Det er et tog, der kunne været taget direkte ud af en science fiction-film.
Men det vilde er, at toget rent faktisk bliver til virkelighed.
Turist-boom: Cuba løber tør for øl
Det næsten usynlige tog er designet af en af Japans førende arkitekter og skal efter planen have sin første afgang fra Tokyo i 2018.
Designeren hedder Kazuyo Sejima, og toget er bygget af semi-reflekterende og semi-transparente materialer, som blender ind i landskabet ligegyldigt, om toget kører gennem byer eller marklandskaber.
Se videoen: Denne bygning bliver verdens højeste
Toget skal ifølge Kazuyo Sejima køre igennem mange forskellige landskaber lige fra bjergene i Chichibu til hektiske Tokyo.
- Jeg synes, at det ville være fint, hvis toget elegant kunne falde i et med de forskellige landskaber, siger designeren.
Kazuyo Sejima er blevet bestilt til at designe toget, som en hyldest til Seibu Groups 100 års jubilæum.
Selskabet ejer Seibu Railways, som står for drive togforbindelserne rundt om Tokyo og Saitama.
Magnet-tog
Japan er kendt for sine futuristiske tog. I april sidste år satte japanske ingeniører verdensrekord, da et tog i et forsøg nær bjerget Fuji nåede op på 603 kilometer i timen i næsten 11 sekunder.
Tog sætter vanvittig hastighedsrekord
Maglev, der er navnet på toget, står for 'magnetic levitation' og hentyder til, at toget ikke rører skinnerne, når det kører, men drives frem af elektrisk ladede magneter, der svæver ca. 10 centimeter over sporet.
De japanske jernbaner, JR Central, er ambitiøse og har det som mål, at højhastighedstog skal kunne tilbagelægge den 286 kilometer lange strækning mellem Tokyo og Nagoya på bare 40 minutter inden 2027.
Hallo - er det Sverige? Tilfældige svenskere venter på dit opkald
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.