Uvejr på Mallorca giver lort i vandet: Det betyder det for danske rejsende

Et voldsomt uvejr har kostet ni menneskeliv på ferieøen Mallorca. Ekstra Bladet har kontaktet en række danske rejsebureauer for at høre, hvordan det står til

Billederne her siger lidt om de massive vandmængder, der har ramt ferieøen. Video: AP

Er du i området? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

220 liter regnvand per kvadratmeter har natten over hærget den spanske ferieø Mallorca, hvor det frygtelige uvejr indtil videre har kostet ni mennesker livet, mens andre ni er meldt savnet.

Værst er det gået ud over byen Sant Lorenç des Cardassar på den østlige side af øen, og der er også her, de fleste dødsulykker er sket. To af dødsofrene var britiske, siger en embedsmand ifølge Ritzau.

Under voldsomme regnskyl strømmede brunt vand gennem gaderne og skyllede biler med sig i de oversvømmede gader.

- Det lykkedes mig at komme ud gennem et bilvindue og svømme 500 meter i floden, før jeg nåede frem til et hus, hvor jeg med vandets kraft kom ind gennem en bagdør, siger Manuel Torrescusa til dagbladet Diario de Mallorca.

Danskere på efterårsferie
Mallorca er et yndet mål for danskernes efterårsferie, som begynder på lørdag.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere danske rejsebureauer, som dog fastslår, at de ikke har viden om nogen danske rejsende, som er kommet i problemer på grund af det voldsomme spanske vejr.

- Enkelte gæster har kontaktet vores servicetelefon, men der har ikke været nogen meldinger om skader på hverken vore gæster eller hoteller på Mallorca, lyder det fra Torben Andersen, der er kommunikationschef hos Spies, og som desuden fortæller, at uvejret stilnede af tirsdag aften omkring klokken 22.00 lokal tid.

Også Apollo Rejser maner til ro:

- Den storm på Mallorca har været et stykke væk fra de områder, hvor vi har gæster, så ingen af vores kunder er berørte af stormen. De har selvfølgelig kunnet mærke blæsevejret og oplevet regnen, men de har ikke været tæt på det voldsomme vejr, siger kommunikationschef Glenn Bisgaard.

Lokale borgere på Ibiza er trætte af turister, der spærrer de gode pladser uden at bruge dem. Foto: Martin Siepmann Ferie - 7. jul. 2018 - kl. 15:35 Spansk ferieparadis vil uddele bøder: Solsenge-krigen skal stoppe!

Danske Brian Capion befandt sig i Porto Cristo cirka 10 kilometer sydøst for Sant Lorenç des Cardassar, da uvejret brød ud ved 13-tiden i går.

- Jeg har aldrig set så meget vand komme ned fra himlen. Det var ikke som et lille uvejr. Det lynede og tordnede i seks-syv timer uafbrudt, fortæller Brian Capion, der sejler ud for Mallorcas østkyst.

Han valgte at fortøje sin båd i den lille havn i Porto Cristo og gå op i byen, indtil uvejret drev over.

- Vejene blev hurtigt oversvømmet, og det stilnede først af ved 23-tiden, siger han.

I dag skulle turen været gået videre sydpå, men Brian Capion og resten af hans selskab har valgt at tage endnu en nat i Porto Cristo, da vandstanden stadig er 30 centimeter over det normale, og det ser ud til at trække op igen. Men forsinkelsen på den videre tur er ikke det eneste, der har slået skår i ferieglæden.

- Vi skal i hvert fald ikke ud at snorkle. Det ville være noget lort, griner han og fortæller, at det normalt så krystalklare blå vand lige nu er helt brunt, fordi kloakkerne er blevet oversvømmet, og lort er ledt ud i vandet.

De spanske myndigheder var hurtige til at tage konsekvensen og har sat et rødt flag op på stranden ved Porto Cristo.

Spies har gæster i både Alcudia-bugten og i Cala Bona, som ligger lige nord for Porto Cristo.

- Vores folk i Alcudia meddeler, at alt er normalt, og at vore gæster bader på livet løs i havet på Mallorcas nordside. Ved Cala Bona er hav- og bugtområder gråt og ikke særligt indbydende - gennemstrømningen i Middelhavet er dog meget stor, og de lokale venter 'back to normal' i løbet af dagen i morgen. Indtil da må gæsterne hoppe i hotellernes swimmingpools, hvis de skal afsvales, siger kommunikationsdirektør Torben Andersen.

13 gæster på hotellet White Lagoon Beach i Bulgarien blev i weekenden ramt af omgangssyge. Foto: AP Ferie - 6. jul. 2018 - kl. 11:07 Danskerhotel ramt af diarré og opkast

Så slemt er uvejret
Se de voldsomme læserbilleder fra Brian Capion. Artiklen fortsætter herunder:

Skypumpen havde kurs mod havnen i Porto Cristo, men heldigvis passerede den forbi.
Skypumpen havde kurs mod havnen i Porto Cristo, men heldigvis passerede den forbi.
 

 

 

Også andre dele af Spanien har været hårdt ramt af uvejret.

Således blev dele af metrosystemet i storbyen Barcelona i går lukket ned, mens flere ferieresorter på Costa del Sol i Malaga - ifølge Express - har haft så store problemer med blæse- og regnvejret, at regionen gik i såkaldt 'rød alarm'.

Costa del Sol er nu vindstille
Det er kun Bravo Tours, som har specifikke charterrejser til Costa del Sol på Malaga, men heller ikke her, har nogen danskere været i livsfare.

- Det er ingen grund til at være nervøse. Det har blæst og regnet hele natten, men ikke noget, hvor vi har overvejet at flytte gæster overhovedet. Det har bare været et helt almindeligt uvejr i området, og i dag er der helt vindstille derned, siger rejseselskabets pressekvinde, Sidsel Nordesgaard.

Se også: Rejsebureauer kæmper for gratis druk på Mallorca

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen