Krybskytteri og ukontrolleret fældning af skov truer især de store pattedyr, så det er først og fremmest i Thailands nationalparker, man stadig kan glæde sig over den fjerne morgensang fra gibbonaber og lyden af næsehornsfuglens vinger.
Thailands største bestande af næsehornsfugle findes i Khao Yai-nationalparken godt to timers kørsel nordøst for Bangkok. Den 2200 kvadratkilometer fredede skov er Thailands ældste nationalpark og hjemsted for op imod 200 vilde elefanter.
Her er vandfald, løvfældende skov, savanne og utæmmet regnskov. Og nationalparken gemmer på sjældne eksemplarer af tigeren, malaj-bjørnen og kravebjørnen samt gibbon-aber. Men der er også en række andre parker, der er værd at besøge. Her er de bedste:
* * *
Khao Sam Roi Yot
Tæt jungle, tropiske fugle i farverige fjerdragter og eksotiske rovdyr.
To af Thailands mest interessante nationalparker ligger få timers kørsel fra Hua Hin.
En af dem er Khao Sam Roi Yot-nationalpark, og skal man vælge én naturoplevelse i Hua Hin, så er Sam Roi Yot et godt valg.
De tre hundrede tinders nationalpark hjemsøges hver vinter af længselsfulde ornitologer med kikkerten rettet mod de 300 fuglearter i parken. Fra havkajak langs kysten fås nogle af de bedste indtryk af parkens dramatiske natur – og måske glimt af delfiner, der holder til i området. Parken byder på simple overnatningsmuligheder, men i nærheden tilbyder Dolphin Bay Resort glimrende overnatning og vejledning.
* * *
Erawan
550 kvadratkilometer tæt skov, lianer og storbladede bregner. Og et af Thailands smukkeste vandfald, der buldrer i seks mindre og ét stort vandfald. Øverst skyller vandet ned over klippesiden i tre store portioner, der med lidt fantasi kan forestille den mytiske trehovedede elefant Erawan, som parken er opkaldt efter. Nationalparken er tilgængelig for folk på egen hånd, hvilket er en sjældenhed i Thailand.
En velafmærket sti fører fra første fald i nærheden af parkens indgang til det syvende og øverste fald, hvor stenene er glatte og vandmængden størst. En gruppe makak-aber lever i lianerne mellem fjerde og femte fald, hvor det i øvrigt begynder at gå mere stejlt opad.
Påregn to til fire timer i selskab med naturen og muntre thaier, der spiser frokost i det grønne og lader kameraet arbejde over, hvis det er weekend. Her er smukt hele året, men mest vand at skylle sig i mellem juli og december. Medbring gode vandresko, drikkevand og badetøj – selvfølgelig.
* * *
Doi Inthanon
Thailands højeste punkt, Doi Inthanon, er også hjemsted for et af landets mest mangfoldige områder, når det gælder dyre- og planteliv. Bjerget rager knap 2600 m op blandt en masse mindre, grønklædte tinder.
Langs den 47 km lange vej til bjergtoppen kan man nyde synet af ris-terrasser, storslåede dale med små, bambustætnede landsbyhuse og frodig natur. Området er hjemsted for et stort antal bjergfolk, først og fremmest karen og hmong.
Hele området, der ligger godt 60 km sydvest for Chiang Mai, er udlagt som nationalpark, og selv om parken er meget udsat for ulovlig skovning, lever her endnu mindst 75 arter af pattedyr. Mere end 400 slags fugle er dog det store trækplaster for mange ornitologer, især i vintermånederne november-marts, hvor her kan blive frysende koldt om natten.
Fra foden af bjerget kan man forholdsvis nemt komme til vandfaldene Mae Klang og Wachiratan, hvor folk holder picnic og køber forfriskninger fra boderne. De mere vovede klatrer mod toppen af Mae Klang-vandfaldet, mens de, der søger ro, foretrækker Wachiratan.
* * *
Kaeng Krachan
Tæt på feriebyen Hua Hin ligger Kaeng Krachan. Her er vilde elefanter, tigre, bjørne, gibbonaber og næsehornsfugle blot en del af det rige dyreliv. Desuden er her frodig regnskov og et væld af vilde orkidéer og lianer. Den 3000 kvadratkilometer store nationalpark på grænsen til Burma er mere utæmmet natur end de fleste nationalparker i Thailand. Man bør alliere sig med en god guide.
I regnsæsonen er parken smuk, men også mudret, så bedste tidspunkt er november-februar, hvor ture afgår dagligt fra Hua Hin og Phetchaburi. Det er ikke anbefalelsesværdigt at forsøge sig på egen hånd. Det tilrådes at opleve parken på en organiseret tur.
* * *
Khao Yai
Kæmpebregner, lianer og flere arter af orkideer. Horder af vilde elefanter og tigre i skjul. Stedsegrøn bjergskov og sletter med højt græs. Vildtvoksende træer og overdimensionerede bregner, der vifter i skovens indre.
Gibbon-abens morgensang trænger igennem urskoven, og hævet over træernes grønne baldakin basker næsehornsfuglen med brummende bevægelser. Ved Lam Takhong-floden kravler makak-aber ned ad de skovklædte skråninger, og når mørket har lagt sig over Khao Yai, træder sambar-hjorten pludselig frem i lyskeglen fra et safarikøretøj.
Her midtvejs mellem Bangkok og Khorat, ligger Thailands ældste og mest velbesøgte nationalpark (fra 1962). Med sine mere end 2000 kvadratmeter er den hjemsted for et omfattende udvalg af tropisk flora og fauna.
Og som ét blandt flere smukke vandfald kan Haew Suwat-vandfaldet tilfredsstille de flestes behov for nedkøling efter den store naturoplevelse. Vandfaldet blev portrætteret i filmen The Beach, så antallet af besøgende er altid højt.
Man kan på egen hånd vandre ud på afmærkede stisystemer i nærheden af parkens hovedkvarter. En guide er dog en klar fordel, da man nemt farer vild eller overser de dyr og planter, som er nogle af parkens åbenlyse attraktioner.
Alle hoteller i området arrangerer guidede ture, som er anbefalelsesværdige – alene fordi man ikke skal bekymre sig om transport til og overnatning i parken. I vinterhalvåret bliver det ret køligt om aftenen, så sørg for lange bukser og en sweater på nat-safarien.
* * *
Khao Sok
Thailands frodigste jungle er muligvis ved Khao Sok. Egnen er bjergrig, kalksten skyder op mellem skovens løvtag, træer strutter med stedsegrønne blade og regnskoven damper i morgendisen. Floder løber gennem parken, og dyrelivet er rigt. Verdens næststørste blomst, Rafflesia, findes i Khao Sok, og gibbon-aberne synger morgenen ind på naturens vegne.
Hvis man kun skal besøge én nationalpark i Thailand, så lad det være Khao Sok med det usædvanligt rige dyreliv.
Ø-hop blandt Thailands skjulte skatte
Nationalparken ligger ca. 170 km nord for Phuket og kan besøges året rundt, men det er meget varmt i sommermånederne april-juni. Flåter og igler kan være et problem i regn-sæsonen juni-oktober, hvor chancen er størst for at se store dyr, f.eks. bjørne, vildsvin, vilde elefanter og måske endda tigre.
På den menneskeskabte sø Chao Laem bor rejsende i flydende hytter. I nærheden af parkens hovedkvarter findes pælehuse, bungalower, ja, sågar hytter oppe i træerne. Det er muligt at vandre ud på egen hånd. Den fulde fornøjelse af parkens tropiske junglelandskab får man på en to-tredages tur.
Hvis muligheden byder sig, så invester i bogen ’Waterfalls and Gibbon Calls’ af Thom Henley, der giver det fulde indblik i parkens mangfoldigheder af dyr og planter. Hovedkvarteret ligger tæt på kilometer-sten109 på hovedvejen mellem Surat Thani og Phuket tre timer med bus fra Phuket.
