Annonce:
Annonce:

Nyd livet på fem fantastiske øer i Thailand

Ferie i paradis: Kridhvide bounty-strande, azurblåt hav og mad i verdensklasse til næsten ingen penge. Thailands eksotiske øer har meget at byde på. Her giver vi et bud på fem af slagsen, som har noget for enhver smag

Øen Koh Nang Yuan er som taget ud af en reklame. Der er kun et hotel på øen, og derfor besøger de fleste den ultimative paradisø på en dagstur, mens de bor på Koh Tao. Foto: Sophie Schou Jensen
Øen Koh Nang Yuan er som taget ud af en reklame. Der er kun et hotel på øen, og derfor besøger de fleste den ultimative paradisø på en dagstur, mens de bor på Koh Tao. Foto: Sophie Schou Jensen
Annonce:
Følg Ferie

Thailand er blandt danskernes favorit i oversøiske rejsedestinationer, og det er ikke uden grund.

Kongeriget i Sydøstasien har nemlig noget for enhver smag - både når det gælder mad-, natur- og kulturoplevelser, og så kommer du rigtig langt for dine penge.

Har du ikke allerede besøgt det buddhistiske land med det venlige og hjælpsomme folkefærd, bør det stå allerøverst på din drømmerejseliste. Hvis du har været der, vil du sikkert gerne tilbage hurtigst muligt.

Med hundredvis af øer spredt rundt om Thailand og i Andamanhavet kan du udforske landet til uendelighed. Men hvilke øer passer perfekt til dig og din drømmeferie?

Her giver vi dig et bud på fem vidunderlige øer i Thailand, som byder på alt fra store snorkle- og dykkeroplevelser i krystalklart hav til nogle af verdens fineste og smukkeste strande.

Fælles for de fem øer er, at de både imødekommer unge, backpackere, familier og pensionister. Det handler blot om, hvor på øen, du placerer dig.

5 thailandske drømme-øer

 

1. Koh Tao - det ultimative snorkel- og dykkerparadis

Er du blandt dem, der mener, at de mest magiske oplevelser findes under havets overflade, bør du besøge den lille ø Koh Tao.

Her kan du snorkle rundt om hele øen, hvor du både kan møde den grønne havskildpadde, sort-tip revhajer, hvalhajer samt forskellige fisk og levende koralrev.

Du må endelig ikke snyde dig selv for at tage på en dagssnorkeltur, hvor du blandt andet besøger den ultimative bountyø, Koh Nang Yuan.

Øen ligger 15 minutters sejltur fra Koh Tao og består af tre små klippeøer, der er forbundet af en smal koralsandstrand.

Du kan gå direkte ud i det klare vand i turkise nuancer og svømme side om side med farverige fisk.

Foto: Sophie Schou Jensen

 

2. Railay - klatre med udsigt til én af verdens smukkeste strande

Den lille halvø Railay rummer masser af hygge og afslappende hippieatmosfære og gemmer på nogle af Thailands smukkeste strande.

Blandt andet Phra Nang Beach, der er rangeret som én af verdens fineste strande af flere guidebøger.

Du har også mulighed for at klatre på store kalkstensklipper eller ro i kajak mellem klipperne, der skyder op i bugten i det jadegrønne vand.

Ved solnedgangstid er det et ritual for både øens gæster og de lokale at samles på stranden med et kamera i den ene hånd og en Singha i den anden.

Foto: Sophie Schou Jensen

 

3. Koh Phangan - dans i fuldmånens skær

Koh Phangan er kendt for sine fuldmånefester, men er langt mere end vilde strandfester og buckets - en stor spand fyldt op med alkohol.

Den sydthailandske ø, der er på størrelse med Samsø, byder også på yoga, meditation og det store Thong Sala Foodmarked.

Øen er spækket med skønne strande. Heriblandt Bottle Beach, The Secret Beach og Haad Yao Beach.

Vil du nyde en drink, imens du ser solnedgang og suger den afslappede hippiestemning ind, kan vi anbefale at besøge Amsterdam Sunset Bar.

Den måske bedste udsigt til solnedgang finder du på den hippe bar Bluerama.

Foto: Sophie Schou Jensen

 

4. Koh Samui - den gode allround-ø

Lange café latte-farvede strande med stribevis af palmer, en kæmpe Buddha i guld, templer, vandfald og et rehabiliteringscenter for elefanter. Det er blot noget af det, du finder på Koh Samui, som er en god allround-ø for alle aldre.

I Fisherman’s Village er der et væld af hyggelige caféer, restauranter, beach clubs og souvenirbutikker.

Du bør også tage en taxa op til restauranterne Cocoon Viewpoint og Jungle Club til solnedgangstid. Her kan du sippe drinks og spise snacks med udsigt over den frodige ø og det azurblå hav.

Hvis du trænger til en dag på vandet, kan vi anbefale at tage på en dagstur til smukke Mu Ko Ang Thong Nationalpark.

Foto: Sophie Schou Jensen

 

5. Phi Phi-øerne - oplev en af verdens mest ikoniske strande

Kalkstensbjerge, klipper, huler, smaragdgrønt vand, snorkling i særklasse og én af verdens mest ikoniske strande.

Det er, hvad du blandt andet kan opleve ved de seks Phi Phi-øer, som ligger mellem den store ø Phuket og fastlandet.

Phi Phi Don er hovedøen, hvor du kan snorkle, dykke og tage på fortryllende sejlture i Phi Phi Nationalpark.

Her kan du gøre et stop ved Monkey Beach, som huser vilde aber, og ved Viking Cave, som er en kalkstenshule med vægmalerier.

Foto: Sophie Schou Jensen

Bliver du stakåndet, og får du røde knopper bare ved tanken om at skulle på ferie? Er en lufthavn stort set det værste sted på jorden, du kan tænke dig? Så er denne artikel skrevet til lige præcis dig

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: