Værre end CO2: Flyskabte striber bidrager til global opvarmning

Når et fly forbrænder brændstof, opstår flystriber og skyer, som øger den globale opvarmning

Flyskabte skyer og striber på himlen er en stor bidrager til den globale opvarmning, viser nyt studie. Foto: Colourbox
Flyskabte skyer og striber på himlen er en stor bidrager til den globale opvarmning, viser nyt studie. Foto: Colourbox

I forvejen er fly og flytrafikken en stor bidrager til den globale opvarmning, og nu viser det sig, at det at flyve har endnu en negativ effekt på vores klima.

For når et fly brænder flybenzin af i atmosfæren, opstår der flystriber og skyer, som kan risikere at forøge den globale opvarmning fra fly mere end den CO2, som udledes i samme forbindelse.

Det skriver Ingeniøren med henvisning til et nyt og endnu ikke-publiceret studie fra instituttet for atmosfærisk fysik i Tysklands center for luft- og rumfart. 

Se også: Det her må du aldrig gøre med din telefon i en lufthavn

Faktisk er flystriberne og skyerne, som man kan se på himlen, når et fly har passeret forbi, på kort sigt værre i forhold til at bidrage til den globale opvarmning sammenlignet med CO2

Med tanke på, at væksten i lufttrafik forventes at blive tredoblet frem mod år 2050, vil effekterne af de flyskabte striber og skyer blive endnu større i fremtiden.

Næsten 5 gange højere
Samlet set er effekterne fra de flyskabte skyer og striber 1,9 gange højere i forhold til CO2, fortæller en professor ved navn Keith Shine fra University of Reading, som Ingeniøren har talt med.

I kortere tidsperspektiv viser Keith Shines udregninger, at effekten kan være helt op til 4,9 gange højere end CO2'ens alene.

Årsagen til, at skyerne og striberne bidrager til den globale opvarmning er, at de dannes højt i atmosfæren.

'Normale' skyer på himlen ligger så lavt, at de ifølge Ingeniøren sender mere varme ud fra Jorden, end de holder på.

Men fordi skyerne fra flyene dannes højt oppe i atmosfæren, fryser store dele af skyerne øjeblikkeligt til iskrystaller, og det gør, at de totalt set holder på mere varme, end de reflekterer.

Stor usikkerhed
Opvarmningen fra den proces bidrager til den samlede globale opvarmning, men det er dog svært at sammenligne effekten med CO2'ens bidrag til den globale opvarmning, understreges det.

- Der er stor usikkerhed om højdeeffekterne, men de seneste studier peger klart på, at det opvarmende bidrag derfra er så stort, at det ikke kan ignoreres, siger Eigil Kaas, klimaforsker og professor ved Københavns Universitet, til Ingeniøren.

Se også: Farlige danske havne: Krydstogtskibe forurener som tusinder af biler

272 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere