Undervands-selfier udrydder arbejdsløshed

Turisterne flokkes til turistattraktion, hvor man kan tage billeder af sig selv under vandet

En gruppe venner er foreviget under vandet, mens de ser fjernsyn. Foto: Umbul Ponggok
En gruppe venner er foreviget under vandet, mens de ser fjernsyn. Foto: Umbul Ponggok

En dam i Indonesien, hvor landsbyboerne plejede at vaske deres vasketøj, er nu en vaskeægte turistattraktion kendt som 'Instagram Dammen'.

Se også: Drejede forkert: Familie på ferie i Canada endte 14 dage i amerikansk detention

Forvandlingen startede i 2006, da landsbyens overhoved Junaedi Mulyono, ville tiltrække flere turister, men ikke vidste, hvor han skulle starte. Han inviterede derfor nogle studerende fra et nærliggende universitet over til landsbyen Klaten i provinsen Centraljava.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

De studerende fandt ud af, at dammen i byen havde vand fra 40 forskellige kilder. Vandet i dammen bliver udskiftet med omkring 800 liter per sekund, som holder vandet friskt og klart - og gør det perfekt til undervandsselfier. Det skriver South China Morning Post.

Indbyggerne ejer turistattraktionen
Arbejdet med dammen startede i 2011, hvor den var rengjort for mos. Samtidig satte byens borgere fotogene fisk ned i dammen samt stole, borde, cykler og fjernsyn. De byggede også små boder rundt om dammen.

Dammen, som hedder Umbul Ponggok, ejes af af 430 af de 700 indbyggere, som bor i landsbyen, og den har været med til at udrydde fattigdom.

Se også: Seriøse jetlag venter: 19 timers flyrute er klar til take-off

Artiklen fortsætter under billedet ...

- For fem år siden var der stadig fattige indbyggere her. Men arbejdsløsheden er blevet absorberet ind i virksomheden. Vores fokus er at give folk muligheden for at blive uafhængige, siger Junaedi Mulyono til South China Morning Post.

Det er især i weekenden, at turisterne flokkes til dammen for at tage billeder af dem selv til de sociale medier.

Se også: Sagsøgte flyselskab på grund af tørst: Nu har hun tabt

Det koster omkring 7 kroner at komme ind og så kan man leje et undervandskamera for omkring 30 kroner. Stedet har en årlig omsætning på omkring 1 million dollars (6.722.500 kroner) og er en af de mest indbringende seværdigheder i Indonesien.

6 kommentarer
Vis kommentarer