Se Kyotos templer i smukt morgenlys

Det kan godt betale sig at stå tidligt op, hvis man vil nyde et af Japans vidundere i ro og mag

Fushimi Inari Tempel er dedikeret til Inari-guden, der forbindes med fertilitet i liv og afgrøder og succes i forretning. Foto: Colourbox.com
Fushimi Inari Tempel er dedikeret til Inari-guden, der forbindes med fertilitet i liv og afgrøder og succes i forretning. Foto: Colourbox.com

Larmende stilhed, funklende farver og solens første stråler reflekteret i templernes tegltage. Det lyder som noget, man skal lede længe efter i en eftertragtet turistdestination som Japan. Ikke desto mindre var det det, vi satte os for at opleve, da vi i foråret skulle opleve Japans gamle hovedstad, Kyoto, der bugner af historiske templer, overdådig mad, klassisk håndværk og kimono-klædte beboere.

Fra mine tidligere ture til byen ved jeg, at der særligt i de travle turistperioder kan være kamp om pladsen. Men er man ikke bange for at stå tidligt op, er der meget at hente ved at besøge byens templer på ydertidspunkterne – f.eks. inden morgenmaden eller efter solnedgang.

Vi besluttede os for at besøge et af de mest populære templer, Fushimi Inari Taisha, der med sine tusind smukke, røde porte er et yndet sted at fotografere. Turen begyndte klokken syv om morgenen, hvor vi forlod vores hotel og drog mod Kyoto station. Herfra kunne vi tage Nara-linjen, som på under ti minutter tog os til Inari station.

Turen til templet fra stationen kan foretages ad to veje. Enten følger man den store, røde træport, der leder til templets indgang, eller også går man til venstre fra porten og følger en smal gade, der med butikker og caféer leder besøgende til templet.

Vi var der så tidligt, at der endnu ikke var åbent, og derfor fortsatte vi gennem porten og ind til templet, der er malet i den karakteristiske orangerøde farve, der kendetegner Inari-templer i Japan. Templerne er dedikeret til Inari-guden, der forbindes med fertilitet i liv og afgrøder og succes i forretning.

’De tusinde røde porte’ er templets hovedattraktion. Foto: Colourbox.com
’De tusinde røde porte’ er templets hovedattraktion. Foto: Colourbox.com
 

På nær nogle få andre, der sikkert på samme måde havde håbet at opleve templet i fred, havde vi stedet for os selv, og turen gennem de tusind porte eller torii, som det hedder på japansk, kunne begynde.

Portene fører besøgende op ad bjerget ved templet og forbi en bambuslund og flere mindre templer dedikeret til forskellige emner. Har man mod på det, kan man følge stien til toppen af bjerget og nyde udsigten ud over Kyoto.

I skoven omkring templet er der flere statuer af ræve, som ofte forbindes med Inari-guden. Turen er rolig og forfriskende, og når man har fået nok, kan man spise en let morgenmad ved en af de omkringliggende restauranter. Hvis man er til gys, så kan Fushimi Inari også opleves om aftenen, når solen er gået ned.

Se også: Dronningens skildpadde-skadestue

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Med 400 kilometer i timen

Japans lyntog er sjældent, hvis ikke aldrig, forsinket. Og med japansk effektivitet brager den gennem det japanske landskab med op mod 400 kilometer i timen. Foto: AP
Japans lyntog er sjældent, hvis ikke aldrig, forsinket. Og med japansk effektivitet brager den gennem det japanske landskab med op mod 400 kilometer i timen. Foto: AP
 

Det er ikke meget, man mærker til farten, når man kører med Japans magnetiske lyntog, Shinkansen. Tilbagelænet i brede sæder med masser af benplads kunne vi i ro og mag betragte den japanske natur og se flere små byer passere forbi, mens toget med op mod 400 km/t. kørte os fra Tokyo til Kyoto.

Til turen havde vi købt to traditionelle madpakker, som man kan finde på alle større stationer i Japan. ‘Ekibento’, som madpakkerne hedder, kommer i mange forskellige versioner med kød eller fisk, ris eller nudler og alverdens grøntsager præsenteret på en smuk og appetitlig facon, som kun japanerne kan gøre det.

Vi havde sørget for at købe Japan Rail Pass inden vores tur. Passet lader dig rejse med alle transportmidler ført af et af landets største baneselskaber, Japan Rails, i en, to eller tre uger. Herunder Shinkansen. Passet koster fra 1800 kroner og op, men pengene er godt givet ud, hvis du som os planlægger at besøge andre byer end blot Tokyo.

Se også: Det bliver snart et helvede: Skynd dig til Marrakesh

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tag ud af byen og oplev endnu et vidunder

Nara Park huser utallige rådyr, som kan håndfodres og forsigtigt røres. Parken er kendt for de bukkende rådyr, fordi flere af dyrene har lært at bukke på ægte japansk manér for turisterne som tak for en godbid. Privatfoto
Nara Park huser utallige rådyr, som kan håndfodres og forsigtigt røres. Parken er kendt for de bukkende rådyr, fordi flere af dyrene har lært at bukke på ægte japansk manér for turisterne som tak for en godbid. Privatfoto
 

Halvanden time fra Kyoto ligger Japans ældste hovedstad, byen Nara, som frem til 800-tallet var hjemsted for Japans magtelite og kejserdømme.

Med fortiden kommer flere smukke buddhistiske templer, som har fået byen og naturparken Nara Koen på listen over UNESCO’s verdensvidundere.

For lige under 60 kr. kan du med Nara-toglinjen komme nemt til området fra Kyoto station.

I parken ligger også Todai-ji-templet, som er kendt for verdens største bronzestatue af Buddha.

Rejser I med børn, er der rig mulighed for en hyggelig formiddag og eftermiddag med frokost i parken, og børnene kan håndfodre stedets mange rådyr – en aktivitet, som de voksne på denne tur også fik meget sjov ud af.

Se også: Paradis med slagside

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Gode råd

Kyoto er også hjemsted for det gamle Gion-kvarter, hvor du, hvis du er heldig, kan støde på rigtige Geisha og Maiko-kvinder i fuld kimono og sminke, der er på vej på arbejde. Privatfoto
Kyoto er også hjemsted for det gamle Gion-kvarter, hvor du, hvis du er heldig, kan støde på rigtige Geisha og Maiko-kvinder i fuld kimono og sminke, der er på vej på arbejde. Privatfoto
 

I Japan giver man ikke drikkepenge. Og hvis du forsøger, kan du sætte personalet i unødvendig forlegenhed. Så lad være med det; du kan i stedet rose dem, hvis maden og servicen har været god.

Husk skatten. De fleste priser i Japan er før skat. Derfor skal du næsten altid lægge otte procent til prisen, når du skal betale. På nogle restauranter kan du også forvente et mindre servicetillæg.

Lad være med at droppe de restauranter, der ikke har engelsk menu. Mange steder udstiller deres retter i plastik, og på den måde kan du hurtigt få et overblik over menuen og benytte dig af godt, gammeldags kropssprog til at bestille.

Transport i Japan er effektivt og hurtigt. Men der er mange muligheder og flere udbydere, så sørg for at have en klar rute, inden I bevæger jer ind i de store stationer. Billetautomaterne accepterer ikke kort, så husk at have kontanter på jer.

Se også: Verdens 7. vidunder

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere