Verdens 7. vidunder

Det absolutte højdepunkt i Jordan er at se det arkæologisk område Petra, som var nabatæernes hovedstad i ca. år 170 f.Kr. – og der, hvor Indiana Jones skulle finde den hellige gral

Jeg kan levende forestille mig Indianer Jones, fra filmen ’Det sidste korstog’, komme ridende til det 40 meter høje og imponerende udhugget skattekammer Al-Khazneh i Petra for at finde Jesu kalk. Foto: Birgitte Eriksson
Jeg kan levende forestille mig Indianer Jones, fra filmen ’Det sidste korstog’, komme ridende til det 40 meter høje og imponerende udhugget skattekammer Al-Khazneh i Petra for at finde Jesu kalk. Foto: Birgitte Eriksson

Indkaldelse til bøn over højttalerne fra de omkringliggende moskéer, duften af vandpiber og et sandt mylder af dyttende biler giver straks fornemmelsen af fjerne himmelstrøg. Jeg er ankommet til Jordans hovedstad, Amman, og skal herfra på en rundrejse i landet. Storbyen er bygget op omkring syv høje, som senere er udvidet til 19 og nu bebos af cirka 4,5 millioner mennesker.

I centrum ligger Citadelhøjen med udsigt over både den romerske og den moderne del af Amman, den rummer restaurerede bygningsværker fra romersk, byzantinsk og islamisk tid og giver en fornemmelse af et pusterum i den pulserende storby.

Lidt nord for Amman ligger borgen Ajlun 1200 meter over havet med smuk udsigt over Jordandalen og Det Døde Hav. Den lille, fascinerende borg blev bygget i 1185 og har et anderledes arabisk design end de bastante typiske korsridderborge. Den har en strategisk beliggenhed i kampene mod korsfarerne, hvor budskaber blev udvekslet ved hjælp af brevduer gennem hele borgens historie.

Ikke langt derfra ligger Jerash, det bibelske Gerasa, som i år 749 blev jævnet med jorden af et kraftigt jordskælv.

Man begyndte de første udgravninger i 1925, men siden 2011 har arkæologer, bl.a. fra Danmark, været i gang med at udgrave andre dele af dette imponerende eksempel på en hellenistisk-romersk storby. Jeg vandrer mellem ruinerne i det ca. 85 hektar store område med søjlekolonnader, templer, teater og torve. Gerasa er absolut et besøg værd.

Siden 2011 har arkæologer, bl.a. fra Danmark, været i gang med at udgrave det bibelske Gerasa. Et imponerende eksempel på en hellenistisk-romersk storby med søjlekolonnader, templer, teater og torve. Foto: Birgitte Eriksson
Siden 2011 har arkæologer, bl.a. fra Danmark, været i gang med at udgrave det bibelske Gerasa. Et imponerende eksempel på en hellenistisk-romersk storby med søjlekolonnader, templer, teater og torve. Foto: Birgitte Eriksson
 

Lidt syd for Amman ligger byen Madaba, som er kendt for sine byzantinske mosaikker i nogle af byens kirker. Bl.a. resterne af det store Madabakort i Georgskirken. Byen har ca. 60.000 indbyggere og er en meget tolerant by med blandede religioner. Den rummer Jordans største kristne samfund og 14 kristne kirker.

Der er en hyggelig og stemningsfuld atmosfære med små livlige udendørs-caféer og souvenirbutikker. I udkanten ligger et mosaikværksted med 47 udøvende kunstnere, hvoraf de 40 er handicappede kvinder. Jordans dronning Raina støtter dette projekt, og i den tilhørende butik kan man købe deres værker.

En af de handicappet kvinder, som arbejder er i mosaikværkstedet, er i gang med et fint kunsthåndværk. Foto: Birgitte Eriksson
En af de handicappet kvinder, som arbejder er i mosaikværkstedet, er i gang med et fint kunsthåndværk. Foto: Birgitte Eriksson
 

I nabolaget ligger Nebobjerget, et gammelt kristent valfartssted, hvor Moses ifølge den bibelske beretning skuede ud over det forjættede land, inden han døde. Der er en virkelig flot panoramaudsigt over Judæaørkenen og Det Døde Hav, og bagved ligger Memorial Church of Moses, som rummer de udgravede ruiner af en kirke bygget af munke for næsten 2000 år siden.

Der er opført et syv meter højt slangemonument i messing, som kendetegner korsfæstelsen og staven, som Moses skulle lave for at redde israelitterne fra at dø af slangebid. Den symboliserer i dag lægevidenskaben og er symbolet for apoteker.

Det syv meter højt slangemonument i messing, som kendetegner korsfæstelsen og staven, som Moses skulle lave for at redde israelitterne fra at dø af slangebid. Foto: Birgitte Eriksson
Det syv meter højt slangemonument i messing, som kendetegner korsfæstelsen og staven, som Moses skulle lave for at redde israelitterne fra at dø af slangebid. Foto: Birgitte Eriksson
 

Højdepunktet i Jordan er dog Petra, et arkæologisk område, som var nabatæernes hovedstad, handelscenter for karavanerne og nu på UNESCO’s verdensarvsliste over et af verdens syv vidundere. Jeg vandrer ned i Petradalen omgivet af stejle sandstensklipper, hvor indgangen til Siq’en starter.

Derefter går jeg de to kilometer gennem den snævre og frygtindgydende klippeslugt, der pludselig åbner sig i en lysning, og jeg står foran det 40 meter høje og imponerende udhuggede skatkammer Al-Khazneh.

Her blev filmen ’Det sidste korstog’ optaget, og jeg kan levende forestille mig Indiana Jones komme ridende hertil. Lyden af hove fra slugten er markant, for man kan nemlig blive transporteret herud på hesteryg eller med hestevogn. Jeg fyldes med ærefrygt over den veludførte paladsfacade, som nabatæerne skabte i ca. år 170 f.Kr. Det er helt fantastisk flot.

Klippelandskabet åbner sig i en kæmpemæssig gennemhullet ørkenby med over 3000 grave og huler udhugget i lyserøde og orangefarvede sandstensklipper. Et amfiteater vidner om romernes overtagelse af Petra engang i år 106.

En jordansk guide fortæller, hvordan nabatæerne evnede at lede vandet ind i det tørre ørkenområde og skabe en kunstig oase med et internationalt handelscentrum for mellemøstlige nomader med kamelkaravaner.

Man skal passe på ikke at blive ramt af hestevogne, når man går de omk. to km gennem slugten – eller Siq’en – på vej ind til Petraudgravningerne. Foto: Birgitte Eriksson
Man skal passe på ikke at blive ramt af hestevogne, når man går de omk. to km gennem slugten – eller Siq’en – på vej ind til Petraudgravningerne. Foto: Birgitte Eriksson
 

På trods af de mange turister, som valfarter til Petra, er der alligevel en form for stilhed. Jeg udforsker områdets mange klippehuler med flotte aflejringer i lofterne og tager de 850 ukurrante trin op gennem klipperne til toppen. Her står det velbevarede 42 meter høje kloster Ad-Deir; endnu et overvældende syn med en døråbning på omkring 10 meter. Jeg føler mig pludselig meget lille.

Jeg møder geder mellem klipperne og to beduiner, som inviterer til gedekid-steg i en af hulerne, men hensigten virker tvivlsom, så jeg takker nej og går lidt længere op bagved. Her er et te-sted, hvor en beduin, som minder om Jack Sparrow fra ’Pirates of the Caribbean’, sælger et glas te til to jordanske dinarer – det er ca. 20 kr. og ret dyrt, men o.k., han har også sit hyr med at bringe ingredienserne helt herop.

Der er 850 trin op til det 42 meter høje Ad-Deir-kloster. Undervejs sælger beduiner souvenir og te. Foto: Birgitte Eriksson
Der er 850 trin op til det 42 meter høje Ad-Deir-kloster. Undervejs sælger beduiner souvenir og te. Foto: Birgitte Eriksson
 

Jeg sætter mig på en klippesten med en fantastisk udsigt, nyder stilheden, teen og min madpakke, inden jeg går tilbage til dalen. Beduinerne boede i området, før Petra blev en kæmpe turistattraktion. Det må de ikke mere, men de har fået lov til at lave små caféer, souvenir-boder og drive hestevogns-transporten ind til starten af området, så de kan tjene lidt her.

Man kan sagtens bruge en hel dag i Petra, det koster ca. 500 kr. for en billet, og min app fortæller mig, at jeg har gået 17,8 km rundt i verdens syvende vidunder – absolut et ’must-see’. I en snæver dal nærheden ligger ’Lille Petra’, som også er værd at se, men som navnet siger, er det lille i forhold til det ’rigtige’ Petra.

Man kan sagtens få en hel dag til at gå med at udforske Petras kæmpemæssig gennemhullede ørkenby, med omkring 3000 klippegrave og huler udhugget i lyserøde og orangefarvede sandstensklipperne. Foto: Birgitte Eriksson
Man kan sagtens få en hel dag til at gå med at udforske Petras kæmpemæssig gennemhullede ørkenby, med omkring 3000 klippegrave og huler udhugget i lyserøde og orangefarvede sandstensklipperne. Foto: Birgitte Eriksson
 

Omkring 100 kilometer syd for Petra ligger Wadi Rum-ørkenen, hvor der bl.a. er mulighed for en offroad-tur i åben jeep. Der er et fantastisk form- og farvespil mellem klipper, sand og små grønne oaser. Indimellem støder man på en kamelkaravane, som også er en mulighed, hvis man vil udforske ørkenen, ligesom det er muligt at overnatte i en af beduinlejrene i området.

I Wadi Rum-ørkenen er der et fantastisk form- og farvespil mellem klipper, sand og små grønne oaser. Foto: Birgitte Eriksson
I Wadi Rum-ørkenen er der et fantastisk form- og farvespil mellem klipper, sand og små grønne oaser. Foto: Birgitte Eriksson

Frokosten består af kylling og ris tilberedt af beduiner. Det har stået og ulmet et par timer i en slags potte med glødende kul omkring nedgravet i sandet, det smager skønt – det samme gør den søde te, som vi får serveret til afslutning.

Beduiner har gennem årene boet i Petra, det må de ikke mere, men de har fået lov at lave små indtjeninger på turisterne. Foto: Birgitte Eriksson
Beduiner har gennem årene boet i Petra, det må de ikke mere, men de har fået lov at lave små indtjeninger på turisterne. Foto: Birgitte Eriksson
 

Halvdelen af Det Døde Hav tilhører Jordan, den anden halvdel tilhører Israel. Uanset hvor man ligger, er det en oplevelse at flyde på den saltholdige sø, som ligger 430 meter under havets overflade. Saltindholdet er på omkring 31,5 procent – cirka ni gange så meget som Middelhavet. Der findes intet højerestående liv i søen, deraf navnet.

Søens mudder kan købes som et dyrt wellnessprodukt, men jeg stikker armen ned i vandet efter en håndfuld og smører kroppen ind i mudderet, lader det sidde i ti min. og skyller mig i det salte vand. Det føles efterfølgende, som om hele kroppen er smurt ind i olie, og jeg nyder varmen fra solen i den afslappende stemning på stranden.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere