Snup en kagekur i Budapest

Kagetradition og kurbads-kultur lever i bedste velgående i Ungarns hovedstad. Se her, hvor lækkerierne kan sættes til livs

På det traditionsrige kontitori Gerbaud er både rammer og kagekvalitet i orden. Foto: Kim Vadskær
På det traditionsrige kontitori Gerbaud er både rammer og kagekvalitet i orden. Foto: Kim Vadskær

Café Gerbeaud

Det fine porcelæn ryster lidt, når et undergrundstog fra metrolinjen M1 passerer. Det klirrer let i krystallysekronen, mens gaflen glider gennem jordbær, abrikos og tyk creme i Budapest-snitten. Kagerne er kun en del af oplevelsen i Gerbeaud-caféen, som skal besøges for den overdådige indretning.

Foto: Kim Vadskær
Foto: Kim Vadskær
 

Krystallysekroner, marmorborde, tunge, dramatiske lysekroner, spejle i gyldne rammer og tunge gardiner. Og metervis af lækkerier, der lyser op i den lange vitrine: gerbeaudsnitte, esterházytærte og cappuccino ditto. Gerbeaud 1858 står der overalt, og det er tradition af den allerfineste slags. Man kan få lækkerier ud af huset til halv pris.

Gerbaud Cukraszda, Vorosmarty ter 7-8

* * *

Café Central

Også legendariske Café Central er en dejlig café med klassiske gamle cafémøbler. Den populære café blev reddet fra lukning af en entusiast, der driver den med hjertet og sans for detaljen. Her er et nutidigt frokostkort, men den altoverskyggende gode grund til at lægge vejen forbi, er naturligvis de udmærkede kager.

Karolyi Mihaly utca 9

På toppen af Buda-bydelen får du byens bedste udsigt over Pest-siden. Parlamentet, der er verdens tredjestørste af sin slags, troner over Donau-floden og gør udsigten absolut foto-værdig. Foto: Stine Eskildsen Rejseunivers Storbyferie på budget: Seks sjove i Budapest

* * *

Café Ruszwurm

Foto: All Over
Foto: All Over
 

Sørg for at lægge vejen forbi dette lillebitte og diskrete, men meget kendte konditori i et grønt hus nær Fiskerbastionen. Der er tale om skøn, klassisk konditorkunst, som det kan betale sig at stille sig i kø for. Inde bagved er der få siddepladser.

Szentharomsag ut. 7

* * *

Café Muvész

Årene går, men nogle tidslommer består. For eksempel det lille charmerende café-konditori Muvész, der blev grundlagt i 1884. Umiddelbart virker der lidt indelukket i de smalle, højloftede rum, hvor tiden går langsommere end udenfor. Men vælg alligevel en kage i vitrinen og nyd den med en kop kaffe ved marmorbordene inde bagved.

Muvesz Kavehaz, Andrassy ut 29

Se også: Syv sære steder i Wien

* * *

Café Auguszt

Foto: All Over
Foto: All Over
 

Dette familiedrevne konditori har to filialer. Foruden denne på Buda-siden har de også en filial på adressen Kossuth Lajos utca 14-16 på Pest-siden, men det er i den oprindelige, lille forretning bag Mammut-shoppingcentret, at stemningen er allerbedst.

Masser af stamkunder på første sal, som hænger over deres kokoschokodrømme og bliver opdateret på ugens nabolagssladder. Om sommeren kan man spise kagerne på en lille terrasse på første sal.

Feny utca 8

* * *

Fröhlich og Café Noe

I det gamle jødiske kvarter rundt om Klauzal-pladsen ligger foruden bedehuse og synagoger også glimrende restauranter, cafeer, barer – og kagesteder. Besøg for eksempel Fröhlich, det gamle konditori på Dob utca 22, som er et af kvarterets mødesteder. Her kan man nyde en flódni, den berømte ungarske jødiske kage med nødder, birkes og æbler. I hele området sætter de mange romaer også deres præg.

Se også: Stettin: Paris på polsk

Et andet godt sted er Café Noe. Det lille bagerudsalg fra den vanvittigt smukke kagedame er den nye stjerne på kosherkøkkenhimlen i Budapest. Med et smil serveres meget mættende kager i charmerende omgivelser. Gå ovenpå til det lille, lavloftede rum, og få en kop kaffe og en flódni-kage eller en bagel.

Fröhlich Cukrászda, Dob utca 22

Café Noe, Wesselenyi utca 13

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere