TV: Her er verdens mest eksklusive 'flysæde'

Italiensk-amerikansk forretningsmand betalte 130.000 kroner for at blive den første betalende kunde i de eksklusive rammer på Etihads nye A380

Til en pris af 130.000 kroner er det de færreste forundt den luksuriøse flyoplevelse som Etihad tilbyder i deres nye eksklusive A380. Juleaften fløj den jomfrutur for betalende gæster fra Heathrow i England til Abu Dhabi med 498 passagerer.

Blandt dem forretningsmanden og flyentusiasten Gino Bertuccio, der havde betalt den høje pris for at tage turen i den særlige Residence Suite, der betegnes som verdens mest eksklusive og dyre flysæde på et rutefly.

Residence Suite er dog så også langt mere end bare et flysæde. Der er tale om en treværelses minilejlighed, hvorfor den allerede har fået øgenavnet 'penthouse in the sky'.

Suiten befinder sig på øverste dæk og består af soveværelse, stue og badeværelse.

Se interview med Gino Bertuccio og oplev flyet indvendigt i tv-klippet over artiklen

Flyveturen fra London til Abu Dhabi var sat til syv timer, og så kan der blive brug for lige at tage en lur undervejs. Det er der så også god plads til. (Foto: Etihad)
Flyveturen fra London til Abu Dhabi var sat til syv timer, og så kan der blive brug for lige at tage en lur undervejs. Det er der så også god plads til. (Foto: Etihad)

Suiten har plads til to personer og udover væsentligt bedre forhold end for resten af passagerne, så er servicen også i en klasse for sig. Der er tilknyttet limousinekørsel, selvvalgt menu sikret af en kok ombord samt en butler.

Sidstnævnte, der muligvis er verdens første inflight butler, var engelske Georgina Henderson, der er en af 13 Etihad-ansatte, der har været på efteruddannelse på det eksklusive hotel Savoy for at kunne løfte den nye rolle.

Badeværelset er stort nok til at mange vil føle sig hjemme. (Foto: Etihad)
Badeværelset er stort nok til at mange vil føle sig hjemme. (Foto: Etihad)
 

Ud over Gino Bertuccio havde flyet med sig fra London to passagerer på første klasse, 70 på business og 417 på økonomiklasse.

- Det var næsten uvirkeligt. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvad der ventede mig, men havde aldrig drømt om det her. Mine forventninger blev mere end opfyldt, forklarer Gino Bertuccio i et gæsteblogindlæg, hvor han fortæller om hele rejsen, på Airwaysnews.com.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.