Så billigt kan det gøres

Pak bilen til sommer: En bilferie kan noget, som ingen andre ferietyper kan – se her, hvad du kan få for pengene, hvis du sætter dig bag rattet og styrer sydpå

En bilferie fås i mange forskellige prisklasser, og der er et hav af destinationer at vælge imellem, så det er bare med at komme af sted. Foto: Colourbox
En bilferie fås i mange forskellige prisklasser, og der er et hav af destinationer at vælge imellem, så det er bare med at komme af sted. Foto: Colourbox

Der er noget særligt over en bilferie. Hele familien er samlet, og I kører i (forhåbentlig) højt humør sammen mod den planlagte destination.

På turen derned ændrer landskabet sig time for time, og I har friheden til holde ind undervejs, hvis I kommer forbi et spændende område.

Se også: 4 smukke køreture på Korsika  

Bilferien er tilmed en af de billigste ferietyper – selvfølgelig alt efter, hvilken slags indlogering og type af ferie familien kan blive enige om.

Her har vi samlet en række af populære destinationer i forskellige prisklasser, som passer til alle feriebudgetter.

Ekstra Bladet Ferie tager forbehold for prisændringer og udsolgte rejser. Priseksemplerne er indhentet 17. februar 2015. Transportomkostninger (afgifter og brændstof) er ikke inkluderet.

 

Under 3500 kr.

Lidt af det hele i Vendée, Frankrig

Hvor: Camping La Plage. Kort gåtur til strand og levende bycenter. Mulighed for udendørsaktiviteter som vandreture og mountainbike. Selve campingpladsen har pool, vandrutsjebaner, indendørs jacuzzi og gode indkøbsmuligheder.

Hvornår: 26. juni til 3. juli.

Pris: Fra 1712 kr. for fire personer i bungalowtelt med køleskab, elektricitet og kogeplader.

Læs mere og bestil på danskbilferie.dk

 

Tag et kort stop i smukke Tyrol, Østrig

Hvor: Hotel Sonnwend, Fieberbrunn. Oplev de østrigske alper om sommeren. Mulighed for storslåede cykel- og vandreture. Mad og oplevelser er med i prisen.

Hvornår: 26. juni til 29. juni.

Pris: Fra 999 kr. pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenbuffet, en dags cykelleje, velkomstdrink, entré til vandlandet Aubad og tre gange fire-retters menu.

Læs mere og bestil på riskkov-bilferie.dk

 

Italiensk drømmeferie ved Adriaterhavet

Hvor: Camping Pra Delle Torri. Pladsen har udsigt til en privat børnevenlig sandstrand og et af Italiens største poolkomplekser. Aktiviteter og underholdning dagligt. Desuden tæt på badebyen Caorle og historiske Venedig.

Hvornår: 26. juni til 3. juli.

Pris: Fra 3374 kr. for fire personer i bungalowtelt med køleskab, elektricitet og kogeplader.

Læs mere og bestil på danskbilferie.dk

 

Nyd naturskønne Lovran, Kroatien

Hvor: Apartments Kestenovi Dvori, Lovran. Gratis internet, satellit-tv, køkken. Få kilometer til både sten- og sandstrande og naturpark med vandfaldet Lovranska Draga.

Hvornår: 26. juni til 2. juli.

Pris: Fra 2429 kr. for fire personer.

Læs mere og bestil på riskkov-bilferie.dk

 

Under 5000 kr.

To uger i de franske alper

Hvor: Campingpladsen Domaine des 3 Lacs du Soleil. Feriestedet ligger midt i de franske alper, så de modige kan forsøge sig med en cykeltur op ad det legendariske bjerg Alpe d'Huez, eller man kan blot nyde den unikke natur.

Hvornår: 26. juni til 10. juli.

Pris: Fra 4010 kr. for to voksne og to børn i et luksustelt.

Læs mere og bestil på friferie.dk

 

Oplev den italienske riviera

Hvor: Villaggio Colombo, Andora. Slap af i liggestolene og nyd en fantastisk udsigt over Middelhavet. Her bor man i mobilehomes eller bungalows, som ligger på små terrasser op ad bjerget. Ikke langt fra promenade med butikker og restauranter og 38 kilometer fra San Remo.

Hvornår: 26. juni til 4. juli.

Pris: Fra 4041 kr. for to voksne og to børn i treværelses mobilehome.

Læs mere og bestil på friferie.dk

 

Besøg kystlinjen ved Algarve, Portugal

Hvor: Camping Turiscampo. Pladsen ligger i det sydligste Europa, og der er garanti for sol og sommer. Nær campingpladsen ligger flere smukke strande og den hyggelige by Sagres. Inden for kort kørselsafstand ligger de større byer Luz, Largos og Burgau, som byder på både shopping og natteliv.

Hvornår: 26. juni til 3. juli.

Pris: Fra 4492 kr. for for personer i et mobilehome med to soverum.

Læs mere og bestil på danskbilferie.dk

 

Nyd sommeren på Costa Brava-kysten, Spanien

Hvor: Campingplads Castell Montgri. Der er mulighed for et væld af aktiviteter, lige fra bordtennis til bueskydning og diskofest om aftenen. Stranden ligger kun halvanden kilometer fra pladsen, men du kan også vælge at blive ved stedets tre forskellige poolområder.

Hvornår: 26. juni til 3. juli.

Pris: Fra 3830 kr. for fire personer i et mobilhome med tre rum og aircondition.

Læs mere og bestil på danskbilferie.dk

 

Under 7500 kr.

To uger ved Costa del Sol, Spanien

Hvor: Las Rosas de Capistrano. To kilometer fra stranden Nerja, Costa del Sol. Gåafstand til promenade med butikker, restauranter og fornøjelser. Med balkon, tv og tekøkken.

Pris: Fra 7332 kr. for to voksne og to børn i en toværelses lejlighed.

Hvornår: 26. juni til 10. juli.

Læs mere og bestil på dtf-travel.dk

 

Tag på ferie ved den franske riviera

Hvor: Les Parasols d'Argens. Feriestedet indbyder til afslapning og udforskning af den franske riviera. Der er pool og legeplads til børnene, og sandstranden ved St. Aygulf ligger kun cirka ti kilometers kørsel væk.

Hvornår: 26. juni til 10. juli.

Pris: Fra 6705 kr. for to voksne og to børn i en toværelses lejlighed.

Læs mere og bestil på fdm-travel.dk

 

Storbyferie nær Firenze, Italien

Hvor: Villa La Malva. Smuk udsigt over bakkerne i Firenze-provinsen. Her kan du bo smukt og naturskønt og samtidig være tæt på kulturbyen Firenze.

Hvornår: 26. juni til 6. juli.

Pris: Fra 6944 kr. for to voksne og to børn i toværelses lejlighed.

Læs mere og bestil på dtf-travel.dk

 

Bo med udsigt til stranden i Umag, Kroatien

Hvor: Sol Stella Apt. Et totalt nyrenoveret feriested med flere pools, tennisbaner, minigolf, restauranter og meget mere. Her er aktiviteter for hele familien, og feriestedet ligger lige ud til stranden, hvor du kan læne dig tilbage i liggestolen og nyde den kroatiske sommer.

Hvornår: 27. juni til 3. juli.

Pris: Fra 6458 kr. for to voksne og to børn i en nyrenoveret toværelses lejlighed.

Læs mere og bestil på fdm-travel.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere