Vaccinerer zoodyr mod corona

Som led i en forsøgsordning bliver dyrene i Buin Zoo i Chile vaccineret mod covid-19

En bengalsk tiger ved navn Charly modtager her sit andet skud vaccine mod covid-19. Foto: Javier Torres/AFP/Ritzau Scanpix
En bengalsk tiger ved navn Charly modtager her sit andet skud vaccine mod covid-19. Foto: Javier Torres/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Den bengalske tiger ved navn Charly og orangutangen, der kaldes Sandai, har netop fået andet vaccineskud mod covid-19.

De to dyr er begge bosat i Buin Zoo i Santiago, Chile. Og begge er de en del af en forsøgsordning, hvor man tester vaccinens effekt på dyr.

Charly, Sandai og otte andre dyr i Buin Zoo er blevet særligt udvalgt til forsøgsordningen, da de alle tilhører dyrearter, som anses for at have høj risiko for at få covid-19.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Idéen er at beskytte de dyr, der er mest modtagelige over for at få coronavirus, mens man tester, om vaccinerne genererer immunitet og, hvis ja, hvor længe det (immuniteten, red.) varer, siger Sebastian Celis, leder af Buin Zoos veterinærafdeling.

De øvrige dyr, der er en del af forsøgsordningen, er tre løver, to andre tigre og tre pumaer.

De i alt otte dyr fik deres første skud af vaccinen 13. december, og mandag fik dyrene andet vaccineskud.

Artiklen fortsætter efter billederne ...

 

Smitte blandt dyr
Coronasmitten er hovedsageligt blevet registreret hos mennesker.

Man har dog også fundet smitte hos eksotiske dyrearter som tigre og aber i zoologiske haver, ligesom man har set eksempler på, at hus- og kæledyr som hunde, katte og mink har været smittet med coronavirus.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvorvidt og hvordan smitten kan vandre mellem mennesker og dyr, men forskere vurderer, at dyrene formentlig er blevet smittet gennem menneskelig kontakt.

Buin Zoo har endnu ikke testet for smitte hos nogle af parkens zoodyr, da ingen af dyrene har udvist symptomer.

Det er den eneste zoologiske have i Latinamerika, som har vaccineret dyr. Dog har flere dyreparker i USA meddelt, at også de vil påbegynde en lignende forsøgsordning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på dagens vaccine- og coronatal her.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.