Velkommen til det 21. århundrede: Nu kan du bruge din 'selfie' som boardingpas

Det amerikanske lavprisflyselskab JetBlue vil gøre det nemmere og hurtigere for deres passagerer at tjekke ind i lufthavnen

Nu giver en selfie dig adgang til flyet, hvis du flyver med JetBlue. Foto: Colourbox
Nu giver en selfie dig adgang til flyet, hvis du flyver med JetBlue. Foto: Colourbox

Hvis du rejser med JetBlue Airways behøver du nu ikke at bruge tid på at scanne dit boardingpas, inden du skal boarde flyet. I stedet kan du bruge tiden på at sætte håret og rette makeup'en.

Det amerikanske lavprisflyselskab har nemlig netop åbnet op for muligheden for at benytte en såkaldt 'selfie' som boardingpas.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det nye tiltag er designet til at minimere ventetid for passagerer og vil blive afprøvet i løbet af denne sommer for passagerer, der flyver fra Logan International Airport i Boston til Queen Beatrix International Airport i Auruba, Caribien.

Se også: Norwegian fik igen flere passagerer

Hvis tiltaget er successfuldt, vil det blive en mulighed på mange flere fly, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

- Vi håber, at vi kan finde ud af, hvordan vi kan reducere ventetiden i friktionspunkterne i lufthavnen, hvor tidsproblemet med boardingpassene er et af de sværeste problemer at løse, siger Joanna Geraghty fra selskabets kundeservice.

Her kan du se, hvordan det nye selfie-tiltag fungerer. Foto: JetBlue
Her kan du se, hvordan det nye selfie-tiltag fungerer. Foto: JetBlue
 

Smil til kameraet
Den nye selfie-boarding betyder, at passagerer hverken skal have sit boardingpas eller sit pas scannet, inden de går ombord på flyet.

De skal i stedet bare kigge ind i kameraet, som selskabet har sat op i nærheden af gaten, vente på godkendelse og gå ombord.

- Den specialdesignede kamerastation vil forbinde med CBP, som matcher billedet med passagerens pas- eller visumfoto i databasen og herefter verficerer rejsen, skriver JetBlue i pressemeddelelsen.

Så ikke nok med at det nye tiltag er tidsbesparende, så er det altså også miljøvenligt, da man ikke behøver at printe sine rejsepapirer ud.

Se også: Ny flyrute åbner snart: 18 timer i luften uden stop

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere