På vadetur i lilleputland

Det gælder om at nyde det, så længe det varer. Man er nemlig dårlig kørt ind i Lichtenstein, før man er ude igen

Bjerge og landsbyer er essensen af Lichtenstein. Selv hovedstaden Vaduz er en lille flække omgivet af snedækkede højder. Foto: Peder Nederland
Bjerge og landsbyer er essensen af Lichtenstein. Selv hovedstaden Vaduz er en lille flække omgivet af snedækkede højder. Foto: Peder Nederland

Er det overhovedet et stop værd, når oplevelsen tilsyneladende er så flygtig? Det korte svar er: Hvis man lide bjerge og vandreture og køer med klokker, så klart ja! Men ret meget mere skal man ikke satse på, at fyrstedømmet Lichtenstein, der blot er en smule større end Møn, kan tilbyde en turist.

Landet med ca. 37.000 indbyggere – svarende til Køges befolkning – har dog sin helt egen charme. Klemt inde mellem Schweiz og Østrig er fyrstedømmet naturligvis beriget med sneklædte bjerge, der er landets største attraktion. Her kan man vandre langs 400 kilometer stier og ruter op i Alperne og nyde synet og stilheden – medmindre man løber ind i en flok køer med klokker, der larmer som 20 isbiler i kortege på en villavej.

Den gamle kreaturbro over Rhinen i Vaduz er grænseovergang mellem Schweiz og Lichtenstein. Foto: Peder Nederland
Den gamle kreaturbro over Rhinen i Vaduz er grænseovergang mellem Schweiz og Lichtenstein. Foto: Peder Nederland

Fra bjergene har man et utroligt syn ud over de græsklædte dale med små byer spredt langs Rhinen, som danner grænsen mellem Schweiz og Lichtenstein. Men det går stejlt opad, og man skal være i god form for at slæbe sig op af de hårdeste ruter som den 44 kilometer lange vandrerute Lichensteiner Panoramaweg, også kaldet Route 66.

Er kondien moderat, kan man nøjes med et lille tur på en halv time fra hovedstaden Vaduz og op til fyrsteparrets lille slot, der balancerer faretruende på kanten af klippevæggen direkte over centrum af byen. Her bliver ordet undersåtter meget konkret, for fyrsten kan bogstaveligt talt kigge direkte ned på indbyggerne.

Man kan ikke komme indenfor i det bombastiske slot, Känzeli, fordi det er privat bopæl for fyrstefamilien. Det har det været siden 1938. Jeg mødte fyrstinden i arbejdstøj inde i det store grønne anlæg ved siden af slottet, men man skal ikke forvente, at hun stopper og indleder en hyggelig samtale.

Hendes mand, Hans Adam 2. af Lichtenstein, er i øvrigt utroligt rig. Han ejer LGT-banken og skønnes at have en personlig formue på op mod 20 milliarder kroner. Hans undersåtter klarer sig også ganske godt. Fyrstedømmet har verdens næsthøjeste bruttonationalprodukt svarede til 570.000 kroner pr. indbygger. De tårnhøje indtægter skyldes ikke mindst et lukrativt finansvæsen, som lever godt af, at Lichtenstein er kendt som et skattely.

Og det ses på de fine huse og dyre biler med de sorte FL-nummerplader. Priserne på restauranter i det lille fyrstedømme ligger da lidt over niveauet i nabolandet Schweiz, som er alt andet end et billigt land.

Der er masser af kukure og alpeidyl i fyrstedømmet, der ligger klemt inde mellem Østrig og Schweiz. Foto: Peder Nederland
Der er masser af kukure og alpeidyl i fyrstedømmet, der ligger klemt inde mellem Østrig og Schweiz. Foto: Peder Nederland

Foto: Peder Nederland
Foto: Peder Nederland

At bruge ordet hovedstad om Vaduz er måske at skrue forventningerne i vejret. Men blandt Lichtensteins 11 landsbyer er Vaduz klart den største. Og som den eneste udstyret med en gågade, kaldet Städle. Her er museer, restauranter og butikker med schweizer-knive og kukure og ikke mindst en hær af kinesere på endagstur til det lille fyrstedømme.
Gågaden i Vaduz er ikke overrendt af turister, så der er altid plads ved cafeerne. Foto: Peder Nederland
Gågaden i Vaduz er ikke overrendt af turister, så der er altid plads ved cafeerne. Foto: Peder Nederland

Foran de dyre ur-butikker vejer det kinesiske flag side om side med Lichtensteins, og i nogle forretninger er der ansat kinesere til at ekspedere den købestærke flok af asiater, der kommer i busser fra Schweiz, Tyskland og Østrig for at tilbringe et par timer i miniputlandet.

De mange kinesiske turister skaber et vist leben i Vaduz i løbet af dagtimerne. Til gengæld har man næsten hele byen for sig selv om aftenen.

De lokale og ganske få overnattende turister klumper sig sammen på et par af gågadens restautanter, men ved 21-tiden er det slut. Så lukker de fleste caféer og restauranter, og gaderne bliver tømt for mennesker. Kun bilerne suser igennem Vaduz, men der hersker alligevel en fred, som kun findes i byer, der ligger i bunden af bjergdale.

* * *

Fyrsteligt styre

Slottet i Vaduz er privat bopæl for Lichensteins regent, og der er adgang forbudt. Men udsigten fejler ikke noget. Foto: Peder Nederland
Slottet i Vaduz er privat bopæl for Lichensteins regent, og der er adgang forbudt. Men udsigten fejler ikke noget. Foto: Peder Nederland

Både Danmark og Lichtensten er konstituelle monarkier, men i modsætning til dronning Margrethe har Lichtesteins fyrste, Hans-Adam 2., masser af reel magt.

Han kan nemlig uden grund og til hver en tid afskedige landets regering. Til gengæld har befolkningen ifølge forfatningen ret til at afskaffe monarkiet, så fyrsten kan ikke bare opføre sig som en tyran, uden at det kan få konsekvenser.

Fyrsten har overdraget regeringen af landet til sin ældste søn, arveprins Alois.

Det er dog ikke social nød eller politisk revolution, der truer det velhavende fyrstedømme, der afskaffede militæret helt tilbage i 1868. Kriminalitet er stort set ikke-eksisterende, men landet har trods alt en mikroskopisk politistyrke, og det er ikke mange år siden, at man byggede et fængsel.

Indvandring er heller ikke et omstridt politisk emne, for Lichtenstein uddeler kun 64 opholdstilladelser til nykommere hvert år, heraf kun otte til folk uden arbejde.

Kvinder fik først stemmeret i 1984, og FN åbnede dørene i 2000.

Landet har ingen lufthavn, men et fodboldstadion i Vaduz, hvor de officielle landskampe spilles. Blandt andet har man mødt Danmark her.

Lilleputlandet Lichtenstein

  • Landet er 24 km langt og 12 km bredt.
  • Laveste punkt er 430 meter over havoverfladen. Højeste er Grauspitz, der er 2599 meter.
  • Selvom Lichtenstein har sin egen valuta, er schweizerfranc den gængse mønt, mens euroen også kan bruges.
  • Hvis du ikke har bil, kommer du lettest til Lichtenstein fra Zürich med tog og bus. Det tager halvanden time.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere