Sydtysk charme

Nürnberg har stolte traditioner og en storslået, men også dyster fortid, der gør byen værd at besøge

Nürnbergs gamle bydel er præget af gamle bindingsværkshuse helt tilbage fra Middelalderen. Foto: Peder Nederland
Nürnbergs gamle bydel er præget af gamle bindingsværkshuse helt tilbage fra Middelalderen. Foto: Peder Nederland

Fortiden kan være fantastisk og fascinerende. Ligesom den kan være frygtelig og farlig. Den næststørste by i Bayern, Nürnberg ved Pegnitz-floden, har lagt mure og brosten til flere historiske højdepunkter end de fleste andre byer.

Nürnberg er kendt for billedkunstneren Albrecht Dürer og for det imponerende middelalderslot Nürnberg Burg, der var byens storhed under renæssancen. Det var også her, Tysklands første jernbane blev lagt.

Og så sørgede nazisterne for, at byen fik en central, men kedelig rolle i Europas historie.

Charmerende by
I dag er Nürnberg en livlig og charmerende by med masser af museer, kunst, restauranter og caféer spredt i centrum på begge sider af floden.

Fra banegården går man direkte ad Königstrasse ind i hjertet af den gamle by. Man får straks fornemmelsen af en aktiv by med nærmest sydlansk atmosfære.

Her er utrolig mange caféer og spisesteder samlet i centrum, og selv de mindste sidegader og passager er spækket med restauranternes borde og stole.

Skt. Sebald-kirken i centrum af charmerende Nürnberg, som er et besøg værd. Foto: Peder Nederland
Skt. Sebald-kirken i centrum af charmerende Nürnberg, som er et besøg værd. Foto: Peder Nederland
 

Ud på de små timer
På Kornmarkt, som er en åben plads, samles et mylder af teenagere med rulleskøjter, skateboards, takeaway-pizzaer og øl fra späti’en om aftenen.

På Kaiserstrasse tæt på floden er der en højlydt summen af stemmer fra de mest populære beværtninger, hvor hundredvis af mennesker samles til ud på natten. Nürnberg går ikke tidligt i seng.

Midt i menneskehavet i indre by er der alligevel oaser uden larm. F.eks. på den lille ø i Pegnitz-floden, der både kendes som Kærlighedsøen og Loppemarkedsøen. Her er smukke, gamle bygninger og et lille, grønt græsområde, hvor man kan hvile sig sammen med flodens gæs.

Pegnitz-floden er med til at skabe en romantisk stemning i midten af Nürnberg. Foto: Peder Nederland
Pegnitz-floden er med til at skabe en romantisk stemning i midten af Nürnberg. Foto: Peder Nederland

Imponerende fæstning
Centrum er delt af floden, men det er på den nordlige side, at den ældste bydel, Altstadt - Sankt Sebald, ligger. Her ligger slottet, der først blev opført omkring år 1000, og som har været hjem for tysk-romerske kejsere.

Nürnberg Burg betragtes som en af Europas mest imponerende middelalderfæstninger, og alene udsigten over Nürnberg og omegn er et besøg værd.

Som nabo til slottet ligger Albrecht-Dürer-Haus. Et bindingsværkshus opført i 1420, som var hjem for Tysklands måske største billedkunster, Albrecht Dürer, fra 1509.

I dag er det museum for hans liv og arbejde, som er mest kendt for træsnittene Apokalypsen og en billedserie om korsfæstelsen.

Ikke langt fra museet ligger restauranten Albrecht-Dürer-Stube, som får fine gæsteanmeldelser for sit køkken med lokale retter fra Bayern, uden at budgettet bliver sprængt. Restauranten er meget populær, så husk at reservere et bord i god tid i forvejen.

Skulpturen ‘Ægteskabskarrusellen’ er ikke for sarte sjæle. Foto: Peder Nederland
Skulpturen ‘Ægteskabskarrusellen’ er ikke for sarte sjæle. Foto: Peder Nederland

Shoppingdelen af centrum ligger på den sydlige side af floden i området, der kaldes Lorenz. På denne sider ligger der flere af de bedste museer og udstillinger, og her er mindst lige så spændende at vandre rundt som i den ældste bydel.

Springvandet og skulpturen Ægteskabs-karrusellen ved Weisser Turm kan nærmest fremstå som et symbol på Nürnbergs fortid. Det viser i hvert fald med drama og humor, at det fantastiske og det forfærdelige ofte følges ad.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nazisternes kultby

I baggrunden Hitlers kolos-bygning, der skulle kunne huse 50.000 nazister på de kultskabende parti-dage i Nürnberg. Foto: Peder Nederland
I baggrunden Hitlers kolos-bygning, der skulle kunne huse 50.000 nazister på de kultskabende parti-dage i Nürnberg. Foto: Peder Nederland
 

I Nürnberg er historiens mørkeste skygger svære at skjule. Det var nemlig byen, som nazisterne gav en helt særlig status i 1920’erne og -30’erne, hvor man afholdt årlige partidage for det nationalsocialistiske parti NSDAP.

Som ramme for nazisternes storhedsvanvid opførte man et bombastisk anlæg på 12 kvadratkilometer, som skulle indgyde respekt i hele verden.

På grund af Anden Verdenskrig blev anlægget aldrig færdigbygget, men en stor del af det enorme projekt står stadig på det såkaldte ‘Reichsparteigelände’ nogle kilometer fra Nürnbergs centrum.

Her dominerer den gigantiske Kongreshalle, der skulle huse 50.000 mennesker under et glastag i en bygning, der kan minde om Colosseum i Rom.

Efter krigen overvejede bystyret i Nürnberg bl.a. at omdanne kolos-bygningen til et shoppingcenter, men idéen blev skrottet, og i dag står den ufærdige kongreshal som et symbol på Hitlers vanvid.

En kilometer fra hallen ligger Zeppelin-tribunen, som inspireret af oldgræske templer skulle sætte scenen for kult-agtige samlinger af tusindvis af uniformerede nazister. I dag bruges området som parkeringsplads og sportsanlæg, men selve tribunen er åben for besøgende.

Ved indgangen til hele komplekset er der en glimrende udstilling, man bør starte med, inden man tager rundturen til de spektakulære bygninger, der ligger ved en smuk park med en stor sø, som står i kontrast til nazi-arkitekturen.

Retsopgøret
Nürnberg er også kendt som stedet, hvor det internationale retsopgør mod nazisterne fandt sted efter krigen. Processen blev i udført i lokale 600 i retten i Nürnberg. Lokalet er stadig en del af retten og man kan komme ind i det berømte rum, undtagen når der er retssager i gang.

I retsbygningen er der også en stor og interessant udstilling om det juridiske opgør mod topnazisterne og de mange udfordringer, ikke mindst politiske, de allierede stod over for i forbindelse med Nürnberg-processen.

Dokumentationszentrum Reichsparteitagsgelände: Bayernstrasse 110, sporvogn 6 eller 8.

Memorium Nürnberger Prozesse: Bärenschanzstrasse 72, U1 til Bärenschanze (U-bahn).

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kører på skinner

 

En af Nürnbergs bedste udstillinger er Deutsche Bahn-museet i udkanten af centrum. Det er angiveligt verdens ældste jernbanemuseum og absolut en oplevelse for andre end tognørder.

Det var i Nürnberg, at Tysklands første jernbane blev åbnet i 1835, og her er selvfølgelig alt fra de tidligste damplokomotiver til allernyeste IC-tog.

Men udstillingens styrke er først og fremmest den spændende historie om jernbanens betydning og rolle i Tyskland i knap 200 år.

I 1830’erne var langtfra alle tilhængere af jernbanen og de nye muligheder, men skinnerne bredte sig lynhurtigt over hele landet og ændrede tilværelsen totalt for millioner af mennesker.

I en årrække var jernbanen suverænt Tysklands største arbejdsgiver. Udstillingen sætter også fokus på jernbanens rolle i forbindelse med transport af jøder og krigsfanger under Anden Verdenskrig.

Er man til luksus, kan beundre det utrolige togsæt, som stod til kejserens rådighed. Der er også et udendørsareal, hvor man kan gå rundt mellem togene.

DB Museum: Lessingstrasse 6.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Wurst i verdensklasse

Små, men gode. Nürnberger bratwurst er en særlig specialitet. Foto: Peder Nederland
Små, men gode. Nürnberger bratwurst er en særlig specialitet. Foto: Peder Nederland
 

I Nürnberg kan man ikke nøjes med en enkelt pølse til frokost. Her skal man mindst spise tre – ikke bare fordi pølserne smager godt, men de er ganske enkelt mindre end andre tyske typer bratwurst.

Til gengæld hævdes det, at bratwursten stammer fra selve Nürnberg, hvor den kan spores tilbage til 1313, og derfor er Nürnberger-bratwursten helt sin egen i dag.

Det, man normalt kalder en hotdog, hedder her Drei in Weckla og betyder tre af slagsen i en bolle. Så det får man i pølseboderne i Nürnberg.

Den lokale specialitet kan man få overalt, men restauranten Bratwursthäusle midt i den gamle bydel er et populær for sin bratwurst, der er den eneste ret på menukortet. Til gengæld kommer maden med ekspresfart og smager fortrinligt med sauerkraut og brød.

Bratwursthäusle: Rathausplatz 1.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT