Ugifte turister kan nu sove sammen i Saudi-Arabien

Saudi-Arabien indleder charmeoffensiv ved at tillade ugifte turister at dele hotelværelse

Masmak-fortet i Riyadh er et besøg værd, hvis man er i Saudi-Arabien. Foto: Niels Hougaard
Masmak-fortet i Riyadh er et besøg værd, hvis man er i Saudi-Arabien. Foto: Niels Hougaard

Sidste måned åbnede Saudi-Arabien op for et nyt turistvisum, som for første gang gør masseturisme muligt i landet.

Nu går saudierne så et skridt længere i håbet om at tiltrække internationale turister. Ugifte par kan nu få lov til at dele hotelværelse, mens de er på ferie i landet.

Samfund Lukket kongedømme åbner for første gang op for turister

Indtil nu har par skullet bevise, at de var gift, før de fik lov til at checke ind på et hotelværelse sammen. Saudierne selv skal stadig følge disse regler, men internationale turister får lov til at slippe.

Saudi-Arabien åbner også op for, at udenlandske kvinder kan indkvartere sig på et værelse alene for første gang. De skal dog stadig have en såkaldt sømmelig påklædning.

Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud brugte rimelig mange penge på sin ferie. Foto: AP Photo/Hasan Jamali Ferie Vaskeægte vanvid: Konge køber verdens dyreste ferie

Tidligere har selv udenlandske kvinder, som besøgte landet i forbindelse med den muslimske pilgrim Hajj, skullet være ledsaget af en ægtemand eller en nær slægtning, hvis de var under 45 år.

Håber på turismeboom
Saudi Arabien håber, ifølge CNN, at de kan tiltrække 100 millioner turister i 2030, så turismeindustrien kan bidrage med 10 procent til landets bruttonationalprodukt.

Tyske turister i Tyrkiet bliver opfordret til at være påpasselige med deres aktivitet på sociale medier. Foto: Lefteris Pitarakis/AP Ferie Advarsel til Tyrkiet-turister: Et facebook-like kan give flere års fængsel

Kongedømmet investerer tungt i nye resorter, byer og forlystelsesparker for at gøre landet attraktivt for turister. Men landets dårlige omdømme inden for menneskerettigheder og sikkerhed, som for eksempel det seneste angreb på deres olieindustri og sidste års drab på journalisten Jamal Khashoggi, hjælper ikke ligefrem på et image som en stor global turistmagnet.

Hvert år tager over to millioner muslimer til landet på den årlige Hajj Pilgrim. Hvis man gerne vil til Saudi-Arabien i forbindelse med pilgrimmen, skal man stadig ansøge om et specifikt visum for dette.

108 kommentarer
Vis kommentarer