Vestindien rundt: Det må du ikke misse

Fem steder, du ikke må gå glip af

Foto: PR
Foto: PR

En, to, tre små, grønne øer dukker op af havet. Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt John udgør tilsammen US Virgin Islands. De tre øer er medlemmer af den store caribiske familie, der strækker sig fra Bahamas i nord til Trinidad i syd.

Alle tre er de forskellige, men dog med det til fælles, at de i over 200 år var en del af Danmark. Og hvis der er to ting, der definerer Vestindien, er det lige netop det. At det er caribisk med alt, hvad det indebærer af strandliv, befolkningsblanding og tilbagelænet liv. Og at den danske historiske arv fra kolonitiden har sat sig mange, varige spor, der konstant minder den besøgende om øernes fortid.

Vi viser dig fire af de allerfedeste steder, som du bør besøge, hvis du kommer på de kanter.

* * *

Buck Island - oplevelser under havet

Buck Island er smuk, men det er under havoverfladen, at det virkelige vidunder venter. Foto: Martin Thomas
Buck Island er smuk, men det er under havoverfladen, at det virkelige vidunder venter. Foto: Martin Thomas
 

Den lille ø Buck Island nordøst for Sankt Croix er smuk, men det er under havoverfladen, at det virkelige vidunder venter. Øen er omkranset af et koralrev, der følger to tredjedele af øens kystlinje. Omkring revet er der noget af det rigeste marineliv, Vestindien har at tilbyde. Det unikke økosystem er hjemsted for en enorm variation af planter og dyr, inklusive flere truede arter og desuden for tre forskellige skildpaddearter. De bruger øen både som ynglested og som et område, hvor de små skildpadder kan voksne.

Revet er blandt øernes største, så dyrelivet er imponerende. Hummere og måske en svævende rokke eller en lille haj kan være blandt de skabninger, man støder på under vandet.

Se også: Fantastiske billeder: Her er de mest populære byer på Instagram

Buck Island er egentlig et naturreservat, der hører under National Park Service, men fem forskellige turoperatører har tilladelse til at bringe gæster ud at snorkle eller dykke ved revet – eller blot fragte dem over til Buck Island, så de kan slappe af ved den smukke Turtle Beach. Det tager omkring en halv time at nå Buck Island fra havnen i Christiansted.

Enkelte ressorter har egen mole, hvor man kan blive afhentet og således slippe for turen til havnen.

De fleste operatører tilbyder en halvdags- eller en heldagstur, hvor en heldagstur typisk inkluderer frokost. Operatørerne medbringer både udstyr og kompetente instruktører. Bemærk, at man kaster anker lidt ud for kysten og vader i land; det er således ikke muligt at komme tørskoet i land.

Turarrangører er f.eks. Big Beard Adventure Tours, 1247 Queen Cross Street og Caribbean Sea Adventures, 59 King’s Wharf.

* * *

Magens Bay Beach - caribisk strandliv

I Magens Bay bliver rejsebureauernes glittede reklamebilleder til virkelighed med palmer, fint koralsand og turkisblåt vand. Foto: Martin Thomas
I Magens Bay bliver rejsebureauernes glittede reklamebilleder til virkelighed med palmer, fint koralsand og turkisblåt vand. Foto: Martin Thomas
 

En lang bugt med palmer, fint koralsand og turkisblåt vand. Magens Bay Beach på det østlige Sankt Thomas gør rejsebureauernes glittede reklamebilleder til virkelighed. Vandet i bugten er stille, og her er næsten ingen bølger, så her kan både børn og voksne nyde en meget lang dag i vandkanten.

Magens Bays aflange rektangulære udformning sikrer et stille vand, og da Magens Beach samtidig har gode omklædnings- og spisefaciliteter, er det en afslappende og familievenlig strand. Det swimmingpoollignende vand og den bløde sandbund er ualmindelig børnevenligt. Samtidig sikrer strandens omkring 1,6 kilometer, at man altid kan finde sig en plads, selv om Magens er et populært udflugtsmål.

Mange lokale bruger stranden til at mødes for at afholde fødselsdag og bryllupper eller andre festlige arrangementer. Den smukke sandbund gør, at livet under vandet ikke er så rigt som ved strande med koralrev, men det er muligt at se en havskildpadde, hvis man snorkler.

Det koster fire dollars at få adgang til stranden. For den sum får man gode parkeringsmuligheder og personale, der vedligeholder og rengør den smukke strand.

Halvøen, der udgør bugtens højre side, har nogle af øens dyreste huse. Det var f.eks. her, Clinton-parret flere gange holdt sommerferie, mens Bill Clinton var præsident. Både Michael Jordan og Oprah Winfrey har huse her.

* * *

Charlotte Amalie - hovedstad og slavemarked

Charlotte Amalie er det tætteste man kommer en storby på de tre øer, men når krydstogtsskibene har lettet anker, er der fred og ro til at udforske hverdagslivet. Foto: Martin Thomas
Charlotte Amalie er det tætteste man kommer en storby på de tre øer, men når krydstogtsskibene har lettet anker, er der fred og ro til at udforske hverdagslivet. Foto: Martin Thomas
 

Hovedstaden i US Virgin Islands på Sankt Thomas er det tætteste, man kommer på en storby på de tre øer. Med faste intervaller lyder drønet fra vandflyveren fra Sankt Croix, der efter 17 minutter i luften lander i den gamle havn. Den lille flyver tøffer hen til kajen og sætter sine passagerer af i en by, der både kan være travl og vrimlende og stille og øde.

Charlotte Amalie har nemlig to ansigter. Et, når byen har besøg af krydstogtskibe, og et andet, når de to store havne er tomme. Trafikpropper er ikke ualmindelige, når et skib med flere tusinde passagerer lægger til kaj for at spendere seks-otte timer på øen. Alle butikker og restauranter slår dørene op, og kunderne vælter ind. Juvelererne på Main Street har kronede dage, og den toldfrie rom bliver handlet i massevis.

Men på dage, hvor skibenes rute ikke går forbi den gamle handelsby, er der anderledes stille, og de stemningsfulde gamle kolonigader ligger øde hen.

Se også: Laveste flypriser til USA og Canada nogensinde

Historisk udviklede byen sig til et caribisk knudepunkt for handel efter at være blevet erklæret frihavn i 1765. I begyndelsen af 1800-tallet havde den dengang travle havn besøg af næsten 3000 skibe om året. Faktisk var Charlotte Amalie på det tidspunkt Danmarks næststørste by. I dag bor der knap 19.000 i byen, cirka det samme som i Skanderborg.

Dronningens Gade eller Main Street, som den også kaldes, er Charlotte Amalies hovedåre, der strækker sig fra Garden Street og helt ned til den gamle markedsplads i gadens sydlige ende. På pladsen blev der i gamle dage solgt slaver. Det vurderes, at alene danske og norske skibe fragtede i nærheden af 85.000 afrikanere fra Vestafrika til Vestindien. I dag er der et noget mere fredsommeligt farmer’s market om lørdagen.

I Government Hill-kvarteret med stejle gader og pastelfarvede huse på bakken bag byens fort holdt Charlotte Amalies bedre borgerskab til i kolonitiden. På toppen af Government Hill ligger det gamle udkigstårn fra slutningen af 1600-tallet, der i dag bærer det misvisende navn Blackbeards’ Castle.

Det er meget usandsynligt, at piraten kaptajn Sortskæg nogen sinde har været der. Navnet stammer med større sandsynlighed fra amerikanske turistbranche-folk i 50’erne, der mente, at piratvinklen kunne skaffe flere folk til øen.

Frenchtown ved havnen har et tydeligt fransk-kreolsk islæt. Det stammer oprindelig fra protestantiske franske huguenotter, der slog sig ned i Frenchtown, fordi deres ikke-katolske tro gjorde dem uvelkomne på franske øer som Martinique og Guadeloupe. Charlotte Amalie var derimod en kosmopolitisk handelsby, der havde større fokus på nytte og virkelyst end på etniske eller religiøse tilhørsforhold.

I dag er Frenchtown Charlotte Amalies bedste restaurantområde. Den lille havn, der er hjemsted for både fiskere og lystsejlere, skaber en perfekt ramme om de mange spisesteder, der byder på alt fra pizza til sofistikeret tilberedt fisk. Frenchtown kan være meget levende på weekendaftener, hvor kvarteret tiltrækker adskillige lokale og turister, der er ude efter en god middag eller en sjov aften i byen.

* * *

Fort Frederik - kolonitidens og slavernes historie

Fortet i Frederiksted var førhen et symbol på den danske kolonimagts overherredømme. Foto: Martin Thomas
Fortet i Frederiksted var førhen et symbol på den danske kolonimagts overherredømme. Foto: Martin Thomas
 

Fængsel, kirke og retsbygning – Fort Frederik var ikke kun en imposant militærbygning, der skulle skræmme piraterne væk, det var symbol på kolonimagtens overherredømme. Det gamle danske fort i Frederiksted på Sankt Croix stod færdigt i 1760 og er et typisk eksempel på periodens militærarkitektur.

Det røde fort står i dag lidt slidt, men minder om en travlere tid, hvor det var nødvendigt at fremvise sin magt med kanoner og tykke mure.

Fortet har en særlig plads i amerikansk historie, da det sandsynligvis var herfra, det amerikanske flag for første gang i verdenshistorien blev saluteret af en fremmed nation. Stars and Stripes var hejst på et skib, der tilhørte de oprørske amerikanere, og fortet affyrede sin salut som hilsen.

Da episoden fandt sted i 1776, midt i Den Amerikanske Uafhængighedskrig, var det et brud på dansk neutralitet, da det kunne ses som en støtte til briternes modstandere. Men det betød alverden for den unge nation at blive anerkendt med en salut.

På førstesalen i Fort Frederik er der en udstilling af mahognimøbler, og her kan man blandt andet se den lokale opfindelse planterstolen og mange andre fine eksempler på møbeltraditionen, der blev udviklet med brug af de lokale ædeltræssorter som f.eks. mahogni.

Se også: Hvor skal vi hen, du? - De fedeste ferier i 2017

Der er også en lille, men oplysende og tankevækkende udstilling om slaveriet. Udstillet er blandt andet den type økse, man anvendte til at hugge lemmer af slaver, der skulle straffes. Hvis forseelsen var rigtig slem, kunne øksen også anvendes til halshugning.

Der kan også ses et eksempel på den type halsbånd med lange modhager, der kunne sættes om en slaves hals. Det gjorde det umuligt at flygte fra de tætbevoksede sukkerrørsmarker, da modhagerne ville hægte sig fast i rørene, hvis man begyndte at løbe.

Umiddelbart ved siden af fortet ligger den historiske Emancipation Square, hvor den danske guvernør Peter von Scholten i 1848 afsluttede slaveriet i Dansk Vestindien med ordene: ’Now you are free! You are hereby emancipated.’ De legendariske ord blev udtalt som kulmination på nogle meget anspændte dage.

Slavelederen Buddhoe var i selskab med flere tusind meningsfæller marcheret mod Frederiksted for at kræve frihed. Det var underforstået, at et voldeligt oprør var alternativet. Da Peter von Scholten nåede frem til byen, var den ophidsede menneskemængde samlet på pladsen foran fortet. Her proklamerede han de berømte ord og satte dermed punktum for Danmarks slaveri i Vestindien.

* * *

Annaberg - plantageliv og slavernes skole

Industrikomplekset Annaberg blev i storhedstiden drevet af næsten 700 slaver. Nu står kun ruinerne tilbage. Foto: Martin Thomas
Industrikomplekset Annaberg blev i storhedstiden drevet af næsten 700 slaver. Nu står kun ruinerne tilbage. Foto: Martin Thomas
 

En tur gennem den gamle sukkerplantage Annaberg på den mindste af de tre vestindiske øer, Sankt John, fører blandt andet forbi slaveboligerne, vindmøllen og gennem markerne. Industrikomplekset blev i storhedstiden drevet af næsten 700 slaver.

Nu står kun ruinerne tilbage, og går man rundt mellem ruinerne i middagsheden, er det ikke svært at forestille sig, at livet som slave var hårdt og slidsomt. Hvad enten man arbejdede i kogeriet, ved møllen eller i marken.

Den første bebyggelse på grunden kan dateres til 1721, hvor en plantør af fransk oprindelse slog sig ned med sin familie. Plantagen kom på danske hænder nogle år senere, da en Mads Larsen fra Aalborg giftede sig med en af arvingerne. Under slaveoprøret i 1733 blev plantagen brændt ned, men senere blev den genopbygget.

Selve markerne med sukkerrør befandt sig på den stejle skråning bag plantagen. Anlæg til bearbejdning og produktion af sukker blev tilføjet i slutningen af 1700-tallet, hvilket forandrede Annaberg fra landbrug til industri. I storhedstiden var plantagen den største producent af sukker på Sankt John. Næsten 700 slaver producerede helt op til 100.000 pund råsukker om året.

Tæt på Annaberg ligger ruinerne efter en af Peter von Scholtens skoler for slavernes børn. Generalguvernøren mente, at man måtte sørge for at uddanne børnene; ellers ville de – når friheden kom – ikke have meget at bruge den til. Undervisningen skulle være gratis, og børnene havde pligt til at møde op. Det er så vidt vides det første organiserede eksempel på en indsats for at uddanne slavebørn i den vestlige verden.

Skolen ved Annaberg blev bygget færdig i 1847, men den blev ikke taget i brug før 1856 på grund af manglende finansiering. Elever fra seks omkringliggende plantager havde deres daglige gang her. Skolen blev sandsynligvis hårdt ramt af både jordskælv og orkan i 1867, og siden hen blev den nedlagt og brugt som reservedelslager til andre bygninger.

Von Scholtens skoleprojekt var meget ambitiøst, og ruinen ved Annaberg står i dag som et eksempel på generalguvernørens bestræbelser på at humanisere forholdene under slaveriet. Men også som et monument over, hvordan forbedringernes resultater ikke altid levede op til ambitionerne.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere