På cykel gennem Baskerlandets bjergrige terræn

Fire dage på to hjul i det nordlige Spanien indbyder til cykelferie med de lave bjerge og den smukke kyst. Byerne San Sebastián med de mange Michelin- restauranter og Bilbao med Guggenheim-museet er i sig selv et besøg værd

Vejen til Elantxobe har en af de bedste udsigter på hele nordkysten. Men kør endelig ikke ned til havnen på cykel. Det bliver et mareridt at komme op igen efter et godt måltid på en af de lokale restauranter. Foto: Rune Stefansson
Vejen til Elantxobe har en af de bedste udsigter på hele nordkysten. Men kør endelig ikke ned til havnen på cykel. Det bliver et mareridt at komme op igen efter et godt måltid på en af de lokale restauranter. Foto: Rune Stefansson

Solen står i syd, bjergsiderne er højgrønne, sveden bliver ved med at løbe ned i øjnene. Ikke en vind rører sig, mountainbiken er i laveste gear, og vi står næsten stille. Energidepoterne er ved at være tømte.

Vi er på vej mod en restaurant med kystens efter sigende bedste udsigt, det hjælper bare ikke. Der er syre i lårbasserne, og asfaltens hældning på disse 2,8 km er 7,1 procent. De velproppede sidetasker får det til at føles, som om vi har en hval på slæb.

En flok får blokerer vejen. Vi stopper op, men den ældre fåreavler bliver vred og råber: ’Hvem fanden har givet jer lov til at tage billeder af mine dyr?’. Foto: Rune Stefansson
En flok får blokerer vejen. Vi stopper op, men den ældre fåreavler bliver vred og råber: ’Hvem fanden har givet jer lov til at tage billeder af mine dyr?’. Foto: Rune Stefansson

Vi har besluttet os for en fire dages tur langs Biscay-kysten i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Vi vil cykle 230 km fra øst mod vest og begynder i Irún ved grænsen til Frankrig.

Første dags mål er San Sebastián, der er berømt for sine bystrande og sine mange Michelin-restauranter. Undervejs gør vi stop på det maritime museum Albaola i Pasaia.

Det baskiske landskab er som skabt til at prøve kræfter med at køre i bjerge, uden at højderne bliver uoverskuelige – i kystområdet kun op til 400-500 meter. Men det er rigeligt, for vi opdager, at man kører opad det meste af tiden, og drikkedunken tømmes hurtigt.

I Baskerlandets største by, Bilbao, fører cykelstien langs Nervión-floden forbi det berømte Guggenheim-museet. Med sin blidt svunge titaniumoverflade er Frank Gehrys arkitektoniske mesterværk fra 1997 en aerodynamisk åbenbaring fra dengang, hvor arkitekterne begyndte at benytte flyproducenternes tegneprogrammer. Foto: Rune Stefansson
I Baskerlandets største by, Bilbao, fører cykelstien langs Nervión-floden forbi det berømte Guggenheim-museet. Med sin blidt svunge titaniumoverflade er Frank Gehrys arkitektoniske mesterværk fra 1997 en aerodynamisk åbenbaring fra dengang, hvor arkitekterne begyndte at benytte flyproducenternes tegneprogrammer. Foto: Rune Stefansson

Baskerlandet er grønt og regnfuldt. Der er normalt nogle få grader varmere og mindre blæsende end i Danmark, så hvis man har en regnjakke med, er området perfekt til pedalsport både forår, sommer og efterår. Bliver man overophedet af energiudladningerne, er der ikke langt mellem pragtfulde sandstrande.

Efter at have mæsket os i gourmetmad i San Sebastián fortsætter vi dagen efter mod vest. Syren i benene forsvinder efter de tunge første par kilometers rødmalet cykelsti. Vi kommer ud på landet, hvor udsigten over grønne vinmarker, stejle skrænter og blåt hav bringer os i godt humør.

De næste dage vælger vi at overnatte i to havnebyer, den skønne lille Ondarroa og den lidt større Bermeo. Begge steder kigger vi nærmere på den historiske hvalfangst, og i aftentimerne får vi smag for den syrlige lokale æblecider.

Gaztelugatxe var med i syvende sæson af fantasyserien Game of Thrones. Når man besøger stedet, er det ikke svært at se, hvorfor den i serien kaldes Dragonstone Island. Foto: Rune Stefansson
Gaztelugatxe var med i syvende sæson af fantasyserien Game of Thrones. Når man besøger stedet, er det ikke svært at se, hvorfor den i serien kaldes Dragonstone Island. Foto: Rune Stefansson

På fjerdedagen kommer vi forbi San Juan de Gaztelugatxe, en magisk lille halvø med kirke på toppen, der er kendt fra ’Game of Thrones’. Udsigten over det blå hav og den takkede klippekyst er spektakulær, og til lyden af kirkeklokker, som vi selv ringer med, føler vi os som deltagere i et eventyr.

Som i eventyret venter guldet til sidst. I Baskerlandets største by, Bilbao, kører vi i aftenlys langs Nervión-floden og ser det gyldne genskin fra Guggenheim-museets blidt svunge titaniumoverflade.

Frank Gehrys arkitektoniske mesterværk fra 1997 er en glitrende åbenbaring, en mellemting mellem et rumskib, en færge og en hval. Vi jubler over at have gennemført vores rute gennem det forbandet kuperede, men underskønne Baskerland.

* * *

I hvalfangernes spor

I fiskerbyen Pasaia fem km fra San Sebastián findes La Factoría Marítima Vasca Albaola. Oplev, hvordan et hvalfangerskib bliver bygget med de oprindelige metoder fra 1500-tallet. Foto: Rune Stefansson
I fiskerbyen Pasaia fem km fra San Sebastián findes La Factoría Marítima Vasca Albaola. Oplev, hvordan et hvalfangerskib bliver bygget med de oprindelige metoder fra 1500-tallet. Foto: Rune Stefansson

Baskerne levede i mange hundrede år højt på hvalfangst.

Cykelturen langs den nordspanske kyst kan kombineres med et dyk ned i historien. De lokale taler stadig om Christian den Fjerde – for under ham blev 32 baskiske hvalfangere slået ihjel.

Baskerne var i sin tid Europas bedste hvalfangere, men mange satte livet på spil for at opnå den store gevinst. Historien, som man kan opleve langs kysten, er blodig.

Baskernes skibe sejlede til Island, Grønland og Canada, hvor de harpundræbte hvaler, der efter et par timers kamp havde farvet havet rødt, blev slæbt på land. Her blev kødet nedsaltet, spækket kogt og den dyrebare hvalolie lagret i tønder.

I 1500- og 1600-tallet førte hvalfangsten til rigdom i Baskerlandet. Der var tale om en hel industri.

En flåde bestod af 20-25 hvalfangerskibe med hver 60-100 søfolk, tømrere, harpunkastere, flænsere, spækskærere, spækkogere og andre specialister.

To ulykker er gået over i historien. Den ene har danske Christian den Fjerde ansvaret for. Der var nemlig kommet så mange penge i hvalfangst, at de store søfartsnationer som Danmark-Norge var begyndt at beskytte deres farvande.

Med en forordning fra 1615 gjorde den danske konge det lovligt at slå udenlandske hvalfangere ihjel i de islandske farvande. En gruppe baskere tog alligevel chancen samme år, men led skibbrud i Vestfjordene. En del af dem reddede sig på land, men 32 baskere blev derefter grufuldt lemlæstet og dræbt.

I fiskerbyen Pasaia findes La Factoría Marítima Vasca Albaola. På det levende maritime museum er et par hundrede folk er ved at bygge en kopi af hvalfangerskibet San Juan.

Det gamle skib sank i Red Bay i Labrador i det isfyldte farvand ved den canadiske nordøstkyst i 1565, men er som følge af lave temperaturer det bedst bevarede skib fra datiden.

Vigtig viden

Baskerlandet er en region i Nordspanien på størrelse med Sjælland. Befolkningen er på 2,2 millioner mennesker. Stort set alle taler spansk, mens 34 procent af de voksne også taler baskisk, der er et særpræget ikke-latinsk sprog, der også benyttes i naboregionen Navarra og i det sydvestlige Frankrig.

Terrorbevægelsen ETA kæmpede for baskisk uafhængighed, men nedlagde våbnene i 2011, og 3. maj i år opløste organisationen sig selv.

San Juan de Gaztelugatxe er en lille, billedskøn halvø ved Baskerlandets nordvendte kyst vest på strækningen mellem Bilbao og Guernica. Kun en smal tange forbinder den med land.

Gaztelugatxe betyder ’Klippeborgen’, men det er nu kun en eremitkirke, som ligger på toppen af den stejle halvø.

En smal trappesti med 241 trin og adskillige hårnålesving fører op til den lille kirke. Dong, dong, lyder det fra turisterne, der står i kø for at ringe med dens klokke.

0 kommentarer
Vis kommentarer