Sommerferien er for dyr

Skolernes sommerferie betyder højere priser på rejser og fyldte hoteller på feriedestinationen - og derfor vil mere end hver fjerde forælder helst rejse på andre tidspunkter

Flere familier vil holde ferie uden for skolernes sommerferie, fordi der kan være penge at spare ved at rejse på ’skæve’ tidspunkter. Foto: Colourbox
Flere familier vil holde ferie uden for skolernes sommerferie, fordi der kan være penge at spare ved at rejse på ’skæve’ tidspunkter. Foto: Colourbox

At rejse i skolernes ferieperiode kan betyde travle lufthavne, fyldte restauranter og lange køer på feriedestinationer rundt i verden.

Og netop derfor planlægger mere end hver fjerde af de danske forældre, som har børn i folkeskolen, at holde ferie uden for børnenes skoleferie i løbet af det nuværende skoleår.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Hotels.com blandt mere end 1000 danskere.

Blandt de adspurgte forældre med børn i folkeskolen, der planlægger en ferie uden for børnenes skoleferie, er valget i høj grad økonomisk betinget.

Økonomien er vigtig
Således svarer størstedelen – svarende til 60 procent af de adspurgte – at de rejser på dette tidspunkt for at spare penge.

Knap hver fjerde af forældrene rejser uden for de officielle skoleferieuger for at give børnene en ekstra ferie, mens stort set samme andel rejser uden for de gængse skoleuger for at undgå for mange turister på ferien, viser undersøgelsen.

-----

Her får du mest for pengene i 2015

Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, hvilke destinationer der skal udforskes i år, kan du overveje at vende næsen mod Balkan-landene.

For her får du både billig logi, varme temperaturer og muligheden for at snuse til kultur samt smukke byer og landskaber.

Det viser ’Best Value Index 2015’ fra hotel-sammenligningssiden trivago.dk.

Nummer et på listen er Mostar i Bosnien-Hercegovina, som er kendt for den smukke, gamle bro Stari Most, der er optaget på listen over Unescos verdensarv. Den gennemsnitlige pris for en hotelovernatning for to personer i et dobbeltværelse ligger på blot 365 kroner.

I Novi Sad i Serbien, der er nummer to på listen, kan du få et dobbeltværelse til 424 kr. i gennemsnit.

Tredjepladsen indtages af den kinesiske by Lijiang, hvor to personer kan overnatte i dobbeltværelse for 484 kr. i gennemsnit.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere