Seks turister er blevet anholdt ved den verdensberømte turist-attraktion Machu Picchu i Peru. Det skete, efter at der blev fundet afføring i den berømte inka-by i det sydamerikanske land.
Fire mænd og to kvinder gik i søndags ind i et område i det hellige Sol-tempel, der blev brugt af inka-indianerne til at afholde ceremonier. Turisterne ødelagde blandt andet en væg i bygningen, og der blev også fundet afføring inde i selve templet.
Det oplyser Kulturministeriet i Peru til CNN
Borgmesteren i Machu Picchu-distriktet, Darwin Baca Leon, fortalte efter anholdelsen af de seks turister, at de havde udøvet hærværk mod det berømte Sol-tempel. Han tilføjede, at sagen stadig bliver efterforsket. De anholdte tæller tre fra Argentina, en fra Brasilien, en fra Chile samt en kvinde fra Frankrig. De anholdte er mellem 20 og 32 år gamle.
I 2014 gjorde myndighederne opmærksom på en trend, hvor flere unge turister klædte sig nøgne på det hellige sted. Fire amerikanske turister blev det år anholdt for at klæde sig nøgne og tage selfies på det berømte sted.
Tidligere i den samme uge blev også to canadiere og to fra Australien anholdt for at optræde nøgne og tage billeder af hinanden på stedet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.