Opdag Roms jødiske kvarter

Den italienske hovedstad er mere end Colosseum og Peterskirken

Fattigdom og forfølgelse er i dag afløst af handelsliv og høje ejendomspriser. Foto: Annik Susemihl/Dreamstime.com
Fattigdom og forfølgelse er i dag afløst af handelsliv og høje ejendomspriser. Foto: Annik Susemihl/Dreamstime.com

For dem, der flittigt vender tilbage til Rom, er der stadig nye kvarterer og områder at opdage og udforske. Det lille jødiske kvarter på Tiberens bred nær Piazza Venezia er et af dem.

Måske er møntkasteriet i Trevi-fontænens vandbassin en romantisk småfjollet ting at gøre, men italienerne har en stærk forankring i traditioner. Fra højtider, til tolkning af trafikregler til rækkefølgen for servering af retter, men ikke alt er, som det plejer.

Roms ellers forfaldne jødiske kvarter er i dag en byens mest hippe og spændende bydele, efter området har et gevaldigt løft og renovering og et frisk skud vitaminer af butikker, restauranter og caféer.

Underfundige statuer og fontæner dukker op i de små gader. Foto: Casper Bünner
Underfundige statuer og fontæner dukker op i de små gader. Foto: Casper Bünner
 

15 års arbejde
Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og renoveringen af dette kvarter med fortid som jødisk ghetto har stået på i de seneste 15 år, og langsomt, men sikkert har det givet resultat. Af flere årsager.

Roms gamle bygninger er en tidskrævende størrelse at friske op, men ejendomspriserne er også skudt i vejret i netop denne del af Rom, takket være at politikere og tv-personligheder har slået sig ned her på grund af kvarterets herlighed og de romerske jøders behov for sikkerhed og overvågning.

Det er ikke nemt at være kendt.

De stigende huspriser fik dog fra 2000 og frem noget uskønt sat gang i en proces, hvor mange lejere fik en kuvert med sedler stukket i hånden og blev opsagt til fordel for salg af de eftertragtede ejendomme til velbeslåede investorer. Derfor bor en stor del af Roms 16.000 jøder i byens forstæder.

De tilbageværende værner dog om kvarterets historiske forankring, hvilket ikke mindst kommer til udtryk omkring spisetid.

Det skal du se i det jødiske kvarter

Synagogen: Indviet i 1904 og det store religiøse samlingspunkt i kvarteret.

Teatro Marcello: Et udendørs teater fra tidlig romersk tid - et lille ’Colosseum’.

Portico d’Ottavia: En af ghettomurenes gamle porte og en af Roms mest oversete arkæologiske udgravninger.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det lokale køkken

Den store synagoge skal ses. Foto: Paula Leone/Dreamstime.com
Den store synagoge skal ses. Foto: Paula Leone/Dreamstime.com
 

Det romersk-jødiske køkken har fået en sand renæssance med mulighed for at indtage middagen på hvid dug med udsigt til ruiner og snævre gader og baggårde, og ellers så populære Trastevere lige på den anden side af Tiberen har fået en konkurrent i kapstriden om turisternes gunst.

Trasteveres gamle arbejder-, nu kunstnerkvarter ligger blot et langt stenkast på den anden side af floden, så det jødiske kvarter og Trastevere kan uden problemer kombineres og udforskes over en uges ferie eller en forlænget weekend.

Begge bydele har arkitektoniske rødder i middelalderen og har huset minoriteter lige så længe i et skæbnefællesskab kun adskilt af Tiberens vand.

Roms jødiske kvarter er muligvis verdens ældste ghetto, og Porticus Octavie er en af de gamle porte ind til ghettoen og kan stadig ses. Foto:  Engin Korkmaz/Dreamstime.com
Roms jødiske kvarter er muligvis verdens ældste ghetto, og Porticus Octavie er en af de gamle porte ind til ghettoen og kan stadig ses. Foto: Engin Korkmaz/Dreamstime.com
 

Ublid medfart
Og så alligevel ikke helt sammenligneligt. Der har været jødisk samfund i Rom siden 200 år før Kristus, men de har ikke overraskende fået en ublid medfart af skiftende paver.

Pave Paul 4. henviste i 1555 byens jøder til at bo nær et ildelugtende og ofte oversvømmet fiskemarked, forbød dem handel med en lang række produkter samt fra lod mure opføre, så de romerske-jøder blev gemt af vejen i en ghetto med blot to indgange som forbindelsesveje til den øvrige del af Rom.

Under Anden Verdenskrig blev mere end 1000 jøder 16. oktober 1943 fanget af tyske soldater og sendt i kz-lejre, hvoraf kun 16 vendte hjem igen.

Lykkeligvis blev mange romerske-jøder holdt skjult og beskyttet af deres romerske medborgere, så de i dag så charmerende og flotte brostensgader er vidnesbyrd om verdenshistorie, som ikke må glemmes.

Her skal du spise

Boccione: Det jødiske kvarter er berømt i hele Rom for fremragende bagværk og bageriet hers kirsebærtærte er hele rejsen værd.

Via del Portico d’Ottavia

Nona Betta: Restauranten med de bedste artiskokker, central beliggenhed og mere end rimelige priser.

Via del Portico d'Ottavia 16

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Spis historien

Foto: Konstantinos Papaioannou/Dreamstime.com
Foto: Konstantinos Papaioannou/Dreamstime.com
 

De stadigt populære fiskesupper i mange varianter stammer fra middelalderens ghettotid, hvor fattige jødiske husmødre var forbudt at handle på fiskemarkedet den anden side af ghettomuren og måtte nøjes med de små fisk som sardiner, ansjoser og fiskeaffald, der blev solgt til dem, når markedsdagen var omme.

Disse ringeagtede elementer af havets frugter blev forvandlet til velsmagende og populære supper.

Det jødiske kvarters mest berømte ret er dybstegte artiskokker - Carciofi alle giudia. Giudio er romersk dialekt for jøde, så med andre ord ’jødernes artiskok’.

De lokale artiskokker er i sæson i det tidlige forår frem til påske, men serveres naturligvis året rundt. De hårde blade fjernes, artiskokken åbnes og dyppes med citronsaft for at forhindre misfarvning.

Dybsteges i olivenolie, drysses med salt og peber og dryppes med lidt vand til sidst for at gøre dem sprøde. De spises lune og har ikke overraskende sit udspring i fattigfolkets køkken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Spansk indflydelse

De berømte 'stolpersteine' findes også i Roms jødiske kvarter for at mindes holocaust-ofre. Foto: Nicola Messana/Dreamstime.com
De berømte 'stolpersteine' findes også i Roms jødiske kvarter for at mindes holocaust-ofre. Foto: Nicola Messana/Dreamstime.com
 

For det romersk-jødiske køkken står året 1492 centralt i kogebøgerne. Her blev de spanske jøder forvist fra den iberiske halvø og søgte tilflugt i den dengang tolerante romerske pavestat.

Den tolerance forsvandt med ghettomurene i 1555, der først blev revet ned igen i 1870, men de spanske jøder medbragte en flittig brug af olivenolie, som indtil da var et romersk luksusprodukt og som følge heraf dukkede retter op, som stadig er værdsatte.

Såsom Fiori Di Zucca Fritti - dybstegte zucchiniblomster med et fyld af mozzarella og ansjoser op eller forretten Concia di Zucchin - tynde skiver dybstegte zucchini, derefter ovnbagte og så serveret dagen derpå ved stuetemperatur drysset med salt, hvidvinseddike og en urt.

Desuden kan en klassisk fiskeret på nutidens restauranters menukort som saltet torsk spores til denne periode.

Rosa-stegt kalvelever, grillet lammelever med citron og de modige kaster sig over friteret lammehjerne. Konsistensen er langt fra en lyserød dansk kotelet, men det smager overraskende godt, og ellers er det altid det sikre kort med Stracotto - kalvekød i tomat og rødvinssovs.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers