Tidsrejse til Termessos

Ruinbyen Termessos ligger 1000 meter over havet ved den tyrkiske middelhavskyst og kan kun nås til fods – på toppen finder du et af Tyrkiets mest velbevarede amfiteatre

Teatret er det bedst tænkelige sted for en madpakkepause - fra de øverste pladser er der formidabel udsigt over de omkringliggende bjerge og dale. Foto: Karin Møller Olsen
Teatret er det bedst tænkelige sted for en madpakkepause - fra de øverste pladser er der formidabel udsigt over de omkringliggende bjerge og dale. Foto: Karin Møller Olsen

Fra de øverste pladser i amfiteatret kan man se scenen og resultatet af det drama, der for mange år siden ødelagde store dele af den antikke by Termessos.

Her er også panoramaudsigt over Taurusbjergenes stejle skrænter, dybe slugter, og kæmpe stenblokke, der ligger hulter til bulter mellem stykker af store profilerede søjler og rester af smukt ornamenterede friser og søjlefødder.

De åbne sceneindgange i bunden af teatret leder lukt ned i afgrunden. Rummene, der var bag scenen, er for længst styrtet ned.

Det var et jordskælv, der i det 5. århundrede blev byens endeligt og tvang indbyggerne til at forlade stedet. Siden har Termessos ruiner været overladt til den natur, der både dengang og i dag er områdets store attraktion.

Ørnerede-erobring
Termessos menes at være grundlagt af et krigerfolk fra den anatolske højslette.

Det forklarer måske, at de valgte at bosætte sig så isoleret og så beskyttet – når de vendte hjem fra deres krigstogter, var det vigtigt at kunne beskytte sig mod eventuelle hævntogter.

Og det har de gjort effektivt. I år 333 før vor tidsregning omringede Alexander den Store Termessos. Men han, der ellers er kendt for sin stærke hær og talrige erobringer, opgav at indtage byen, som kan kaldte en ørnerede.

På stien op til Termessos træder man ustandseligt på rester af søjler og sten fra antikke bygninger. Foto: Karin Møller Olsen
På stien op til Termessos træder man ustandseligt på rester af søjler og sten fra antikke bygninger. Foto: Karin Møller Olsen
 

Som besøgende i dag bliver man sat ind i, hvor besværligt det har været at komme frem til bjergbyen.

En ni kilometer lang, smal vej med hårnålesving mellem klipper og pinjetræer leder op til en parkeringsplads.

Her finder man ruinerne af den nedre bydel. Resten af vejen foregår til fods ad en bjergsti.

Og selvom stien bare er to kilometer lang, tog det skribenten her det meste af en time at komme op til amfiteatret.

Dog ikke kun fordi, det går opad, men også fordi der hele tiden er så meget at se på.

Langs stien op til Termessos møder man blandt andet disse store klippegrave. Foto: Karin Møller Olsen
Langs stien op til Termessos møder man blandt andet disse store klippegrave. Foto: Karin Møller Olsen
 

Stien er bogstavelig talt brolagt med søjler og sten fra antikke huse og templer, og langs med er der rester af akvædukter og klippegrave.

Og så er der udsigten. I klart vejr kan man mellem bjergskråningerne se de 30 kilometer ned til Antalya og Middelhavet.

Sarkofagernes afsløring
Sikker vandforsyning har selvfølgelig været altafgørende for livet mellem bjergtoppene, og ikke mindst i tilfælde af belejring af byen. Overalt i området er der derfor huller i klippen, der leder ned til kæmpe cisterner, hvor vandet har været opbevaret.

Nogle steder kan man se, at der er tale om kæmpemæssige underjordiske rum, der er understøttet af tværgående bjælker – konstruktioner, der godt kunne være inspiration til scener i diverse skattejagtsfilm. Heldigvis er – vistnok alle – hullerne dækket med jernriste, så besøgende ikke risikerer at dratte ufrivilligt ned i underjordiske eventyr.

Forunderligt er det at tænke på, hvordan mennesker for 3000 år siden har båret sig ad med at bygge denne store bjergby.

Termessos ligger i en naturpark af samme navn, og området er rigt på sjældne blomster- og dyrearter. Foto: Karin Møller Olsen
Termessos ligger i en naturpark af samme navn, og området er rigt på sjældne blomster- og dyrearter. Foto: Karin Møller Olsen
 

Ikke færre end seks templer har arkæologerne identificeret. Og antallet af gravsteder er ganske enkelt overvældende.

En stor plads med sarkofager nede ved parkeringen viser sig at være blot én af flere. I udkanten af byen er der gravpladser både mod syd, øst og vest.

Af særlig interesse er en løvedekoreret sarkofag og nogle vældige klippegrave, som man møder, når man går langs den østlige sti, der løber mellem byen og parkeringspladsen.

Alene antallet af grave giver et fingerpeg om byens størrelse og lange historie. Især når man tænker over, at det ikke er den almindelige befolkning, der er stedt til hvile i klippegrave og sarkofager.

Det er kun byens betydeligste mænd. Og netop derfor er mange af gravene forsynet med inskriptioner, der bidrager til vores viden om byens historie. Men endnu er meget overladt til fantasien, der frit kan udfolde sig her i stilheden mellem Taurusbjergenes tinder.

0 kommentarer
Vis kommentarer