Uendelig priskrig giver flere rekordbillige flyrejser

Intet tyder på, at priskrigen på flybilletter til oversøiske destinationer får en ende – priserne er i frit fald og er endt i et rekordlavt niveau i 2015

Der er konkurrence blandt flyselskaberne - det er til kundernes fordel. (Foto: Flickr/Woodys_Aeroimages)
Der er konkurrence blandt flyselskaberne - det er til kundernes fordel. (Foto: Flickr/Woodys_Aeroimages)

Det seneste pristjek fra Dansk Flyprisindex viser, at du  lige nu kan få fingre i rekordbillige flybilletter til en række oversøiske rejsedestinationer. 'Rekordbilligt' kunne du også få for en måned siden, men priserne fortsætter med at falde og derfor fortsætter rekordmulighederne også.

To etager og bredere end to storebæltsbroer - A380'eren er stor. (Foto: Flickr/ERIC SALARD) Ferie - 29. okt. 2015 - kl. 10:50 Lander snart i CPH: Vingefanget er 2,5 gange bredere end Storebæltsbroen  

Årsagen er flyselskabernes stadige kamp om kunderne til de mest populære destinationer. Den bonner ud til forbrugernes fordel og giver billigere og billigere flypriser.

For eksempel er det i øjeblikket muligt at flyve fra København til Tokyo og tilbage igen for 2456 kr. og fra Billund til Dubai for bare 2199 kr.

Se også: Smidt af fly for at bruge toilet på business class  

I pristjekket indgår ti oversøiske rejsemål – Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney og Tokyo. Tallene fra disse viser, at gennemsnitsprisen i 2015 er på det laveste niveau i 6 år.

– Flypriserne til især de oversøiske destinationer er faldet ca. ti procent i 2015 i forhold til 2014 og er dermed nede på et rekordlavt niveau, siger Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk, som udgiver Dansk Flyprisindex.

Han vurderer samtidig, at den øgede konkurrence mellem flyselskaberne vil resultere i endnu lavere priser i 2016.

5 kommentarer
Vis kommentarer