Norsk mad hitter

Der har været kort mellem frysepizzaerne og langt mellem de gode råvarer i Norge. Det er ved at ændre sig, men de gamle traditioner holder ved

Prøv kræfter med skrei – torsk – som førsteklasses klipfisk. Foto: Steen Frimodt
Prøv kræfter med skrei – torsk – som førsteklasses klipfisk. Foto: Steen Frimodt

Sjaskede, udkogte grøntsager, vandede pølser og papkylling af værste slags er blevet serveret til ublu priser langs de norske landeveje og på hotellerne – naturligvis med stadig flere undtagelser. Men det dårlige ry har bidt sig fast og lever videre som en veletableret fordom.

Øget velstand og eksotiske rejsevaner har imidlertid åbnet for nye spisevaner og forventninger til maden. Ambitiøse spisesteder fokuserer på de norske råvarer som fisk, skaldyr, ren og elg og traditionelle tilberedninger iblandet nye inspirationer. Og betegnelsen kort-reist mat eller tilmed u-reist mat fortæller om stoltheden over at kunne levere lokalt producerede råvarer i bedste kvalitet.

Eksport af tørfisk har været rygraden i norsk økonomi i århundreder, men de optræder sjældent på det norske menukort. Foto: Getty Images
Eksport af tørfisk har været rygraden i norsk økonomi i århundreder, men de optræder sjældent på det norske menukort. Foto: Getty Images
 

I Nordnorge har man effektivt markedsført Arktisk Meny, hvor man kombinerer tradition med fornyelse til rimelige priser. Det har krævet enorme visioner og energi at stable alt op fra bunden, for restriktiv helselovgivning og monopolagtige tilstande i landbrugssektoren gør det ikke altid nemt at være gammeldags madhåndværker.

Se også: Islands fantastiske natur

Det er ikke tilfældigt, at Gastronomisk Institut ligger i landets restaurantby nr. 1, Stavanger. På spørgsmålet om, hvordan det lykkedes at skabe Gastronomisk Institut i Norge, når det for flere år siden kuldsejlede i Danmark, er svaret: ’I havde en madkultur, vi havde ingen – det er lettere at starte fra bunden.’ Kokkene har opnået kultstatus på linje med skiløberne, men ironisk nok kan Norge slet ikke levere kokke nok og må låne ekspertise i nabolandene. Og to ud af tre tjenere er svenske.

Se også: Rundt om Stockholm

Rundtomkring i byerne og på en voksende gruppe af historiske gårde opstår fremragende, ambitiøst drevne spisesteder. Michelin-stjerner og priser finder nu vej til Norge. Derimod mangler stadig en mellemting – det enkle spisested, hvor der serveres ærlig mad til en fornuftig pris. De etniske restauranter og burgerbarerne har helt overtaget lavprissegmentet.

Den traditionelle rømmegrød serveres med smør, kanel og sukker og ledsages ofte af røget eller tørret kød og fladbrød. Foto: Steen Frimodt
Den traditionelle rømmegrød serveres med smør, kanel og sukker og ledsages ofte af røget eller tørret kød og fladbrød. Foto: Steen Frimodt
 

Men visse ting ændrer sig ikke: Ved juletid er det lutefisk og pinnekjøtt, der samler – og splitter – nationen. Lutefisk ligner mest af alt en grydefuld tapetklister. Lutefisk laves af tørfisk, som udblødes i vand i fem-seks dage, hvorefter den behandles med lud i et par dage. En giftig sag, så fisken skal igen udvandes fem-seks dage.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor det er snaps, der drikkes til denne ret, som der spises 2600 tons af på én jul. Pinnekjøtt, som bliver spist af 30 procent af befolkningen juleaften, er tørret eller saltet og røget ribben fra lam eller får.

Se også: Nordkap: Rejsen til verdens ende

Også på nationaldagen 17. maj holdes madtraditionerne i særlig grad i hævd mange steder. En af de mest populære spiser er den urgamle festgrød, rømmegrøt, baseret på det creme fraiche-lignende surmælksprodukt rømme med sukker, kanel og smør på. Sammen med den fede, syrlige grød følger et fad med spekemat, ofte bestående af skinke, lammepølse og fenalår – tørret og saltet fårekølle.

Den ypperste norske madoplevelse består i en nyfanget fjeldørred, der lige er stegt på panden over bålet, spædet med rømme og svampe og ledsaget af nyplukkede bær. Den største luksus i det moderne samfund er med andre ord at kunne leve som stenaldermenneske.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen