Smuttur til de riges Berlin

Charlottenburg er Berlins rigmandskvarter. Her kan du blande dig med damer i pels og internationale velhavere langs det legendariske indkøbsstrøg Kurfürstendamm

Kurfürstendamm, Berlins svar på Paris’ Champs Élysées eller New Yorks Fifth Avenue, er 3,5 km lang og slutter ved Fasanenstrasse. Foto: Colourbox
Kurfürstendamm, Berlins svar på Paris’ Champs Élysées eller New Yorks Fifth Avenue, er 3,5 km lang og slutter ved Fasanenstrasse. Foto: Colourbox

Charlottenburg, Vestberlins velhavende, gamle kunstnerkvarter, er igen blevet centrum for byens nytænkere. Ny arkitektur skyder op blandt de statelige 1800-tals-bygninger. Hippe restauranter med unge kokke ved roret udfordrer kvarterets traditionsrige etablissementer.

Og unge, internationale gallerister og bartendere har bragt kunst- og nattelivet tilbage til Charlottenburg, knap 30 år efter at det med Murens fald rykkede østpå.

Kurfürstendamm, Berlins svar på Paris’ Champs Élysées eller New Yorks Fifth Avenue, blev anlagt som pragtgade af Bismarck i 1870’erne.

Den fashionable og mest charlottenburgske del af den 3,5 km lange shoppingallé begynder omkring Schlüterstrasse og slutter ved Fasanenstrasse. Gaden indbyder til en slentretur eller, som berlinerne siger, am Ku’damm bummeln gehen.

Her og i sidegaderne kan man opleve det klassiske Charlottenburg – en stemning af leben und leben lassen, af at have al tid i verden til at shoppe dyrt, gå på jagt i de mange bog-, antikvitets- og designbutikker, læse avis og drikke kaffe blandt kvarterets velhavere.

I de sidste år er nye konceptbutikker, hoteller og restauranter, som appellerer til en yngre målgruppe, desuden skudt op syd for Tiergartens Zoo. Omkring Gedächtniskirche har store butikskæder som Zara, Miss Sixty og H&M etableret sig.

Berlins mest hypede og anderledes indkøbscenter er blevet en attraktion i sig selv. Et fredet arkitektonisk byggeri fra 1950’erne, smukt og luftigt og helt i ånden fra Bauhaus, er blevet re-designet og fyldt med designbutikker som Murkudis og Gestalten.

Koncepthotellet 25hours er en del af Bikinihaus, og dets eftertragtede værelser, som er hipt indrettet med moderne møbler, har hængekøjer med udsigt over Zoologischer Garten.

Tre gange om dagen seks dage om ugen er der rundvisninger i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, der blev bombet i stykker i 1943. Foto: Colourbox
Tre gange om dagen seks dage om ugen er der rundvisninger i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, der blev bombet i stykker i 1943. Foto: Colourbox

Det bombede tårn på Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche har fået lov at stå som ruin til minde om 2. Verdenskrig. Natten til den 23. november 1943 lod 764 britiske fly bomberne falde over det vestlige Berlin; kirken og Mittes synagoge blev ødelagt, mere end 2000 berlinere mistede livet og 175.000 blev hjemløse.

Det er meget specielt at gå rundt i en ødelagt kirke, og oplevelsen kan uddybes på en af de tre daglige rundvisninger, der finder sted alle dage undtagen søndag.

Høje, nøgne, kraftfulde kvinder klædt i læbestift og højhælede sko. Det er billeder som disse, fotografen Helmut Newton er mest kendt for, og man bliver da heller ikke skuffet på Museet for Fotografi. Over trappen i hallen hænger to kæmpe forstørrelser af de teutonske kvinder, med og uden tøj på.

Museet i Jebensstrasse er oprettet for midler fra den fond, Newton og hans hustru June (også kendt under kunstnernavnet Alice Springs) stiftede, inden Helmut Newton døde i 2004.

Der er mange gode pit stop på vejen langs legendariske Kurfürstendamm. Foto: Frank Sebastian Hansen
Der er mange gode pit stop på vejen langs legendariske Kurfürstendamm. Foto: Frank Sebastian Hansen
 

Parken Preussenpark ligger lidt syd for Kurfürstendamm, men hvis man kommer forbi en weekenddag, når solen skinner, føles det mere, som om man er rejst adskillige tusinde kilometer østpå til Bangkok.

Hver weekend fra forår til efterår holder en gruppe fortrinsvis thailandske kvinder – ofte med hjælp fra deres etnisk tyske mænd – et kæmpe madmarked i parken, og folk flokkes hertil fra alle hjørner af byen.

Kvinderne, som ofte er iført deres fineste søndagstøj i form af hatte og farverige kjoler, tilbereder alt fra frisk frugt og forårsruller, grillede kyllingevinger, pad thai, thai-curryer og skaldyrsretter i deres bittesmå, interimistiske køkkener. Andre sælger mango-lassi og caipirinha, og et par ældre damer går som regel rundt på pladsen og tilbyder folk massage.

På toppen af Bikini-hotellet ligger restauranten NENI Berlin og baren Monkey Bar. Restauranten ligger i et drivhus på 10. etage med udsigt over Tiergarten og Vestberlin.

De mange planter og de farverige møbler matcher menukortet, som består af israelsk-orientalske retter til deling mellem bordene. Monkey Bar er en del af restauranten, og her drikker Berlins fashionistaer drinks efter middagen med Berlin for fødderne.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.