Tag toget ud af byen
Fra Camogli er muligheden for at opleve Ligurien helt fantastisk. Tag toget, der kører dig direkte til den lidt større by Santa Margarita, hvor du kan shoppe den lækreste italienske cashmere og spise tapas på barer, mens du nyder drinks, og med bussen, der kan tage dig til det eksklusive Portofino. Her kan du gå rundt sammen med folk, der ejer en yacht, der er større end de fleste almindelige menneskers huse.

Focaccia
Det lyder måske tosset, men Camogli har en stolt tradition for at gå meget op i deres focaccia, og det kan smages. På caféen Pub La Cage aux Folles ved havnen har de det lækre brød med al det italienske pålæg, du kan forestille dig. Og det bedste er, at man kan bede om frisklavet pesto i dem alle sammen.

Se også: Besøg den falske riviera

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her skal du spise

Det er en sand fornøjelse at se italienerne handle ind til deres måltider på det lokale marked. Alt skal prøvesmages, inden det kommer i indkøbsnettet. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Det er en sand fornøjelse at se italienerne handle ind til deres måltider på det lokale marked. Alt skal prøvesmages, inden det kommer i indkøbsnettet. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

Den billige
Hvis du er til pizza, er Ristorante Pizzeria A’Caladda helt klart et besøg værd. Som taget ud af forestillingen om italiensk pizza er bunden tynd, osten blød, og der er nok af fyld at vælge imellem. Her koster en ret mellem fem og otte euro.

Den mellemdyre
La Grotta Sopra Il Mare er restauranten til dig, der ikke har noget imod at prøve nogle middelhavsretter fyldt med al godt fra havet til en pris, der stadig er til at overkomme. Her er pasta med muslinger et must at prøve, og det er vigtigt at afslutte med en panna cotta til dessert. Her får du en ret for mellem ti og 15 euro.

Den dyre
Da Paolo er gemt lidt væk i en afkrog af byens ellers pulserende bar-liv. Nede i en kælder finder du restauranten, der er nævnt i Michelin-guiden. Her er det igen pasta, der er i højsædet, og grillede blæksprutter er en af de retter, som stedet laver særligt godt. Her får du et måltid for mellem 15 og 25 euro.

Se også: Fest og farver og lave priser i Lviv

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her skal du bo

Fra hotellet Cenobio del Dogi er der den skønneste udsigt, hvor klokketårnet virkelig kommer til sin ret, og hver time lyder klokkernes ringen ud over hele byen. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
Fra hotellet Cenobio del Dogi er der den skønneste udsigt, hvor klokketårnet virkelig kommer til sin ret, og hver time lyder klokkernes ringen ud over hele byen. Foto: Laura Abildgaard Hellensberg
 

Den billige
Albergo Augusta. Dette tostjernede bed and breakfast er spartansk indrettet, men med charme. Ægteparret, der ejer det, er søde og gæstfri, og det er en helt fin morgenmad, der serveres i hotellets lille restaurant.

Den mellemdyre
Hotel La Camogliese. Et tostjernet hotel med udsigt til havnen. Rigtig god placering tæt på flere af de gode restauranter i byen samt tæt på togstationen, så det er nemt at komme frem og tilbage mellem de mange andre kystbyer.

Den dyre
Hotel Cenobio dei Dogi. Det firestjernede hotel er kendt for sin lyserøde farve og tiltrækker et stort publikum. Hotellet har egen strand og hele fire restauranter, man kan spise på.

Se også: Fattigrøvenes paradis

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere