Ups! Flyselskab sender kunder videre til escort-side

EasyJet sendte ved en fejl deres kunder videre til en hjemmeside for prostituerede

Cookiepolitikker er ikke det mest sexede, men det har easyJet gode råd for. De sendte i stedet deres kunde ind på en escortside.  Foto: AP Photo /Corrado Giambalvo
Cookiepolitikker er ikke det mest sexede, men det har easyJet gode råd for. De sendte i stedet deres kunde ind på en escortside. Foto: AP Photo /Corrado Giambalvo

Det er de færreste af os, som læser hjemmesidernes såkaldte cookiepolitikker. Vi accepterer dem bare.

Men en kunde hos easyJet ved navn Nick Matulovich ville gerne læse om reglerne, og derfor forsøgte han at bruge det link, som easyJet henviste til.

Der kom dog ingen EU-regulativer eller vejledning op, da han fulgte linket. I stedet blev han ført videre til en escortside.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Nick Matulovich skrev derefter til easyJet på Twitter.

- Hvad helvede? Læser jeres cookie-regler og så videresender I mig til en pornoside! Er det her en test, hvor I går ud fra, at ingen læser det her? Klamt! skrev Nick Matulovich på Twitter og lagde billeder op af fejlen.

Det viste sig, at EasyJet manglede et s i adressen, og derfor blev kunden sendt videre til den forkerte hjemmeside.

Se også: Ny undersøgelse: Hellere ferie end sex

- Vi har rettet det med det samme, og nu linker vi til den tilsigtede side. Vi beklager, skriver easyJet i et tweet.

Det var hjemmesiden www.youronlinechoices.eu, som easyJet i første omgang forsøgte at henvise til. Her kan du søge råd og vejledning angående cookies på nettet.

14 kommentarer
Vis kommentarer