- Hvor kommer du fra? spørger taxachaufføren fra Elfenbenskysten.
- Hvor kommer du fra? spørger pizzabageren, hvis far indvandrede fra Italien som knægt.
- Hvor kommer du fra? spørger den canadiske børsmægler på Wall Street.
De spørger ikke for at sige, at man ikke hører til. Men fordi de vil høre ens historie.
I New York har alle en historie. Alle kommer et eller andet sted fra – ofte et helt andet sted end New York. Selv de relativt få, der kan tælle flere generationer tilbage i byen, har en personlig fortælling om deres families rejse til USA. Og dansk eller islandsk blod i årerne er lige så eksotisk som taiwansk eller malinesisk.
Vild ferie: Tag på den ultimative safari
New York er byen, hvor alt begynder. Første stop for millioner af håbefulde immigranter. Igennem 30 år omkring forrige århundredskifte kom flere end 12 millioner mennesker over Atlanterhavet fra Europa til den gamle immigrations-station Ellis Island. Fra 2000 til 2007 kom der 593.000 – primært over land fra Mexico.
Det er stadig mangfoldigheden, der mere end noget andet præger byen, hvor 36 procent af indbyggerne er født uden for USA. Det er næsten lige så mange som under masseindvandringen i 1910, hvor 40 procent af newyorkerne var født i udlandet.
Brooklyn
Brooklyn har altid været overløbsventil for det stopfyldte Manhattan. Men det er også stedet, hvor stærke traditioner somme tider støder voldsomt sammen med det moderne og frigjorte.
Flere af de kvarterer, hvor de unge flytter ud for at eksperimentere med levevis og kunst, ligger klos op ad nogle af byens ældste og mest urokkelige immigrant-samfund fra det gamle Europa.
I et kvarter som Crown Heights træder man ud af den moderne storby og ind i en historiebog, hvor de ultraortodokse jøder lever som i Østeuropa i 1800-tallet. Synagogen i Crown Heights summer af flere hundrede mænd og drenge, der halvt skjult under sort-hvide bedesjaler svajer rytmisk frem og tilbage.
Oplev hellig historie og syndigt natteliv i Israel
De af mændene, der ikke er opslugt af bøn, sidder ved pulte rundt omkring og læser, står fordybet i samtale eller er ved at binde deres tefillin (sorte læderbokse med skriftsteder fra Toraen) omkring pande og overarm som forberedelse til bønnen.
På balkonen sidder kvinder i tækkelige kjoler og parykker og studerer. Samtidig står Rabbi Kaplan omgivet af en stor gruppe turister og svarer beredvilligt på alt, hvad man måtte ønske at vide om de ortodokses skikke og synligt anderledes levevis midt i den moderne storby.
Jewish Hassidic Walking Tour - Afgang fra Hassidic Discovery Center, 305 Kingston Ave. m 3 til Kingston Av.
Brighton Beach Avenue
I Brighton Beach og særligt under højbanen på Brighton Beach Avenue lever den særlige newyorkske udgave af Rusland. Her er ikke et konkret udflugtsmål, men dog en særlig stemning.
En lavstammet kvinde med kraftigt malede læber, røde støvler, quiltet dynejakke og uldhuen trukket godt ned over det afblegede hår vralter ned mod vandet, hvor gamle mænd sidder overskrævs på bænkene og spiller skak. Inde på de store restauranter langs strandpromenaden stiger stemningen i takt med vodka-indtaget.
Også på Manhattan støder man rundt omkring på små russiske steder som Russian Turkish Baths i East Village.
Pragtfulde Paris: Louvre og 5 andre perler
Man kan opleve våde egekviste mod nøgen hud på kogepunktet og at få en spandfuld iskoldt vand pøset fra skulder til tå, hvorefter massøren Boris kravler op på ryggen af en og får den til at sige knæk. Boris' egebladsmassage er bare ét af de afslappende tilbud, der kan gøre folk afhængige af New Yorks absolut mindst smarte saunakompleks.
I Russian Turkish Baths, der stammer fra 1892, sjosker alle rundt i sjaskede, forvaskede badeshorts, bomuldskåber i overstørrelse og flade badesandaler i fesne farver.
Nede i kælderen er der fem forskellige saunaer – tør, tyrkisk, hvidtåget aromaterapi, klassisk dampbad og så den russiske, hvor den intense varme fra glohede sten får folk til enten at flygte eller at overpøse sig selv med iskoldt vand. Har man ikke fået nok, er der også en iskold pool. Og tagterrasse.
Russian Turkish Baths - 268 E10th St. ml. Ave. A og First Ave
Chinatown
Selv på en bidende kold vinterdag er Chinatown på Manhattans Lower East Side som en gryde i kog. Her er frisk fisk, stinkende durianfrugter, billige turist-T-shirts, gyldne helstegte ænder, lægeurter, taiwansk boblete og altid ufatteligt mange mennesker i en af verdens største kinesiske enklaver uden for Kina.
Bydelen er vokset frem, siden USA i 1943 afsluttede 60 års forbud mod indvandring fra Kina. Her bor nok 120.000-160.000 mennesker. Men ingen har rigtigt tal på den ustyrlige bydel, der nu har følgeskab af mindst otte andre Chinatowns i New York.
Chinatown har ingen formel afgrænsning, men bydelen ligger nogenlunde inden for gaderne Broome St., Chambers St., Broadway og East Broadway.
Et af de øvrige Chinatowns er kvarteret Flushing i Queens. Oplevelsen her handler mest om bare at slentre og lade sig styre af nysgerrigheden over for overdådige kager, glittede blade fra Shanghai, koreansk popmusik og en tallerken med gylden, helstegt dueunge. I Flushing er der mindre gedemarked, men stadig lige så meget gademarked, bare uden de falske Gucci-tasker og billige New York-souvenirs.
Man kan for et øjeblik helt glemme, at man er i USA. Bygningernes facader er pyntet med et virvar af skilte på kinesisk, og på prisskiltene i mylderet af småbutikker står også alt andet end selve prisen med skrifttegn i stedet for latinske bogstaver.
Chinatown i Queens er i dag både større, mere velhavende og mindre hektisk end den altid spilkogende version på Manhattan.
Little Italy
Manhattans østlige downtown er også stedet, hvor man finder New Yorks oprindelige Little Italy. Bydelen var engang et stort, levende italiensk kvarter lige nord for Chinatown.
I dag er Little Italy stort set opslugt af kineserne. Det er primært en enkelt gade, der har bevaret det italienske præg – men nu meget domineret af en lille snes restauranter, caféer og isbarer, der næsten udelukkende lever af udenbys turister og er lysår fra fortidens bydel, hvor de italienske indvandrere boede, spiste og købte ind.
Men den store årlige Festa di San Gennaro er stadig en fest – den varer 11 dage i september.
Der er bedre og billigere italienske restauranter mange andre steder i byen og et mere autentisk italiensk gadeliv i Little Italy i The Bronx. Her dufter der af nybagt brød, kaffe og ost. I vinduerne står madonnafigurerne på nakken af hinanden. Og indenfor i butikker og restauranter går snakken stadig med arme og mund på klingende italiensk.
Det skrumper og skrumper. Kvarteret omkring Arthur Avenue er stadig den mest italienske bydel i New York.
Arthur Avenue Retail Market er en indendørs markedsplads, hvor man finder specialbutikker for frugt, grønt, pølser, ost, krydderurter, brød, pasta, tobak. Det meste er enten fineste import eller hjemmelavet. Cigarerne bliver rullet på stedet.
Ellis Island
For utallige immigranter var den gamle immigrant-station Ellis Island deres første møde med USA. Stedet rummer fantastisk arkitektur, medrivende historie og et ligefrem børnevenligt museum, fordi det er dejlig konkret at forholde sig til kufferterne med sokker, undertøj, bibler og stadsporcelæn, som indvandrerne havde med over Atlanten.
Udstillingen viser også, hvor nutidens indvandrere kommer fra. Og for et beskedent beløb kan man få hjælp til at søge i de gamle passagerlister.
For millioner af mennesker i USA er et kapitel i deres familiehistorie forankret på den lille ø syd for Manhattan. 12 millioner europæiske indvandrere rejste ind i USA via immigrant-stationen Ellis Island i årene 1892-1954. Og over 40 procent af nutidens amerikanere er efterkommere af disse immigranter.
Øen er byens bedste historiske museum, og det giver en både levende, grundig og meget tankevækkende gennemgang af, hvem der kom, hvorfor de kom, og hvordan de blev modtaget. Det er trods alt ikke alle, der har været lige velkomne, så der har været særlige ordninger for de syge, de fattige og de enlige kvinder.
Minna Skau er forfatter til ’Turen går til New York’
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.