USA's kongres til kamp mod Norwegian: Vi vil ikke have jer her

Norwegian har netop fået tilladelse til at flyve mellem USA og Europa, men det vil kongressen sætte en stopper for

USA's kongres vil have Trump til at ophæve Norwegians flyvetilladelse. Foto: Phil Roeder/Cato Lien
USA's kongres vil have Trump til at ophæve Norwegians flyvetilladelse. Foto: Phil Roeder/Cato Lien

Det er kun en måned siden, at Norwegians irske datterselskab fik sin endelige tilladelse til at flyve mellem Europa og USA, men nu kan tilladelsen være i fare.

Over 100 medlemmer af USA's kongres har nemlig sendt et brev til den kommende præsident Donald Trump.

I brevet beder de ham om at trække tilladelsen tilbage eller suspendere den, som noget af det første, når han har sat sig  i stolen i Det Hvide Hus.  Det skriver Travel Weekly.

Landets Department of Transportation godkendte Norwegian Air Internationals ansøgning den 2. december, efter at man havde brugt næsten tre år på at gennemgå den.

Se også: Norwegian fik passagerrekord i 2016

Dårligere forhold for ansatte
I brevet anklager man Norwegian for at have oprettet datterselskabet i Irland - i modsætning til moderselskabet som stammer fra Norge - for at udnytte Irlands slappere regler for ansattes rettigheder og forhold.

Norwegian Air International anklages desuden for at hyre ansatte på korte kontrakter under singaporeansk lovgivning.

- Hvis DOT's (Department of Transportation, red.) beslutning står ved magt, så vil andre flyselskaber højst sandsynlig følge efter og organisere datterselskaber i andre lande med slappe skatteregler, skatte-smuthuller og slap kontrol med tryghed og sikkerhed, skriver kongresmedlemmerne i brevet.

Norwegian er ikke enig i anklagerne, og ifølge DOT er selskabet kommet med flere forsikringer om, at man kun vil benytte sig af personale, der har base i USA eller EU.

- Norwegian har flere gange klart bekræftet over for både Department of Transportation og vores modstandere, at Norwegian Air International ikke har nogen piloter eller besætningsmedlemmer med base i Asien, og det har heller ingen intentioner om at hyre medarbejdere med base i Asien, skriver Norwegians talsmand Anders Lindstrom i en email til Travel Weekly.

Donald Trump har ikke kommenteret på brevet fra kongressen.

Se også: Flyselskab vil gøre kunderne lykkelige - med piller

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere