På moskus-safari i norske fjelde

Dovrefjeld huser cirka 300 af Europas få tilbageværende moskusokser, og det kræver gode ben og en vis portion mod at opleve dem

En tætuldet moskus på Dovrefjeld. Faktisk er moskus mere i familie med får og geder end med køer. Foto: Innovation Norway
En tætuldet moskus på Dovrefjeld. Faktisk er moskus mere i familie med får og geder end med køer. Foto: Innovation Norway

Hvis du ser dyret pruste voldsomt ud gennem næseborene, ryste på hovedet og stampe med forbenene i jorden, skal du trække dig væk og søge tæt sammen med dem, du følges med.

Ellers risikerer du, at en moskusokse på op til 400 kg kommer farende med 60 km/t. og vælter dig omkuld med en kraft, som du aldrig har prøvet før.

Så galt går det heldigvis sjældent, og det farlige drama udeblev også, da vi tog på moskus-safari på Dovrefjeld i Norge med en gruppe andre danskere under kyndig ledelse af den norske turguide Øyvind Jakobsen.

Moskus i kikkerten
Inden turen havde Øyvind Jakobsen fortalt, at vi af sikkerhedsmæssige hensyn skulle holde os samlet og ikke gå nærmere moskusokserne end 200 meter.

For langt de fleste af de godt 20.000 mennesker, der årligt opsøger moskusokserne på Dovrefjeld, er der tale om en fredsommelig vandretur på nogle timer i et barskt, men storslået bjerglandskab i det centrale Norge med vedvarende udsigt til Snøhetta, der med sine 2286 meter over havet er Norges højeste fjeld uden for det nærliggende bjergmassiv Jotunheimen.

Vi lagde ud fra Hjerkinn ved hovedvej E6 og tilbagelagde i løbet af en halv times tid halvanden kilometer op ad en grussti, der steg fra ca. 1000 til 1200 meter over havet.

Det foregik i august med pæne sommertemperaturer i lavlandet, men på fjeldet havde en bidende vind frit spil i det træløse område med lave vækster som mos, lav og græs.

 Et sumpet område forhindrer nærmere kontakt med den moskus, der ses som en sort prik til venstre for billedets centrum. Foto: Mogens Hansen
Et sumpet område forhindrer nærmere kontakt med den moskus, der ses som en sort prik til venstre for billedets centrum. Foto: Mogens Hansen
 

Vejret skiftede flere gange mellem lavthængende, sorte skyer og åbne pletter med blå himmel.

Ikke en moskus så vi – og heller ikke fjeldets andre dyr, som vildren, hare, fjeldræv og rype.

Flere udsætningsforsøg
Men så nåede vi Snøhettas udsigtspunkt, en futuristisk bygning i stål, træ og glas fra 2011, der både giver læ for vinden og byder på en imponerende udsigt over det øde fjeld mod Snøhetta.

På en blød bakketop nogle hundrede meter væk gik en flok moskusokser på otte-ni dyr og græssede fredeligt.

Naturvejleder Ole Einar Butli Hårstad med to moskus-kranier. Foto: Mogens Hansen
Naturvejleder Ole Einar Butli Hårstad med to moskus-kranier. Foto: Mogens Hansen
 

Det var svært at skelne dem fra hinanden på grund af afstanden, men naturvejlederen på stedet, Ole Einar Butli Hårstad, havde stillet en kraftig kikkert op på stativ, så vi – i hvert fald optisk – kunne komme tættere på de store dyr.

Dagen var reddet.

I 1913 blev der fundet knoglerester af moskus på Dovrefjeld, men der var ingen levende dyr tilbage.

I 1925-26 blev nogle dyr ’importeret’ fra Grønland, hvor moskus lever i tusindtal, men både dette og senere udsætningsforsøg mislykkedes. Dyrene døde eller blev skudt.

I slutningen af 1940’erne blev en ny, mindre bestand hentet i Grønland, og den har udviklet sig til de ca. 300 moskusokser, som i dag lever vildt på Dovrefjeld. Nogle få er gået fra Dovre over grænsen til Sverige, en lille gruppe bruges til forskning ved Tromsø i Nordnorge, og det anslås, at Rusland har 100 moskus.

Langt hovedparten af verdensbestanden, anslået 90.000-95.000 dyr, lever i Canada, Grønland og Alaska.

NORGE DOVREFJELD MOSKUS
NORGE DOVREFJELD MOSKUS
 

Dyrene trives på Dovrefjeld, men faren for indavl og deraf følgende degenerering er latent.

Ifølge guide Øyvind Jakobsen diskuteres det for tiden, om bestanden skal reguleres ved, at man skyder nogle dyr.

I foråret 2014 blev ti dyr skudt, fordi de var trukket mod syd, ud af de 180 kvadratkilometer, som de må færdes på.

Fanget i sumpen
Efter det varmende ophold ved udsigtspunktet tog Øyvind Jakobsen den danske gruppe med til et sted længere nordpå langs jernbanen og E6.

Vi måtte forcere både vejen og banen og igen vandre et stykke ad en grussti ind i et område, hvor der var betydeligt færre besøgende end ved udsigtspunktet.

Efter 20 minutter var der bid, dog denne gang kun i form af en enkelt moskus, som græssede 300-400 meter fra os.

Guiden sagde, at det var forsøget værd at komme tættere på dyret ved at forlade stien og gå gennem fjeldslettens lave bevoksning.

 

Vi havde vinden i ryggen, så det var sandsynligt, at dyret ville vejre os.

Men kræet græssede uanfægtet videre, mens vi forsigtigt bevægede os tættere på.

Desværre blev jordbunden mere og mere sumpet, og en lys græsbræmme lidt fremme indikerede, at her ville være for vådt til passage i almindeligt fodtøj. Vi kiggede en tid på dyret på måske 300 meters afstand og vendte så – en smule skuffede – næsen mod den ventende bus ved hovedvejen.

Men hvem ville også have brudt sig om at blive løbet over ende af en rasende moskus, som man havde forstyrret i middagsmaden?

 

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Visit Norway.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere