Slap heeelt af på 45. etage

Ekstra Bladet Ferie har besøgt det ultraluksuriøse hotel Park Hyatt Tokyo, der blev verdenskendt, da Hollywoods sjove onkel Bill Murray mødte den unge Scarlett Johansson her i filmen ’Lost in Translation’. Og det er en sand oase i højderne, der ikke kun giver en ny rolig tilgang til livet, men også til verdens travleste by

Det er helt specielt at trække vejret dybt i takt med de røde blink fra Tokyos mere end 6000 skyskrabere. Foto: Peter Løhr
Det er helt specielt at trække vejret dybt i takt med de røde blink fra Tokyos mere end 6000 skyskrabere. Foto: Peter Løhr

Jeg svømmer en bane mere i poolen, der svæver 200 meter over det hektiske, neonfarvede byliv i Tokyos Shinjuku-kvarter.

Jeg afslutter med lidt afstressende rygcrawl, før jeg løfter mig op af vandet for endnu en gang at gå helt hen til de kæmpe glasvinduer, der drager med fugleperspektivet over byen og fornemmelsen af de 35 millioner travle liv, der leves for fødderne af mig.

Hotellets spaafdeling, der fordeler sig over 45. og 47. etage, hedder godt nok Club on the Park.

Men det er ikke ligefrem den lokale svømmeklub, jeg nu er medlem af. Der er snarere tale om en fuldstændig unik oplevelse.

Udsigten over Tokyo er én ting – hotellets gennemførte perfektion og aura af ro og luksus er en anden.

Ufejlbarlig gæstfrihed
Park Hyatt Tokyo kan i disse dage fejre sit 20. år og statussen som et af verdens bedste hoteller.

Hotellet har nemlig indtaget 39. – 52. etage i Shinjuku Park Tower siden den tretårnede skyskraber, tegnet af den Pritzker-vindende japanske arkitekt Kenzo Tange, åbnede i 1994.

Kenzo Tange er primært kendt for sit fredsmonument i Hiroshima, og umiddelbart er der langt fra det til det skyhøje ståltårn, der huser hotellet.

Lobbyen ligger på toppen af Shinjuku Park Towers laveste tårn (182 m). Det midtereste tårn krones af poolen (209 m), og øverst er The New York Bar (235 m). Foto: Peter Løhr
Lobbyen ligger på toppen af Shinjuku Park Towers laveste tårn (182 m). Det midtereste tårn krones af poolen (209 m), og øverst er The New York Bar (235 m). Foto: Peter Løhr
 

Men alligevel går der en lige linje fra monumentet og til hotellet, som er spundet af ideen om rum og plads til fordybelse og eftertanke.

En anden grundværdi på det luksuriøse hotel er gæstfrihed.

Ifølge hotellets General Manager Philippe Roux-Dessarps begynder hotellets høje ambition om gæstfrihed i særklasse med at have det helt rigtige personale.

Hotellet gør derfor ikke brug af jobansøgninger, men rekrutterer det meste af sin stab ved selv at tage rundt til verdens bedste hotelskoler og håndplukke kandidater.

Bliver det eksotiske og fremmede for meget for en, er dansk 'hygge' aldrig længere væk end et besøg hos den japanske (dansk inspirerede) bagerkæde Andersen. Foto: Sara Thetmark
Bliver det eksotiske og fremmede for meget for en, er dansk 'hygge' aldrig længere væk end et besøg hos den japanske (dansk inspirerede) bagerkæde Andersen. Foto: Sara Thetmark
 

Antallet af gæster på Park Hyatt er så godt som ligeligt fordelt mellem japanere og udlændinge.

Mange kommer for at se sig selv i scenografien fra den amerikansk instruktør Sofia Coppolas Oscar-vindende film ’Lost in Translation’ fra 2003, der har gjort hotellet verdensberømt.

Park Hyatt er en helt fundamental del i fortællingen om Hollywood-stjernen Bob Harris (Bill Murray), som midt i sin midtvejskrise er taget til Tokyo for at indspille en reklame for Japans største whiskeymærke, Suntory.

Rart at være fortabt
Her møder Bill Murray den unge Charlotte (Scarlett Johanssons gennembrudsrolle), der også bor på hotellet.

Mødet mellem de to lidt fortabte skæbner i en kaotisk verden har grebet mennesker verden over, men blandt japanerne har filmen mødt kritik for at fremstille japanerne meget stereotypt.

Som udlænding i Tokyo er der bestemt gode muligheder for at føle sig som et fortabt rumvæsen.

Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når man i den japanske hovedstad virker fremmed for alle andre, og de virker stærkt fremmede på en selv.

Når vejret tillader det, kan man se Mount Fuji, som ud over at være helligt også er Japans højeste bjerg (3776 m). Foto: Peter Løhr
Når vejret tillader det, kan man se Mount Fuji, som ud over at være helligt også er Japans højeste bjerg (3776 m). Foto: Peter Løhr
 

Det eksotiske bliver netop sværere og sværere at opdrive i verdens store metropoler, der ligner hinanden mere og mere i en stærkt globaliseret verden.

Det kan godt være en smule upraktisk, at de fleste japanere kun taler et absolut minimum af engelsk.

Men landets nationalkulturelle særpræg, måske et levn fra dengang øriget isolerede sig fuldstændig fra omverden i mere end to hundrede år, er stærkt dragende – også selv om man ikke altid får alt med i oversættelsen.

Det helt unikke ved Tokyo som metropol er, hvor lidt turistet den er, på trods af at den er centrum i verdens tredjestørste økonomi.

Klar til sydende metropol
Det årlige antal af udenlandske turister i Japan slog med 10 millioner besøgende rekord sidste år, men øriget er stadig langt bagud på turister i forhold til de fleste andre store lande, for eksempel USA, der havde 70 millioner turistbesøg i 2013.

Efter en obligatorisk tur i hotellets berømte pool afslutter jeg dagen på toppen af skyskraberen.

Poolen med den ekstravagante udsigt er blevet vartegn for hotellets ophøjede ro. Omgivelsernes format får hurtigt en til at glemme, at poolen faktisk kun er 20 meter lang. Foto: Park Hyatt Hotel
Poolen med den ekstravagante udsigt er blevet vartegn for hotellets ophøjede ro. Omgivelsernes format får hurtigt en til at glemme, at poolen faktisk kun er 20 meter lang. Foto: Park Hyatt Hotel
 

På den øverste etage ligger New York Bar & Grill, der er kendt for sin stemning af ’coolness’, der hver aften underbygges af jazzsessions med divaer, der især flyves ind fra USA.

Jeg lader mig forføre af den amerikanske sangerinde med højt, hvidt afrohår og går all-in på en burger til godt 300 kr.

I The New York Grill på 52. sal kan du forsøge dig med 185 grams Kobe-bøf til godt 1000 kroner. Foto: Peter Løhr
I The New York Grill på 52. sal kan du forsøge dig med 185 grams Kobe-bøf til godt 1000 kroner. Foto: Peter Løhr
 

Selv om baren af indfødte newyorkere er blevet kaldt mere New York end New York selv, så undslipper det japanske ikke helt settingen.

Min lille burger er helt klart præget af den japanske filosofi om det sunde i aldrig at være mere end 80 procent mæt, og det er helt tydeligt, at der insisteres på kvalitet frem for kvantitet i mit livs klart bedste burger-oplevelse.

Jeg gør japansk mad-comeback, da jeg næste morgen vælger den lokale morgenmad, der er et fantastisk sammensurium af japanernes sunde måde at vække kroppen på med blandt andet den obligatoriske mizo-suppe, dampet laks og selvfølgelig masser af tang.

Jeg afslutter opholdet i ’Roens Oase’, som spaafdelingen på 45. etage selv kalder sig.

Der synes at være uendelig langt fra de stille lyde af rindende vand i bassinerne og ned til den travle støj i landet, hvor det er en anerkendt dødsårsag at lide ’karoshi’ – at arbejde sig ihjel.

Min sidste heldige Park Hyatt-time sætter ind, og jeg går op af vandet, placerer mig i en lænestol og ser ud på Tokyo, atter helt klar til at indtage den sydende metropol og de mange oplevelser, der venter. Og der er mange oplevelser i vente i den japanske storby.

0 kommentarer
Vis kommentarer