Unge briter bruger 'fjumreår' til at booste CV'et

I Storbritannien forsømmer de unge at fjumre, skriver medie

Færre unge pakker rygsækken og tager på backpackrejse uden mål i deres sabbatår. I stedet stiger interessen for praktikophold hos virksomheder i udlandet. Foto: Colourbox
Færre unge pakker rygsækken og tager på backpackrejse uden mål i deres sabbatår. I stedet stiger interessen for praktikophold hos virksomheder i udlandet. Foto: Colourbox

Kært barn har mange navne.

I Danmark taler man om ’fjumreår’ og ’sabbatår’, men også om at tage på ’dannelsesrejse’. Men noget tyder på, at der måske snart bliver brug for en ny og mere business-inspireret betegnelse.

På de britiske øer, lyder det i en artikel fra Telegraph, er tendensen nemlig, at de unge bruger det såkaldte ’gap year’ (mellemår, red.) på at finpudse og booste CV’et, inden det for alvor går løs med konkurrence- og præstationskultur på en højere læreanstalt.

Avisen skriver, at der er ved at ske et skifte i den måde, som unge rejser ud i verden på: Backpackeren med sin Lonely Planet-bibel er på retræte, mens unge, der søger praktikophold i store og prestigefyldte organisationer, er på fremmarch.

Rejsearrangør bekræfter tendens
Tendensen kan også ses hos rejsearrangører, der henvender sig til unge. Ifølge Telegraph har disse lige nu travlt med at udvide deres netværk i erhvervslivet, så de kan tilbyde pakkeløsninger til unge med ønske om at booste CV’et på et udenlandsophold.

Avisen har tilmed lavet en ’fjumreår top 100’ med de rejsearrangører, der henvender sig til unge og er bedst til at finde et attraktivt arbejde i udlandet. En af disse er BUNAC, der specialiserer sig i at arrangere ture ud af Storbritannien for førstegangsrejsende.

- Vores hurtigst voksende rejsepakker i 2018 er dem, der indeholder et praktikophold i udlandet, siger Emma Beynon, der er marketing manager i BUNAC, til Telegraph.

Se også: Nu er det hurtigere at flyve rundt om Jorden end at tage bilen til Gardasøen

PR i Sydney og mode i New York
Virksomheden bruger blandt andet Skype-interviews til at matche de rejselystne unge med potentielle arbejdsgivere i udlandet.

På BUNAC's liste over rejsetilbud finder man i øjeblikket blandt andet strafferet i Vancouver, PR i Sydney, arkitektur i Auckland og mode i New York.

De fleste af stillingerne er ulønnede, men ifølge Gordon Mathie fra I-to-i, der arrangerer praktikophold for unge, der vil undervise i engelsk, går tendensen i retning af flere lønnede ophold.

Mange unge er nemlig ikke villige til at arbejde gratis, vurderer hun overfor avisen.

Se også: Her er de mest (og mindst) familievenlige flyselskaber

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere