Norwegians drømmefly er et mareridt for kunderne

Danske kunder oplevede massive forsinkelser i julen på Norwegians lange ruter til Asien og USA - tekniske problemer med Dreamliner-flyet får igen skylden

Dreamliner-flyet har i julen vist sig at være bedre til at stå på jorden end at flyve. (Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto)
Dreamliner-flyet har i julen vist sig at være bedre til at stå på jorden end at flyve. (Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto)

HJÆLP OS: Har du siddet fast på en af Norwegians ruter i julen? Fortæl om din oplevelse i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Norwegian - og kunderne - troede ellers, at børnesygdommene i langdistanceflyet Dreamliner var forbi.

Men i den forgangne jul har selskabet igen haft massive problemer med flytypen, og danske kunder ventede i flere døgn på at blive fløjet hjem.

Blandt andet blev en maskine fra New York forsinket i mere end 60 timer, ligesom tekniske problemer forplantede sig til afgange fra Florida og Bangkok.

Se også: Vil hindre Norwegian i at flyve til USA

Norwegian måtte derfor leje et gammelt, men flyvende Airbus A340-fly til at hjælpe passagerne. Men de mange forsinkelser afslørede et andet og større problem for selskabet: det mangler partnere, som det kan booke sine kunder til. Og så er der for få langdistancefly til at kunne klare presset, når der opstår tekniske problemer på nogle af flyene.

I Norge erkender den ansvarlige chef, Asgeir Nyseth, da også, at julen har været et mareridt for selskabet og dets oversøiske kunder:

- Men i første halvår af i år får vi et nyt fly næsten hver måned, forklarer han til avisen VG.

- Og når vi får flyene, vil vi ikke sætte dem ind på langdistanceruterne i den første måned, men bruge dem som hurtig backup.

Se også: Uheldsramt fly: Norske passagerer gik glip af juleaften

Netop avisen VG har dækket Norwegians problemer i julen tæt og fået mange reaktioner fra vrede kunder, der oplevede servicen hos det norske selskab som under al kritik:

- Vi har fået mad på hotellet, men meget lidt information om, hvad der sker, fortæller en af passagererne, Eivind Engen, til VG.no.

HJÆLP OS: Har du siddet fast på en af Norwegians ruter i julen? Fortæl om din oplevelse i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer