Passagerfly slår rekord: Har aldrig fløjet så langt

Luftfartsselskabet Qantas forsøger sig i øjeblikket med ekstreme langdistanceflyvninger som London-Sydney

Følg Ferie

Efter 19 timer og 18 minutter i luften er Boeing 787-9-flyet landet i den australske storby Sydney natten til torsdag dansk tid efter at være lettet 17.800 kilometer væk i London.

Dermed blev rekorden for verdens længste flyrejse uden stop slået.

Flyet landede klokken 12.30 lokal tid i Sydneys internationale lufthavn med blot 52 passagerer og besætningsmedlemmer. De boardede flyet i London klokken 06.30 britisk tid.

Flyruten er en del af et forsøg fra luftfartsselskabet Qantas.

Selskabet har tidligere testet ruten mellem New York og Sydney, som er 1500 kilometer kortere, men kun et minut hurtigere grundet mindre medvind.

Inden flyet lettede fra London torsdag morgen lokal tid, sagde Qantas' administrerende direktør, Alan Joyce, at flyrejser uden stop skal være normalen inden for de næste par år.

- Vi ved, at de rejsende gerne vil have plads til at bevæge sig på disse lange ture.

- Og de øvelser, vi anbefalede, at de skulle lave, fungerede rigtig godt.

- Vi kommer blandt andet til at installere udstrækningszoner og andre tiltag, siger han ifølge det australske medie news.com.au.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind