Oplevelse for livet: Mød vilde orangutanger helt tæt på

Orangutangen er kritisk truet, men du kan – hvis du er heldig – opleve den på nært hold på verdens tredjestørste ø

På verdens tredjestørste ø, Borneo, kan du være så heldig at spotte vilde orangutanger. Foto: AP
På verdens tredjestørste ø, Borneo, kan du være så heldig at spotte vilde orangutanger. Foto: AP

Hvem har ikke et ømt punkt for vores orange, træsvingende slægtninge?

Med deres fjollede, lange arme, pjuskede hår og ikke mindst deres dybe, nøddebrune øjne er de ikke til at stå for, og når man er i nærheden af dem, bliver man ofte nødt til at huske sig selv på, at orangutangen er et vildt dyr og ikke bare en forvokset kramme-bamse.

Men orangutangen er også en kritisk truet dyreart, og det kræver derfor en god portion held at spotte dem ude i den vilde natur.

Tæt på vilde aber
Skal du have et glimt af den elskelige orangutang, er verdens tredjestørste ø Borneo et godt bud.

Her lever de vildt i naturen, og derudover finder du det berømte rehabiliteringscenter for orangutanger i byen Sepilok, hvor du kan komme lidt tættere på aberne.

Stort rejsehit: Her er det nye Thailand  

Men der er nu intet som den ægte, vildtlevende vare, så vi tager i første omgang til det nordøstlige Borneo, hvor Kinabatangan-floden snor sig gennem den dybe regnskov.

Her kan man være heldig at spotte en vild orangutang eller to i trætoppene.

Man skal dog have pakket en bunke tålmodighed med i kufferten, og det er derfor bedst at indlogere sig i området i nogle dage.

Vi overnatter på et af de små naturhoteller langs floden. De arrangerer både gåture i regnskoven og sejlture på floden.

Rehabiliteringscentret i Sepilok på Borneo tager sig af forældreløse orangutanger, så de senere i deres liv kan klare sig selv i den vilde natur. Foto: Jesper Rise Børjesen
Rehabiliteringscentret i Sepilok på Borneo tager sig af forældreløse orangutanger, så de senere i deres liv kan klare sig selv i den vilde natur. Foto: Jesper Rise Børjesen
 

Orange hårbolde
Netop floden er et godt sted at spotte aber fra. Godt nok kan man så kun se dem på afstand, men floden giver et godt overblik, og de orange hårbolde kan godt lide at være tæt på vandet.

Orangutangerne lever primært i trætoppene, hvor de langsomt svinger sig fra gren til gren. Når solen begynder at gå ned, bygger de i skumringen reder, som de kan sove i natten over. Så det er med at kigge opad.

Der er tale om vilde dyr, så der er ingen garanti for, at man ser nogle på sin tur ud i regnskoven, men allerede på førstedagen er vi heldige og ser vores første vilde orangutang.

Få dit livs oplevelse: Badeferie blandt vilde dyr  

Den sidder cirka 15 meter oppe i et træ og gnasker løs på frugter, som den plukker med sine lange arme. Den kigger kun sjældent ned på os og lader ikke til at være generet af de klikkende kameraer.

På den anden side er der heller ikke nogen af os, der tør sige et ord af frygt for at skræmme den. Luften er elektrisk af vores begejstring, og vi betragter hypnotiseret vores slægtning, som vi deler 97 procent af vores dna med.

Næseaber lever kun på Borneo og kan kendes på deres karakteristiske, store næser. Og så er hannernes penisser stort set konstant erigerede. Foto: Jesper Rise Børjesen
Næseaber lever kun på Borneo og kan kendes på deres karakteristiske, store næser. Og så er hannernes penisser stort set konstant erigerede. Foto: Jesper Rise Børjesen

Mor og baby
Men det bliver endnu bedre, for på andendagen ser vi på vej tilbage til vores naturhotel ikke bare én, men to orangutanger. En mor og hendes baby. De er ved at gøre klar til natten.

Moderen plukker grene og arrangerer dem, til hun har bygget en lille rede. Derefter rækker hun ud efter sin baby, som noget usikkert klatrer op og lægger sig til rette for natten.

Det er ved at være mørkt, men vi kan ikke løsrive os fra de to menneskeaber, og vi overgiver os kun modstræbende til den snigende kulde og vender næsen hjemad.

Tidligt næste morgen sejler vi i topfart tilbage til deres træ, men de er desværre allerede stået op og har begivet sig videre til nye frugtfyldte træer ude i junglen.

 

Kritisk truet dyreart

Ikke kun vilde orangutanger gemmer sig i træerne langt ude i junglen ved Kinabatangan-floden i det nordøstlige Borneo. Også macaque-aber er der masser af – her en, der er godt i gang med sin morgenmad, der består af friske vand-planter. Foto: Jesper Rise Børjesen
Ikke kun vilde orangutanger gemmer sig i træerne langt ude i junglen ved Kinabatangan-floden i det nordøstlige Borneo. Også macaque-aber er der masser af – her en, der er godt i gang med sin morgenmad, der består af friske vand-planter. Foto: Jesper Rise Børjesen

Borneos orangutang er ikke bare truet – den er kritisk truet.

I 2004 skønnede man, at der var omkring 55.000 af de orange menneskeaber tilbage i naturen, men i dag er tallet formentlig endnu lavere, og forventningen er, at hele 86 procent af Borneos orangutanger vil være væk inden 2025.

Det betyder, at der er ekstrem høj risiko for, at orangutangerne vil uddø på Borneo, og årsagen er hovedsagelig, at deres levesteder bliver udryddet.

Fældning af regnskove og omlægning til palmeolie-plantager frarøver orangutangerne deres naturlige hjem, da de ikke kan overleve på plantagerne. Palmeolien, der udvindes på plantagerne, er en vegetabilsk olie, som udvindes af palmens frugt og kerner.

Eventyrlig ferie: Jagt den hellige gral som Indiana Jones  

Palmeolie er skidt for aberne
Palmeolie findes i alt fra fødevarer og kosmetik til brændstof, og det er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden.

Det betyder, at hvis det produkt, du hiver ned fra hylden i supermarkedet, indeholder vegetabilsk olie, er der en god chance for, at der er palmeolie i. Og det kan være rigtig skidt for orangutangen.

Omkring 90 procent af al palmeolie i verden bliver produceret i netop Malaysia og Indonesien, hvor vores orange fætre bor.

Verdensnaturfonden, WWF, har været med til at udarbejde nye standarder for en mere ansvarlig produceret palmeolie, som ikke belaster naturen i lige så høj grad, men indtil videre er kun ti procent af den samlede palmeolieproduktion ansvarligt produceret efter disse standarder.

 

Besøg de hjemløse orangutanger

Langt inde i Borneos dybe regnskov lever orangutangerne oppe i træernes kroner. Det eneste andet sted, de også lever, er på øen Sumatra. Aberne er kritisk truet – blandt andet på grund af oprettelsen af store plantager til produktion af palmeolie. Foto: Jesper Rise Børjesen
Langt inde i Borneos dybe regnskov lever orangutangerne oppe i træernes kroner. Det eneste andet sted, de også lever, er på øen Sumatra. Aberne er kritisk truet – blandt andet på grund af oprettelsen af store plantager til produktion af palmeolie. Foto: Jesper Rise Børjesen

Pludselig er der bevægelse i de dyb-grønne trætoppe. Der lyder et knæk, en gren gynger, og den velkendte orangebrune farve i skikkelse af et nysgerrigt ansigt kommer til syne bag bladene.

Orangutangen svinger sig lystigt videre i både arme og ben mellem træerne og de udspændte reb, mens vi står på en træ-platform og ser begejstret til.

Hvis du ikke kan få nok og vil endnu tættere på den orange bamse, end du kan komme i det fri, kan du slå vejen forbi Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre i det nordøstlige Borneo.

Siden 1964 har centeret taget imod forældreløse orangutanger, plejet og passet dem, og lært dem at begå sig i naturen, hvorefter de bliver sluppet fri i beskyttede områder af regnskoven.

Vild ferie: Tag på den ultimative safari  

Udforsk gangbroerne
Centeret ligger i udkanten af junglen og består af en masse gangbroer, som man kan udforske, mens man krydser fingre for, at man støder på en orangutang.

Der er også bygget en foderplatform, og et par gange om dagen kigger en passer forbi med en kæmpe spand frugt og grøntsager, som orangutangerne kan smæske sig i.

Det er dog ikke garanti for, at man får set en orangutang helt tæt på. De lidt større orangutanger færdes nemlig frit i den nærliggende regnskov, og mange finder deres egen føde.

en der er stadig en god chance for, at minimum en enkelt eller to sultne aber lader sig lokke af den gratis buffet.

I centreret er der også en vuggestue, som er en afspærret afdeling for de helt små orangutanger. Her er klatrestativer, som de kluntet boltrer sig i, mens man kan kigge på bag en beskyttende glasrude.

 

Kinabatangan-flodens dyreliv

Kinabatangan-floden er tilholdssted for masser af krokodiller. Som voksne måler bæsterne tre-fire meter. Foto: Jesper Rise Børjesen
Kinabatangan-floden er tilholdssted for masser af krokodiller. Som voksne måler bæsterne tre-fire meter. Foto: Jesper Rise Børjesen

Kinabatangan vrimler med dyreliv både til vands og til lands. Ud over orangutangerne er der eksempelvis rigeligt af kæmpestore krokodiller, så det er ikke en flod, man bader i – uden at tænke sig godt om først.

Borneo er også det eneste sted i verden, hvor man kan se de mærkværdige og sjældne næseaber. Det ser både imponerende og uhyggeligt ud, når de aggressivt springer mange meter fra træ til træ.

Derudover vrimler det med de drillesyge macaque-aber, som falder over hinanden i leg og tumult.

Og så kan du være heldig at spotte pygmæ-elefanten inde mellem sivene. Er du bidt af en vild ornitolog, er der også et væld af farverige fugle i regnskovens dyb.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.